
Ayr United
Grundlagt: 1910
Liga: Championship
Placering: #7
Hjemmebane
Somerset Park
Somerset Road, Ayr
Kapacitet: 10128
Overflade: Græs

Ayr United Kampe
Her kan du se kampprogrammet for Ayr United i år.
Ayr UnitedKommende Kampe
Runde 2


Runde 3


Runde 4


Runde 5


Runde 6


Runde 7


Runde 8


Runde 9


Runde 10


Runde 11


Runde 12


Runde 13


Runde 14


Runde 15


Runde 16


Runde 17


Runde 18


Runde 19


Runde 20


Runde 21


Runde 22


Runde 23


Runde 24


Runde 25


Runde 26


Runde 27


Runde 28


Runde 29


Runde 30


Runde 31


Runde 32


Runde 33


Runde 34


Runde 35


Runde 36


Ayr UnitedFærdigspillede Kampe
Runde 1


Ayr United Stillinger
Her kan du se Ayr Uniteds Championship stilling. Ayr United ligger lige nu på 7 plads i Championship stillingen.
# | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
1 |
![]() |
1 | 1 | 0 | 0 | 5 | 1 | 4 | 3 |
|
2 |
![]() |
1 | 0 | 1 | 0 | 2 | 2 | 0 | 1 |
|
3 |
![]() |
1 | 0 | 1 | 0 | 2 | 2 | 0 | 1 |
|
4 |
![]() |
1 | 0 | 1 | 0 | 1 | 1 | 0 | 1 |
|
5 |
![]() |
1 | 0 | 1 | 0 | 1 | 1 | 0 | 1 |
|
6 |
![]() |
1 | 0 | 1 | 0 | 1 | 1 | 0 | 1 |
|
7 |
![]() |
1 | 0 | 1 | 0 | 1 | 1 | 0 | 1 |
|
8 |
![]() |
1 | 0 | 1 | 0 | 0 | 0 | 0 | 1 |
|
9 |
![]() |
1 | 0 | 1 | 0 | 0 | 0 | 0 | 1 |
|
10 |
![]() |
1 | 0 | 0 | 1 | 1 | 5 | -4 | 0 |
|
Ayr United Spillere sæsonen 25/26
Her er alle 29 spillere på Ayr Uniteds hold i 25/26, til både Championship og andre turneringer som Ayr United er med i:

