Celtic FC
Grundlagt: 1888
Liga: Premiership
Placering: #3
Hjemmebane
Celtic Park
18 Kerrydale Street, Glasgow
Kapacitet: 60832
Overflade: Græs
Celtic FC Kampe
Her kan du se kampprogrammet for Celtic FC i år.
Celtic FCKommende Kampe
Runde 2
Aberdeen FC
Runde 3
Celtic FC
Runde 4
Rangers FC
Runde 5
Kilmarnock FC
Runde 6
Celtic FC
Runde 7
Celtic FC
Runde 8
Dundee FC
Runde 9
Hearts
Runde 10
Celtic FC
Runde 11
Dundee United
Runde 12
Celtic FC
Runde 13
St. Mirren FC
Runde 14
Hibernian FC
Runde 15
Celtic FC
Runde 16
Celtic FC
Runde 17
Falkirk FC
Runde 18
Celtic FC
Runde 19
Livingston FC
Runde 20
Motherwell FC
Runde 21
Celtic FC
Runde 22
Celtic FC
Runde 23
Hearts
Runde 24
Celtic FC
Runde 25
Aberdeen FC
Runde 26
Celtic FC
Runde 27
Kilmarnock FC
Runde 28
Celtic FC
Runde 29
Rangers FC
Runde 30
Celtic FC
Runde 31
Dundee United
Runde 32
Dundee FC
Runde 33
Celtic FC
Celtic FCFærdigspillede Kampe
Runde 1
Celtic FC
Celtic FC Stillinger
Her kan du se Celtic FCs Premiership stilling. Celtic FC ligger lige nu på 3 plads i Premiership stillingen.
| # | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 |
Hearts
|
1 | 1 | 0 | 0 | 2 | 0 | 2 | 3 |
|
| 2 |
Hibernian FC
|
1 | 1 | 0 | 0 | 2 | 1 | 1 | 3 |
|
| 3 |
Celtic FC
|
1 | 1 | 0 | 0 | 1 | 0 | 1 | 3 |
|
| 4 |
Falkirk FC
|
1 | 0 | 1 | 0 | 2 | 2 | 0 | 1 |
|
| 5 |
Livingston FC
|
1 | 0 | 1 | 0 | 2 | 2 | 0 | 1 |
|
| 6 |
Dundee United
|
1 | 0 | 1 | 0 | 2 | 2 | 0 | 1 |
|
| 7 |
Kilmarnock FC
|
1 | 0 | 1 | 0 | 2 | 2 | 0 | 1 |
|
| 8 |
Motherwell FC
|
1 | 0 | 1 | 0 | 1 | 1 | 0 | 1 |
|
| 9 |
Rangers FC
|
1 | 0 | 1 | 0 | 1 | 1 | 0 | 1 |
|
| 10 |
Dundee FC
|
1 | 0 | 0 | 1 | 1 | 2 | -1 | 0 |
|
| 11 |
St. Mirren FC
|
1 | 0 | 0 | 1 | 0 | 1 | -1 | 0 |
|
| 12 |
Aberdeen FC
|
1 | 0 | 0 | 1 | 0 | 2 | -2 | 0 |
|
Celtic FC Spillere sæsonen 25/26
Her er alle 34 spillere på Celtic FCs hold i 25/26, til både Premiership og andre turneringer som Celtic FC er med i:
Kasper Schmeichel
Goalkeeper
Trøje #1
Viljami Sinisalo
Goalkeeper
Trøje #12
Scott Bain
Goalkeeper
Trøje #19
Alistair Johnston
Defender
Trøje #2
Greg Taylor
Defender
Trøje #3
Liam Scales
Defender
Trøje #5
Auston Trusty
Defender
Trøje #6
Maik Nawrocki
Defender
Trøje #17
Cameron Carter-Vickers
Defender
Trøje #20
Stephen Welsh
Defender
Trøje #21
Anthony Ralston
Defender
Trøje #56
Colby Donovan
Defender
Trøje #63
Jeffrey Schlupp
Midfielder
Trøje #15
James McCarthy
Midfielder
Trøje #16
Tomoki Iwata
Midfielder
Trøje #24
Liam Shaw
Midfielder
Trøje #26
Arne Engels
Midfielder
Trøje #27
Paulo Bernardo
Midfielder
Trøje #28
Matt O'Riley
Midfielder
Trøje #33
Reo Hatate
Midfielder
Trøje #41
Callum McGregor
Midfielder
Trøje #42
James Forrest
Midfielder
Trøje #49
Sean McArdle
Midfielder
Trøje #62
Francis Turley
Midfielder
Trøje #66
Odin Thiago Holm
Midfielder
Trøje #80
Kyogo Furuhashi
Attacker
Trøje #8
Daniel Cummings
Attacker
Trøje #9
Adam Idah
Attacker
Trøje #9
Hyun-Jun Yang
Attacker
Trøje #13
João Filipe
Attacker
Trøje #17
Jude Bonnar
Attacker
Trøje #17
Michael Johnston
Attacker
Trøje #22
Johnny Kenny
Attacker
Trøje #24
Daizen Maeda
Attacker
Trøje #38Celtic FC Historie og Info
Celtic Football Club fra den skotske metropol Glasgow er en institution, der både sportsligt, kulturelt og socialt har sat sit præg på Storbritannien siden etableringen i november 1887. Klubben, der blev til på initiativ af den irske maristbroder Walfrid for at afhjælpe fattigdom blandt irske immigranter i bydelen Calton, har siden udviklet sig til et globalt fænomen med millionvis af tilhængere. Selv om Celtic i dag er et moderne aktieselskab med et 60 000-sæders stadion og professionelle forretningsstrukturer, fastholdes rødderne i den irske diaspora og et stærkt socialt ansvar, der stadig definerer klubbens selvforståelse.
