Premiership
- Sæson: 25/26
- Første kamp: 02/08-2025
- Sidste kamp: 11/04-2026
- Antal hold: 12
- Fører: Kilmarnock FC
- Runder i alt:
- Runder spillet:
Premiership Stillinger
Her kan du se stillingerne for Premiership i år.
| # | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 |
Kilmarnock FC
|
1 | 0 | 1 | 0 | 2 | 2 | 0 | 1 |
|
| 2 |
Livingston FC
|
1 | 0 | 1 | 0 | 2 | 2 | 0 | 1 |
|
| 3 |
Rangers FC
|
1 | 0 | 1 | 0 | 1 | 1 | 0 | 1 |
|
| 4 |
Motherwell FC
|
1 | 0 | 1 | 0 | 1 | 1 | 0 | 1 |
|
| 5 |
Aberdeen FC
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 6 |
Celtic FC
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 7 |
Dundee FC
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 8 |
Dundee United
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 9 |
Falkirk FC
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 10 |
Hearts
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 11 |
Hibernian FC
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 12 |
St. Mirren FC
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
Premiership Kampe
Her kan du se kampprogrammet for Premiership i år.
Kommende Premiership Kampe
Runde 1
Kilmarnock FC
Motherwell FC
Falkirk FC
Dundee FC
Celtic FC
Hearts
Runde 2
St. Mirren FC
Livingston FC
Rangers FC
Aberdeen FC
Hibernian FC
Dundee United
Runde 3
Celtic FC
Kilmarnock FC
St. Mirren FC
Hearts
Dundee United
Falkirk FC
Runde 4
Hibernian FC
Aberdeen FC
Livingston FC
Motherwell FC
Rangers FC
Dundee FC
Runde 5
Hibernian FC
Kilmarnock FC
Aberdeen FC
Dundee FC
Rangers FC
Falkirk FC
Runde 6
Celtic FC
St. Mirren FC
Hearts
Livingston FC
Motherwell FC
Dundee United
Runde 7
Celtic FC
Kilmarnock FC
Aberdeen FC
Hearts
Dundee United
Falkirk FC
Runde 8
Hibernian FC
Kilmarnock FC
St. Mirren FC
Dundee FC
Motherwell FC
Rangers FC
Runde 9
Aberdeen FC
Hearts
Livingston FC
Rangers FC
Dundee United
Falkirk FC
Runde 10
Celtic FC
Hibernian FC
Kilmarnock FC
St. Mirren FC
Dundee FC
Motherwell FC
Runde 11
Hearts
Livingston FC
Motherwell FC
Rangers FC
Dundee United
Falkirk FC
Runde 12
Celtic FC
St. Mirren FC
Aberdeen FC
Dundee FC
Falkirk FC
Hearts
Runde 13
Hibernian FC
Kilmarnock FC
St. Mirren FC
Aberdeen FC
Rangers FC
Dundee United
Runde 14
Hibernian FC
Kilmarnock FC
Dundee FC
Livingston FC
Motherwell FC
Rangers FC
Runde 15
Celtic FC
Aberdeen FC
Hearts
Livingston FC
Dundee United
Falkirk FC
Runde 16
Celtic FC
Hibernian FC
Kilmarnock FC
St. Mirren FC
Dundee FC
Motherwell FC
Runde 17
Aberdeen FC
Hearts
Livingston FC
Rangers FC
Dundee United
Falkirk FC
Runde 18
Celtic FC
Kilmarnock FC
St. Mirren FC
Hearts
Motherwell FC
Dundee United
Runde 19
Hibernian FC
St. Mirren FC
Dundee FC
Livingston FC
Rangers FC
Aberdeen FC
Runde 20
Hibernian FC
Dundee FC
Livingston FC
Rangers FC
Falkirk FC
Motherwell FC
Runde 21
Celtic FC
Kilmarnock FC
Hearts
Motherwell FC
Dundee United
Falkirk FC
Runde 22
Celtic FC
Hibernian FC
St. Mirren FC
Aberdeen FC
Dundee FC
Livingston FC
Runde 23
Aberdeen FC
Hearts
Motherwell FC
Rangers FC
Dundee United
Falkirk FC
Runde 24
Celtic FC
Hibernian FC
Kilmarnock FC
St. Mirren FC
Livingston FC
Dundee United
Runde 25
Hibernian FC
St. Mirren FC
Aberdeen FC