Joshua Clarke
Goalkeeper
Trøje #12
Harry Stone
Goalkeeper
Trøje #31
Liam Russell
Goalkeeper
Trøje #38
Jack McIntyre
Goalkeeper
Trøje #61
Nicholas McAllister
Defender
Trøje #2
Patrick Reading
Defender
Trøje #3
Frankie Musonda
Defender
Trøje #4
Michael Devlin
Defender
Trøje #5
George Stanger
Defender
Trøje #14
Kenzie Mitchell
Defender
Trøje #25
Lenny Agbaire
Defender
Trøje #26
Dylan Watret
Defender
Trøje #32
Scott McMann
Defender
Trøje #33
Jay Henderson
Midfielder
Trøje #7
Ben Dempsey
Midfielder
Trøje #8
James Murphy
Midfielder
Trøje #15
Jamie Hislop
Midfielder
Trøje #18
Marco Rus
Midfielder
Trøje #23
David Craig
Midfielder
Trøje #28
Evan Ferguson
Midfielder
Trøje #34
Aiden McGeady
Midfielder
Trøje #46
Anton Dowds
Attacker
Trøje #7
George Oakley
Attacker
Trøje #9
Connor McLennan
Attacker
Trøje #10
Jake Hastie
Attacker
Trøje #16
Ethan Walker
Attacker
Trøje #21
Mark McKenzie
Attacker
Trøje #22
Lucas McRoberts
Attacker
Trøje #29
Curtis Main
Attacker
Trøje #30Ayr United Historie og Info
Ayr United Football Club er en traditionsrig skotsk fodboldinstitution med base i kystbyen Ayr i South Ayrshire, og klubben har siden grundlæggelsen i 1910 været et fast omdrejningspunkt for regionens fodboldkultur. I dag spiller førsteholdet sine hjemmekampe på det stemningsfyldte Somerset Park og optræder i Scottish Championship, som udgør det næsthøjeste niveau i det skotske ligasystem. Klubben er kendt under tilnavnet The Honest Men, et udtryk der stammer fra digteren Robert Burns’ berømte værk ”Tam o’ Shanter”, hvori han hyldede hjembyen som et sted ”for honest men and bonie lasses”.
Klubbens historie rummer både dramatiske fusioner, imponerende cup-eventyr, markante topscorere, spektakulære publikumsopgør og flere perioder med både økonomiske udfordringer, sportslig opblomstring og dybe kriser. Ayr United er samtidig det eneste eksempel på, at to allerede etablerede ligaklubber i Skotland er gået sammen i én ny forening; nemlig Ayr F.C. og Ayr Parkhouse, der hver især havde rødder helt tilbage til henholdsvis 1879 og 1886. Denne unikke oprindelseshistorie har givet klubben en særlig plads i skotsk fodboldfolklore.
I løbet af mere end hundrede år har holdet tilbragt 34 sæsoner i den øverste skotske række, vundet den næstbedste division seks gange og triumferet tre gange på tredjeniveau, mens de største nationale cup-triumfer fortsat lader vente på sig – trods en mindeværdig finaledeltagelse i Ligapokalen i 2002 samt to Challenge Cup-finaler i de tidlige 1990’ere. Med profiler som Jimmy Smith, Peter Price og den karismatiske træner Ally MacLeod har Ayr United sat varige aftryk på både mål-, tilskuer- og rekordlisterne, og klubben bliver ved med at fremstå som en stolt repræsentant for det sydvestlige Skotland.
Oprindelse og fusionen i 1910
Forhistorien om Ayr F.C. (1879-1910)
Den gryende fodboldinteresse i Ayr i 1870’erne førte til, at klubberne Ayr Thistle og Ayr Academicals smeltede sammen i 1879 og dannede Ayr F.C. Holdet spillede først i Springvale Park og tiltrak hurtigt prominente gæstehold som Queen’s Park og engelske Aston Villa, hvilket tidligt skabte opmærksomhed om klubben.
I 1884 flyttede Ayr F.C. til bynære Beresford Park, og her oplevede klubben sin første storhedstid: tre på hinanden følgende sejre i den lokale Ayr Charity Cup (1885-87) samt triumfer i Kilmarnock Charity Cup i 1885 og 1887. Ud over disse titler markerede et opsigtsvækkende 2-2-resultat mod storholdet Queen’s Park og en 3-2-pokalsejr over Vale of Leven klubbens stigende styrke.
Da Beresford Park i 1888 måtte afgive plads til byens kvægskue, tog Ayr F.C. det dristige skridt at flytte hele klubhuset og tribunedele til en grund ved Somerset Road. Dermed blev Somerset Park født, og åbningen blev kronet med en 3-0-sejr over den nykårede engelske pokalmester Aston Villa. I 1896 fik klubben afslag på optagelse i Scottish Football League, men året efter lykkedes det, og holdet blev en fast bestanddel af Division Two.
Ayr Parkhouse (1886-1910)
Parkhouse så dagens lys i 1886 og fik navn efter et nærliggende gods, hvor spillerne trænede. Klubben flyttede allerede i 1888 ind på den nyledige Beresford Park og etablerede fra begyndelsen en intens rivalisering med Ayr F.C. Trods en stærk amatøroidentitet leverede Parkhouse bemærkelsesværdige cup-resultater – blandt andet to kvartfinaler i den skotske pokalturnering samt hele seks Ayr Charity Cup-triumfer mellem 1894 og 1899.