I hele klubbens levetid har de grøn-hvide hoops stået som et markant symbol på irsk-skotsk identitet, og navnet Celtic blev med vilje valgt for at signalere det kulturelle slægtskab mellem Irland og Skotland. Klubben har altid spillet i grønt og hvidt, men først i 1903 fik trøjen de berømte vandrette striber, som siden er blevet en uadskillelig del af klubbens visuelle identitet. Fra de første år som grundlægger af Scottish Football League i 1890, via triumfen som første britiske vinder af Mesterholdenes Europa Cup i 1967, til nutidens kontinuerlige dominans i Scottish Premiership er Celtic forblevet blandt de mest vindende klubber i hele Europa.
Med 55 skotske mesterskaber, 42 Scottish Cups, 22 Scottish League Cups og den uforglemmelige europæiske titel i 1967 har klubben passeret den magiske grænse på 120 officielle hovedtrofæer og befinder sig dermed blandt de meget få klubber i verden, der har hentet trecifrede titalkvantiteter. Samtidig er rivaliseringen med bysbørnene Rangers – “Old Firm” – en af verdens mest omtalte derby-konfrontationer og rummer både sportslige og samfundsmæssige dimensioner, som fortsat fascinerer fodboldverdenen. Nedenfor følger en dybdegående gennemgang af alle tænkelige aspekter af Celtic FC – fra den tidlige historie til nutidens økonomi, fra klubbens kulturarv til de aktuelle sportslige udfordringer.
Historisk overblik
Grundlæggelsen og de allerførste år (1887-1897)
Celtic blev formelt stiftet den 6. november 1887 efter et møde i St. Mary’s Church Hall i East Rose Street. Formålet var at samle midler til Broder Walfrids velgørenhedsprojekt “The Poor Children’s Dinner Table”, der skaffede gratis måltider til udsatte børn i Glasgows East End. Den nye klubs første officielle kamp fandt sted 28. maj 1888 – et venskabsmøde mod Rangers FC, som Celtic vandt 5-2. Allerede her blev fundamentet lagt til Old Firm-rivaliseringen.
Det oprindelige sæt spilletøj bestod af hvide trøjer med grøn krave, sorte shorts og smaragdgrønne strømper, og som emblem ses en grøn keltisk korsfigur på rød baggrund. I 1889 skiftede man til grøn-hvidstribede trøjer med lodrette linjer, og i 1892 flyttede man ind i det nuværende område i Parkhead, hvor den anden udgave af Celtic Park blev anlagt af hundreder af frivillige supportere.
Etableringen som storklub – Willie Maley-æraen (1897-1940)
Da Celtic i april 1897 blev omdannet til et aktieselskab, udnævnte bestyrelsen den daværende klubsekretær Willie Maley til “secretary-manager”. Han blev dermed første lønnede træner og skulle komme til at beholde posten i 43 år. Maley skabte i begyndelsen succes ved at rekruttere etablerede profiler fra både Skotland og England, men skiftede hurtigt strategi til talentudvikling og et offensivt pasningsspil. Resultatet var seks ligatitler på stribe fra 1905-1910 – den første serie af sin art i skotsk fodbold – og to historiske “doubles” i 1907 og 1908.
Under Første Verdenskrig fortsatte dominansen med fire mesterskaber i træk 1914-1917. Samtidig satte holdet en britisk rekord på 62 ubesejrede ligakampe mellem november 1915 og april 1917. Alligevel oplevede klubben i mellemkrigstiden både økonomiske stramninger og markant konkurrence fra Rangers, hvilket førte til en ti år lang mesterskabstørke. Før Maleys tvungne tilbagetræden i 1940 nåede han dog op på i alt 16 mesterskaber og 14 Scottish Cups.