Dundee FC
Livingston FC
Rangers FC
Runde 26
Celtic FC
Kilmarnock FC
Hearts
Motherwell FC
Dundee United
Falkirk FC
Runde 27
Hibernian FC
Kilmarnock FC
Dundee FC
Motherwell FC
Rangers FC
Falkirk FC
Runde 28
Celtic FC
St. Mirren FC
Aberdeen FC
Hearts
Livingston FC
Dundee United
Runde 29
Dundee FC
Hearts
Livingston FC
Motherwell FC
Rangers FC
Falkirk FC
Runde 30
Celtic FC
Hibernian FC
Kilmarnock FC
St. Mirren FC
Aberdeen FC
Dundee FC
Runde 31
Kilmarnock FC
Hearts
Motherwell FC
Rangers FC
Dundee United
Falkirk FC
Runde 32
Hibernian FC
St. Mirren FC
Dundee FC
Livingston FC
Motherwell FC
Rangers FC
Runde 33
Celtic FC
Kilmarnock FC
Aberdeen FC
Hearts
Dundee United
Falkirk FC
Premiership Historie
Scottish Premiership er nutidens øverste etage i det skotske fodboldsystem og dermed kulminationen på mere end 130 års organiseret ligafodbold nord for Hadrians mur. Turneringen samler de mest succesfulde og økonomisk stærke skotske klubber i én række, hvor 12 hold fordelt over hele landet hver sæson bestrider 38 kampe i jagten på det nationale mesterskab samt eftertragtede adgangsbilletter til europæiske turneringer. Samtidig fungerer rækken som højdepunktet i en firestrenget pyramide, hvorfra både oprykning og nedrykning binder divisionssystemet sammen og sikrer en konstant sportslig udskiftning.
Navnet Scottish Premiership blev taget i brug i juli 2013, da Scottish Premier League (SPL) og Scottish Football League (SFL) – som på det tidspunkt organiserede henholdsvis første og de tre underliggende divisioner – blev lagt sammen i én samlet organisation under navnet Scottish Professional Football League (SPFL). Fusionen betød, at den tidligere Premier League blot skiftede overbygning og titel, mens selve strukturen med 12 hold, ”split-format” og 38 runder blev videreført uden markante ændringer.
Ligaen tiltrækker betydelig opmærksomhed både nationalt og internationalt, ikke mindst fordi de to traditionelle mastodonter Celtic FC og Rangers FC – tilsammen kendt som ”Old Firm” – har domineret mesterskabskampen i en grad, der sjældent ses andre steder i europæisk topfodbold. Alligevel rummer ligaen langt mere end rivaliseringen mellem de to Glasgow-klubber: historiske fortællinger om strukturelle reformer, løbende diskussioner om økonomisk ulighed, regionale stoltheder, spillere på vej frem samt et vedvarende fokus på at balancere sportslig konkurrence med finansiel levedygtighed. Nedenfor følger en dybdegående gennemgang af ligaens historie, organisering, regler, statistikker og de tilbagevendende debatter, der præger skotsk topfodbold.
Historisk udvikling
Før 1998: Fra to til fire divisioner
Den skotske ligastruktur begyndte i 1890, hvor Scottish Football League introducerede Division One som øverste række. I de følgende årtier udvidede ligaforbundet gradvist systemet. Først kom Division Two, og i 1975 valgte man at oprette en tredje række, hvilket skabte behov for et nyt navnehierarki. Den gamle Division One blev omdøbt til Premier Division, mens Division Two og Three fik titlerne Division One og Division Two. Resultatet var en trestrenget pyramide, som bestod uændret frem til midten af 1990’erne.