Først i 1905 tog Parkhouse skridtet fuldt ud til professionel fodbold, og i 1906 vendte klubben tilbage til Division Two efter et kortvarigt exit. Sportslig succes udeblev imidlertid, hvilket sammen med økonomisk pres øgede interessen for en fusion med lokalrivalen.
Selve fusionen
Efter flere resultatmæssigt svage sæsoner og voksende økonomisk pres tog repræsentanter for begge klubber igen plads omkring forhandlingsbordet. Den 29. april 1910 blev aftalen underskrevet: både Ayr F.C. og Parkhouse likviderede sig selv, og det nye aktieselskab Ayr United overtog alle aktiver; i praksis betød det primært Somerset Park som hjemmebane og Beresford Park til reserver og ungdomskampe. Ifølge datidens registre er det fortsat det eneste tilfælde i skotsk fodbold, hvor to ligaklubber fra samme by er smeltet sammen.
Somerset Park – ramme om klubbens liv
Et klassisk britisk stadion
Somerset Park rummer i dag 10.185 tilskuere og er et af de få tilbageværende britiske anlæg, hvor den oprindelige arkitekt Archibald Leitchs karakteristiske stålkonstruktioner stadig præger hovedtribunen. På langsiden mod nord er nyere faciliteter blevet kombineret med ældre terrasser, mens de to endetribuner fortsat er klassiske, overdækkede ståpladser.
Moderniseringsplaner og aflyste nybyggerier
- I 1990’erne fik den daværende formand Bill Barr plangodkendelse til et nyt 10.200-sæders stadion i Heathfield-kvarteret, men den skotske regering blokerede den tilhørende detailhandelsdel, hvilket gjorde projektet økonomisk uholdbart.
- I 2006 indgik klubben en salgsaftale om Somerset Park med Barratt Homes og sikrede sig samtidig en grund i Heathfield til et £29 mio. anlæg på 7.650 pladser, men heller ikke dette projekt blev realiseret.
Visuel identitet: farver, trøjer og klublogo
Fra purpur og guld til sort og hvid
Da Ayr United opstod, arvede man Ayr F.C.’s purpur-guldfarvede trøjer og Parkhouses marineblå shorts. Allerede i 1914 skiftede man dog til de ikoniske sort-hvide hoops, som senere er blevet genindført flere gange – senest i 2009-10 i anledning af 100-års-jubilæet.
Mellem 1930 og 1958 benyttede klubben en overvejende hvid trøje, ofte kombineret med sorte shorts. Fra 1958 til 1963 kom blå detaljer til, mens perioden 1963-68 igen bød på hoops-design. I nyere tid har klubben lejlighedsvis eksperimenteret med helsort eller halverede sorte/hvide trøjer, men er som regel vendt tilbage til et rent hvidt hjemmesæt kompletteret af sorte shorts.
Våbenskjoldet og heraldisk kontrovers
Fra 1948 anvendte Ayr United et skjold med skotsk saltire og et navnebånd underneden. I 2015 blev designet anfægtet juridisk som et uregistreret våbenskjold, hvilket truede klubbens ret til at bruge det. En hurtig voksende fankampagne samlede hundredvis af underskrifter og modtog støtte fra politikere og tidligere spillere. I 2016 lancerede klubben en nyt emblem baseret på vindermodellen i en åben fankonkurrence, hvor de fleste historiske elementer blev bevaret.
Historisk kronik
Tidlig succes (1910-1919)
Allerede i første sæson sluttede det nystiftede hold som nummer to i Division Two, og i både 1911-12 og 1912-13 sikrede man sig mesterskabet. Første gang afviste ligaforeningen dog oprykning, men gentagelsen året efter banede endelig vejen til den øverste række. Under Første Verdenskrig opnåede Ayr United sin bedste ligaplacering nogensinde med en fjerdeplads i 1915-16 – kun overgået af Celtic, Rangers og Morton.
Zwischenkrigsårene og rekorder (1920-1939)
Efter nedrykning i 1925 blev Ayr United divisionstomestre igen i 1927-28, ikke mindst takket være Jimmy Smiths sensationelle 66 ligamål på 38 kampe, hvilket fortsat er britisk rekord for flest ligamål på én sæson. Tre år senere fik klubben sin første skotske landsholdsmålmand i Bob Hepburn. Årene bød på både op- og nedrykning; 1936 rykkede holdet ned, men svarede igen året efter med endnu et mesterskab og var i topdivisionen frem til krigsudbruddet.
Krigspause og efterkrigstid (1939-1959)
Bestyrelsen valgte at lukke ned under Anden Verdenskrig i modsætning til flere rivaler, og efter omstruktureringen i 1946 måtte klubben derfor starte i den næstbedste række. Trods dygtige profiler som Norrie McNeil og Malky Morrison udeblev oprykningen, men i 1955 hentede man angriberen Peter Price fra amatørklubben Gloucester City. Price scorede 45 ligamål i sæsonen 1955-56 og sikrede oprykning; i 1958-59 vandt Ayr United rækken igen, nu med 55 sæsonmål fra Price, som sluttede med 213 officielle scoringer – klubrekord den dag i dag.