I sæsonen 1994-95 blev grundstrukturen udvidet endnu en gang, da en fjerde række – Division Three – så dagens lys, og hver division blev fastlagt til 10 klubber. Den stabile ti-klub-model bidrog til årtiers kontinuitet, men også til frustrationer hos de økonomisk stærkeste klubber, som mente, at de ikke fik en stor nok del af de kollektive sponsor- og tv-indtægter.
Scottish Premier League (1998-2013)
I 1998 tog 10 af de største klubber i landet konsekvensen af utilfredsheden og brød ud af SFL. De stiftede Scottish Premier League (SPL) efter engelsk forbillede – i håbet om at sikre sig en større andel af pengestrømmen og selv forhandle tv-kontrakter. SPL startede med 10 hold, men allerede i 2000-01-sæsonen udvidede man til 12, hvorefter det moderne ”split-format” på i alt 38 kampe per klub blev indført: Tre indbyrdes opgør mod alle øvrige hold efterfulgt af en opdeling i en øvre og en nedre halvdel med yderligere fem kampe inden for hver seks-holds-gruppe.
Systemet betød, at et hold fra den nederste halvdel i princippet kunne opnå flere point end et hold i topseks uden at kunne avancere. Eksemplet fra 2005-06, hvor Inverness CT sluttede som nummer syv med flere point end nummer fire Hibernian, er ofte fremhævet som et af de tydeligste beviser på formatets iboende paradoks.
Fusionen og navneskiftet til Scottish Premiership (fra 2013)
Efter sæsonen 2012-13 blev SPL fusioneret med SFL’s tre divisioner for at samle administrationen under én paraply, Scottish Professional Football League. I samme ombæring ændrede man divisionsnavnene, så den øverste række kom til at hedde Scottish Premiership, mens de tre underliggende blev døbt Championship, League One og League Two. Selve turneringsformatet, antallet af klubber og split-systemet forblev uændret, hvilket betød, at overgangen primært var organisatorisk og brandingmæssig.
Ligaens struktur og turneringsformat
Grundlæggende regler
I Scottish Premiership deltager 12 klubber. Et hold tildeles tre point for sejr, ét point for uafgjort, og ingen point ved nederlag. Placeringerne afgøres først af point, dernæst af måldifference og derefter af flest scorede mål. Skulle to hold være helt lige på alle disse parametre, kan en neutral playoff-kamp komme på tale, men kun hvis placeringen afgør mesterskab, europæisk kvalifikation, direkte nedrykning eller adgang til playoff-duel mellem to placeringshalvdele.
En fuld sæson løber fra august til maj. Hver klub spiller 33 kampe i grundspillet – tre møder mod samtlige modstandere, hvor lodtrækningen/seedningen afgør, om der spilles to gange hjemme og én gang ude eller omvendt. Herefter splittes tabellen i de to faste sektioner: top-6 og bund-6. I denne anden fase spiller hvert hold yderligere fem kampe mod de øvrige fem fra egen sektion. Alle point fra grundspillet medtages uændret.
Seedning og kampprogram
For at reducere muligheden for skæve hjemme-/ude-fordelinger udfærdiger SPFL hvert år et seeding-skema baseret på sidste sæsons placeringer. Formålet er, at alle hold som udgangspunkt skal møde hinanden to gange hjemme og to gange ude. Hvis resultaterne i løbet af sæsonen bryder med seedningen, kan der dog opstå afvigelser, hvor et hold ender med tre hjemmekampe og én udekamp mod bestemte modstandere – eller samlet 20 hjemmebanekampe i stedet for de tiltænkte 19.
Oprykning og nedrykning
Direkte nedrykning og Championship-vinderen
Efter 38 runder rykker sidstepladsen i Premiership direkte ud og erstattes af vinderen af Scottish Championship, forudsat at oprykkerens stadion- og licensforhold lever op til SPFL’s krav. Historisk har netop stadionkapaciteten været et kontroversielt punkt: Falkirk blev i 2003 nægtet oprykning, fordi hjemmebanen ikke passede ind under den daværende minimumsgrænse på 10 000 siddepladser, hvilket sikrede Motherwell overlevelse. Inverness CT fik i 2004 dispensation ved at indgå lejeaftale med Aberdeen FC, indtil kravet året efter blev sænket til 6000, hvorefter klubben flyttede hjem igen.
Nedryknings- og oprykningsplayoff
Med etableringen af SPFL indførte man et nyt element, der gør det muligt for to klubber at bytte plads mellem de to øverste rækker. Nummer 11 i Premiership møder vinderne af Championship-playoff’en (det vil sige de klubber, der slutter som nummer to, tre og fire i næstbedste række) over to kampe. Triumferer Championship-holdet, rykker de op, mens Premiership-holdet ryger ned. Dermed kan både én eller to klubber skifte division i hver sæson.
Europæisk kvalifikation
UEFA tildeler pladser baseret på den skotske nationskoefficient. Ved afslutningen af 2020-21-sæsonen lå Skotland som nummer 11 i Europa, hvilket giver to pladser i Champions League, én i Europa League samt to i Europa Conference League. Modellen betyder konkret, at ligavinderen går direkte i Champions League-gruppespillet, mens nummer to starter i den tredje kvalifikationsrunde. Nummer tre belønnes med en plads i Europa League-playoff, og fjerde- og femtepladsen ryger i Conference League-kvalifikationen – dog kan fordelingen forskydes, hvis pokalvinderen allerede har sikret sig europæisk billet via ligaen.
I sæsonen 2022-23 resulterede ordningen i, at Celtic gik direkte til Champions League-gruppen, Rangers trådte ind i tredje kvalrunde, Aberdeen fik Europa League-playoff, mens Hearts og Hibernian landede i Conference League-kvalifikationen. Systemet understreger den økonomiske betydning af at slutte i top-5 og/eller vinde Scottish Cup.
Økonomi og finansiel ulighed
En rapport fra ”Global Sports Salaries Survey” i 2017 illustrerede en markant lønforskel mellem ligaens klubber: Celtic kunne i gennemsnit betale 735 040 £ pr. spiller årligt, mens Rangers i samme periode lå på 329 600 £. Aberdeen, som var nærmeste konkurrent på banen, havde et gennemsnit på 136 382 £, og nederst fandt man Hamilton Academical med 41 488 £ – omtrent én-syttendedel af Celtics niveau. Undersøgelsen konkluderede, at den skotske topdivision rangerede som den tredje-største lønspredning blandt 18 undersøgte ligaer og samtidig tilbød de tredje-laveste gennemsnitslønninger.
Løngabet afspejler sig i transfermarkedet, tv-aftalerne – som aktuelt placerer sig som nummer 16 i Europa – og i klubbens muligheder for at konkurrere internationalt. Sammenlignet med modstandere som Paris Saint-Germain eller Bayern München, der i samme sæson i gennemsnit udbetalte henholdsvis 6,5 og 5,2 mio. £ pr. spiller, står selv Celtic økonomisk i en helt anden kategori.
Kritiske diskussioner
Debatten om turneringsformatet
Split-systemet har gentagne gange udløst kritik. Tidligere Dundee United-manager Craig Levein har omtalt formatet som ”nonsens”, mens Rangers-legenden Walter Smith har foreslået en 18-klub-liga for at sikre mere retfærdighed. Argumentet imod flere hold er, at Skotland ikke har tilstrækkeligt mange konkurrencedygtige klubber, og at færre interne Old Firm-opgør ville reducere billet- og tv-indtægter. Ideen om 14, 16 eller endda 20 klubber har været luftet, men hver gang er modargumenterne om enten flere kampe (ved 14 hold) eller færre high-profile kampe (ved 16+ hold) blevet vurderet som for dyre eller sportsligt uinteressante.