1960’ernes krise og Ally MacLeods indsats
Efter endnu en nedrykning i 1961 kulminerede den sportslige nedtur i 1964-65, hvor holdet var næstsidst i hele det professionelle system, og der cirkulerede rygter om en potentiel opløsning. Den 33-årige Ally MacLeod kom samme år til som spiller og snart spillertræner, og han samlede et hold, der vandt Division Two i 1965-66, om end et øjeblikkeligt comeback blev kortvarigt.
Premier Division-årene (1969-1978)
Ved andet forsøg i 1969 rykkede Ayr United igen op, og MacLeods mandskab slog straks Hibernian 3-0 og Rangers 2-1 i de første to hjemmekampe. I Ligacup-semifinalen 1969 pressede man storfavorit Celtic til omkamp. Kulminationen kom, da holdet kvalificerede sig til den nyoprettede 10-mands Premier Division i 1975-76 – en bemærkelsesværdig bedrift, da truppen stadig delvist bestod af deltidsprofessionelle spillere. Efter MacLeods farvel kæmpede klubben for overlevelse og sikrede sig dramatisk i sidste spillerunde 1976, men to år senere kom en ny nedrykning.
Tredje niveau og afvist millionopkøb (1979-1989)
Klubben blev fremover kendt for talentarbejde, men også for tilbagegang: Historisk første nedrykning til tredjebedste række skete 1986. MacLeod, nu i sin tredje trænerperiode, vandt imidlertid Second Division i 1987-88 med 90 sæsonmål og afviste samtidig en overtagelse fra forretningsmanden David Murray, der kort efter i stedet overtog Rangers.
Professionalisering og pokalbrag (1990-2002)
I 1990’erne genindførte Ayr United fuldtidsprofessionalisme, men økonomiske vanskeligheder lurede trods solide resultater under Bill Barrs formandskab. I 1996-97 vandt holdet atter tredjeniveau. Senere etablerede klubben et ry som ”cup-gættere” med sejre over hold fra højere rækker. Kulminationen kom i 2001-02: tredjeplads i ligaen, semifinalesejr over Hibernian i Ligapokalen, finalenederlag 0-4 til Rangers samt semifinalenederlag i den skotske pokal mod Celtic.
Nedtur, play-off triumfer og championship-comeback (2003-2018)
Efter nedrykning i 2004 fulgte uro i bestyrelsen og trænerskift; ”Honest Men Trust” – en supportergruppe – trådte til for at redde økonomien. I 2009 vandt holdet play-off over Airdrie United og rykkede op, men nedrykning fulgte hurtigt. Alligevel lykkedes det efter flere play-off dramaer at nå Championship-niveau i 2018 via et suverænt League One-mesterskab.
Nyere tids svingdørsår (2018-2025)
Klubben lagde stærkt ud i Championship 2018-19, men skader kostede topplaceringen; man endte som nummer fire og røg ud i play-off mod Inverness. Efter markante spillerafgange og manager Ian McCalls exit i 2019 overtog midtbanespilleren Mark Kerr roret, og holdet sluttede endnu en gang som nummer fire, da sæsonen 2019-20 blev afbrudt af Covid-19-pandemien.
Pandemien betød tomme tribuner i 2020-21, og efter en nedtur overtog David Hopkin trænersædet og reddede klubben i sidste spillerunde. Hopkins afløser Jim Duffy nåede kun én ligasejr i tolv kampe og blev fyret i december 2021. Den tidligere Sheffield Wednesday-profil Lee Bullen styrede i foråret 2022 holdet fri af nedrykningsstregen og førte i 2022-23 Ayr United til andenpladsen, hvorefter man tabte play-off-semifinalen mod Partick Thistle. Klubben er ind i sæsonen 2025-26 under ledelse af cheftræner Scott Brown.
Meritter og titler
Nationale ligamesterskaber
Turnering | Vinderår | Bemærkninger |
---|---|---|
Skotsk 2. niveau | 1911-12, 1912-13, 1927-28, 1936-37, 1958-59, 1965-66 | Samlet seks titler – delt 1. plads i klubrekordernes top-10 |
Skotsk 3. niveau | 1987-88, 1996-97, 2017-18 | Alle tre gange med offensivt dominerende spil |
Cupresultater
- Scottish League Cup: Finalist 2001-02
- Scottish Challenge Cup: Finalist 1990-91, 1991-92
- Ayrshire Cup: 26 sejre (senest 1996-97)
- Ayr Charity Cup: 17 sejre
- Kilmarnock Charity Cup: 4 sejre
Legendariske profiler
Rekordholdere
Spiller | Rekord | Periode |
---|---|---|
Jimmy Smith | 66 ligamål i én sæson (britisk rekord) | 1927-28 |
Peter Price | 213 officielle mål for klubben | 1955-62 |
Udvalgte landsholdsspillere