Old Firm-dominans
Siden SPL’s start i 1998 og videre ind i Premiership-æraen har kun Celtic og Rangers vundet titlen. I hele perioden er det kun en enkelt gang – Hearts’ andenplads i 2005-06 – lykkedes en tredje klub at bryde top-2-monopolet. Den økonomiske muskel, store tilskuertal og næsten årlige deltagelse i europæiske gruppespil sikrer de to Glasgow-klubber et forspring, som skaber et selvforstærkende loop af større indtægter og bedre spillertrupper. På trods af deres hjemlige styrke er begge klubber dog fortsat udfordret af lønbudgetter i internationale topklubber, hvilket har ført til gentagne spekulationer om et skifte til den engelske ligapyramide eller en fremtidig multinationale liga, ideer som FIFA foreløbig har afvist.
Fraværet af vinterpause
Frem til og med 2000-01 havde SPL en kort vinterpause, men denne blev afskaffet, hvilket stadig afføder debat. Kritikere som tidligere Celtic-manager Martin O’Neill og eks-Rangers-træner Walter Smith mener, at spillertrupperne belastes unødigt i de koldeste måneder, hvor kampe ofte udsættes på grund af vejret. Ligaens ledelse fastholder, at en fastlagt vinterpause blot ville flytte udsatte kampe til midtugerne og dermed presse publikumstal og indtægter.
Spillere, trupregler og transfermarked
Regler for spillertrupper
Premiershipklubberne opererer uden lønloft, uden begrænsninger på trupstørrelse og med fri adgang til at skrive kontrakt med både skotske og udenlandske spillere, så længe disse kan opnå arbejdstilladelse. Det eneste formelle krav er, at der i kamptruppen altid skal indgå mindst tre spillere under 21 år. Reglen har til formål at stimulere talentudviklingen og modvirke overdreven import af udenlandske profiler, selvom særligt Celtic og Rangers fortsat har økonomi til dyre transfers.
Transferrekorder
- Højeste betalte transfersum: Tore André Flo fra Chelsea til Rangers – 12 mio. £ (23. november 2000).
- Højeste modtagne transfersum: Craig Gordon fra Hearts til Sunderland – 9 mio. £ (8. august 2007) samt Alan Hutton fra Rangers til Tottenham – 9 mio. £ (30. januar 2008).
- Dyreste handel mellem to skotske klubber: Scott Brown fra Hibernian til Celtic – 4,5 mio. £ (1. juni 2007).
- Nyeste Premiership-rekord: Arne Engels fra FC Augsburg til Celtic – 11 mio. £ (30. august 2024).
- Største salg fra en skotsk klub: Matt O’Riley fra Celtic til Brighton & Hove Albion – 25 mio. £ (26. august 2024).
Statistik og milepæle
Mesterskabsoverblik
Frem til og med sæsonen 2024-25 har Celtic og Rangers vundet hver 55 skotske mesterskaber, mens ni andre klubber tilsammen har hentet 19 titler. Seneste mesterskab til en klub uden for Glasgow blev sikret af Aberdeen i 1984-85. I selve Premiership-æraen (fra 2013-14) er titlerne fortsat faldet eksklusivt til Celtic og Rangers.
Udvalgte rekorder
| Rekord | Detaljer |
|---|---|
| Største hjemmesejr | Rangers 8-0 Hamilton Academical, 8. november 2020 |
| Største udesejr | Dundee United 0-9 Celtic, 28. august 2022 |
| Målrigeste kamp | Hibernian 5-5 Rangers, 13. maj 2018 |
| Flest point på én sæson | 106 – Celtic, 2016-17 |
| Færrest point på én sæson | 21 – Dundee, 2018-19 |
| Flest sejre på én sæson | 34 – Celtic, 2016-17 |
| Færrest sejre på én sæson | 5 – Dundee, 2018-19 & Livingston, 2023-24 |
| Flest uafgjorte | 15 – Dundee, 2015-16 |
| Færrest uafgjorte | 3 – St Mirren, 2014-15; Celtic, 2022-23; Aberdeen, 2022-23 |
| Flest nederlag | 27 – Dundee, 2018-19 |
| Færrest nederlag | 0 – Celtic, 2016-17; Rangers, 2020-21 |
| Flest scorede mål på én sæson | 114 – Celtic, 2022-23 |
| Færrest scorede mål | 24 – St Johnstone, 2021-22 |
| Flest indkasserede mål | 78 – Dundee, 2018-19 |
| Færrest indkasserede mål | 13 – Rangers, 2020-21 |
| Hurtigste mål | Kris Boyd for Kilmarnock mod Ross County, 10 sek., 28. januar 2017 |
Hat-trick-specialister og unge rekorder
- Flest hattricks: Liam Boyce og Leigh Griffiths – 4 hver.
- Yngste spiller: Dylan Reid, St Mirren mod Rangers, 16 år og 5 dage, 6. marts 2021.
- Yngste målscorer: Jack Aitchison, Celtic mod Motherwell, 16 år og 71 dage.
Klubber i og omkring Scottish Premiership
Deltagende klubber siden 2013
Siden Premierships fødsel i 2013-14 har i alt 16 forskellige klubber optrådt i rækken. Stabiliteten er høj sammenlignet med tidligere perioder, blandt andet fordi antallet af nedrykningspladser er begrænset til én direkte og én potentiel via playoff. Samtidig har krav om stadion og økonomi betydet, at udskiftningen mellem Premiership og Championship ikke har været massiv.
UEFA-klubkoefficienter (efter 2024-25-sæsonen)
| Plac. | Klub | Koefficient |
|---|---|---|
| 46 | Celtic | 34.000 |
| 52 | Rangers | 31.250 |
| 126 | Aberdeen | 11.500 |
| 189 | Heart of Midlothian | 6.500 |
| 190 | Hibernian | 4.500 |
| 193 | Dundee United | 2.000 |
| 194 | Motherwell | 3.500 |
| 195 | St Johnstone | 2.500 |
| 198 | Kilmarnock | 1.000 |
Ovenstående liste afspejler ikke nødvendigvis hvilke klubber der deltager i den kommende sæson, men illustrerer de skotske holds placering på europæisk niveau over en femårsperiode.
Afsluttende bemærkninger
Scottish Premiership balancerer mellem stolte traditioner og moderne udfordringer. Ligaen fastholder et unikt split-format, som giver intensitet i både top- og bundstrid; den beskytter samtidig mindre klubber mod økonomisk ruin ved at kræve solide licens- og stadionforhold; og den leverer hvert år spektakulære Old Firm-opgør, som fortsat er blandt de mest sete lokalderbyer på verdensplan. Uanset om debatten handler om vinterpauser, ligaudvidelser eller lønforskel, forbliver fascinationen af skotsk topfodbold uløseligt knyttet til kombinationen af rå atmosfære, traditionsrige stadions og den evige jagt på at bryde Glasgows duopol.
Med stadig skærpet konkurrence om UEFA-pladser, nye investorer, øget fokus på talentudvikling og et globalt mediemarked, der forandrer sig hastigt, vil Scottish Premiership også i de kommende år skulle tilpasse sig for at fastholde sin relevans. Historien viser dog, at skotsk fodbold er i stand til at reformere sig selv uden at miste sin identitet – og netop det er ligaens største styrke i mødet med fremtidens udfordringer.