Forskellige Ayr United-profiler har opnået skotske landskampe, herunder forsvarerne Phil McCloy og Jock Smith i 1920’erne, målvogteren Bob Hepburn i 1931 og midtbanemanden Neil McBain, som senere blev træner i klubben.
Trænerikoner
- Ally MacLeod – tre perioder, 214 sejre og to mesterskaber; senere skotsk landstræner.
- George Burley – stod i spidsen i begyndelsen af 1990’erne og blev senere landstræner.
- Gordon Dalziel – førte klubben til Ligapokalfinalen i 2002.
Fans, kultur og rivaliseringer
Rivaler
Det mest intense naboskab er mod Kilmarnock, hvor møderne ofte kaldes ”Ayrshire-derbyet”. I slut-1990’erne og start-2000’erne besejrede Ayr United Kilmarnock hele fire gange i træk i diverse cupturneringer, hvilket forstærkede rivaliseringen.
”Brake Clubs” og tidlige hooligans
Omkring Første Verdenskrig fik enkelte fangrupper et ry for vold, særligt kendt som ”Brake Clubs”. Kampen mod Rangers i 1920 er berygtet for stenkast fra disse grupperinger og fremhæves som et tidligt eksempel på organiseret fodboldvold i Skotland.
Supporternes redningsaktion
I 2004 dannede tilhængere ”Honest Men Trust” som reaktion på truende konkurs. Gennem medlemsbidrag og fundraising fastholdt man klubbens drift, og initiativet anses i dag som afgørende for, at Ayr United overlevede økonomisk.
Økonomi og ledelse
Bill Barr-æraen
Byggemagnaten Bill Barr var i flere perioder hovedaktionær og formand. Under hans ledelse blev fuldtidsprofessionalisme genindført, og der blev investeret i stadionplaner, men samtidig voksede gælden, hvilket efterlod klubben finansielt sårbar efter hans afgang.
Afviste overtagelser
- David Murray (1988): Bød på klubben, men blev afvist med stemmerne 60-56.
- Roy Kennedy (2005): Forsøg på køb kollapsede; Kennedy Construction gik konkurs i 2006.
Resultater og statistik (udvalgte sæsoner)
Sæson | Division | Placering | Træner | Bemærkning |
---|---|---|---|---|
1915-16 | 1. division | 4 | – | Bedste placering nogensinde |
1965-66 | Division Two | 1 | Ally MacLeod | Mesterskab og 90 sæsonmål |
2001-02 | First Division | 3 | Gordon Dalziel | Ligacupfinale og pokalsemifinale |
2017-18 | League One | 1 | Ian McCall | Oprykning og første ligatitel i 20 år |
2022-23 | Championship | 2 | Lee Bullen | Play-off-deltagelse |
Nuværende organisation
Førsteholdstrup
Den opdaterede spillerliste pr. 5. juli 2025 fremgår af klubbens officielle kanaler. Da personaledata løbende ændres og ikke er fuldt offentligt tilgængelige, gengives navnene ikke her.
Stab
- Manager: Scott Brown
- Assisterende trænere, fysio- og analytikerstab: offentliggjort via klubbens medieplatforme
Kontroverser og skandaler
Robert Russell-bestikkelsen (1935)
I 1935 truede Falkirk-træner Robert Orr midtbanespilleren Robert Russell fra Ayr United til at stå over i et afgørende bundopgør mod betaling af tre pund og trussel om fyring fra hans civile arbejde. Sagen blev offentlig, kampen blev omstødt og spillet om – Ayr United vandt omkampen, Russell idømtes bøde og karantæne, mens Orr fik livsvarig udelukkelse.
Ungdomsarbejde og talentudvikling
Siden slutningen af 1970’erne har Ayr United været kendt som rugekasse for talenter – blandt de senere topspillere, der har haft ungdomsår i klubben, er Gary Teale, som udviklede sig til skotsk landsholdsspiller i begyndelsen af 2000’erne. Fokus på talentarbejde blev yderligere intensiveret, da kravene til stadionfaciliteter midlertidigt blokerede for oprykning til Premier League, og klubben i stedet prioriterede investering i akademiet.
Fremtidsudsigter
Med en stabil plads i Scottish Championship, et traditionsrigt stadion, en engageret fanbase og en erfaren manager arbejder Ayr United målrettet på at genvinde den status, klubben senest havde i slut-1970’erne i den øverste række. Investeringer i spillere, infrastruktur og ikke mindst talentudvikling forventes at være nøglefaktorer i jagten på endnu et kapitel i klubbens lange og brogede historie.
Opsummering
Ayr Uniteds historie er en fortælling om fusionens frugt, store ambitioner og vedholdenhed trods tilbagevendende modgang. Fra de tidlige triumfer i Division Two, rekorderne sat af Jimmy Smith og Peter Price og Ally MacLeods karismatiske lederskab til de nyere års play-off-dramaer demonstrerer klubben en evne til at rejse sig igen og igen. ”The Honest Men” er uløseligt forbundet med Somerset Park, Robert Burns’ digteriske ry og en stærk lokal identitet, som fortsat driver spillerne på jagt efter nye højder i skotsk fodbold.