Krise og stagnation efter krigen (1940-1965)
Efterfølgeren Jimmy McGrory – klubbens legendariske målmaskine med 522 scoringer – overtog i 1946. Den karismatiske, men taktisk begrænsede manager vandt kun sporadiske trofæer. Dog overraskede Celtic positivt ved at slå Arsenal, Manchester United og Hibernian på vej mod triumf i Coronation Cup 1953, og sæsonen 1953-54 kastede endnu en “double” af sig. Den store 7-1 sejr over Rangers i League Cup-finalen 1957 – fortsat en britisk rekordsidesejr i en national cupfinale – er højdepunktet i McGrory-perioden.
Alligevel sad klubben fast i et mønster af utilstrækkelig investering, salg af nøglespillere og bestyrelsesindblanding i holdudtagelser, hvilket kulminerede med at Rangers vandt det ene mesterskab efter det andet i starten af 1960’erne. Skiftet kom med ansættelsen af Jock Stein i marts 1965.
Jock Stein og Lisbon Lions (1965-1978)
Stein returnerede til Celtic som manager efter succes i Dunfermline og Hibernian. Han krævede og fik fuld sportslig kontrol og formåede at forvandle et talentfuldt, men usammenhængende mandskab til et ikonisk vinderhold. Allerede i sin første hele sæson 1965-66 vandt han mesterskabet, og året efter oplevede klubben sit “annus mirabilis”.
I sæsonen 1966-67 vandt Celtic samtlige fem turneringer, de stillede op i: Scottish League, Scottish Cup, Scottish League Cup, Glasgow Cup samt den prestigefyldte Europacup for mesterhold. Finalen i Lissabon den 25. maj 1967, hvor Inter blev besejret 2-1 af et hold bestående af spillere født inden for 30 miles af Glasgow, gav spillerne tilnavnet “Lisbon Lions”. Det blev samtidig første gang et britisk og det første ikke-latinske hold vandt trofæet.
Euforien fulgtes op af ni nationale mesterskaber i træk 1966-1974 – en europæisk rekord, kun senere tangeret i Skotland af Rangers. I samme periode nåede Celtic yderligere en europacupfinale (1970) og to semifinaler (1972, 1974). Stein sejrede derudover med fremadstormende profiler som Kenny Dalglish, men bilulykken i 1975 og et efterfølgende skuffende 1977-78 gjorde, at Stein selv pegede på Billy McNeill som efterfølger.
Efter Stein – udsving og økonomisk nedtur (1978-1994)
Billy McNeill vandt i 1978-79 ligaen med en dramatisk 4-2 sejr over Rangers i sæsonafslutningen, tilføjede titler i 1981 og 1982 samt en centenarie-double i 1988. Alligevel stod klubben svagt internationalt i forhold til nye kræfter som Aberdeen og Dundee United – “The New Firm” – og intern uenighed med bestyrelsen førte til, at McNeill forlod klubben for Manchester City i 1983.
David Hay, så igen McNeill, og siden de to utraditionelle managers Liam Brady og Lou Macari kunne ikke stoppe den sportslige og finansielle forfaldsspiral. I begyndelsen af 1990’erne dalede tilskuertallene til under 15 000, omlægningen til et moderne stadion gik i stå, og i marts 1994 truede faktuelt en konkurs, da Bank of Scotland nægtede at forlænge kreditterne.
Fergus McCann redder klubben (1994-1999)
Den canadisk-skotske entreprenør Fergus McCann købte kontrollen af klubben den 4. marts 1994. Han omdannede Celtic til et børsnoteret selskab, Celtic PLC, solgte 40 % af aktierne til småinvestorer – primært fans – og sikrede samtidig bankgarantier, som muliggjorde genopbygningen af Celtic Park til et 60 857-sæders stadion.
På banen gav Tommy Burns offensiv glans og en Scottish Cup i 1995, men kunne ikke bryde Rangers’ jagt på ni mesterskaber i træk. Det lykkedes først under Wim Jansen i 1998, da nyindkøbte stjerner som Henrik Larsson bragte titlen hjem og stoppede Rangers på “nine-in-a-row”. Jansen forlod posten efter stridigheder med direktøren Jock Brown, og McCanns femårsplan kulminerede med en finansielt sund klub, fordoblede tilskuertal, moderne stadion og et stærkt aktiegrundlag ved hans exit i 1999.
Martin O’Neill, Strachan og europæisk genkomst (1999-2009)
Med Martin O’Neill på trænerbænken og superprofilen Larsson på banen blev 2000-01 sæsonen kulminationen på nye ambitioner: Trippel (liga, League Cup, Scottish Cup) og rekordmange 33 sejre i 38 ligakampe året efter. 2003 bragte en episk UEFA Cup-rejse, hvor cirka 80 000 fans drog til Sevilla. Finalen mod FC Porto blev tabt 3-2 efter forlænget spilletid, men supporternes opførsel gav både FIFA- og UEFA-Fair-Play-priser.
Gordon Strachan overtog i 2005, vandt tre mesterskaber på stribe og førte Celtic til to ottendedelsfinaler i Champions League – en præstation sjælden for en skotsk klub i moderne tid.
Bruddet med Rangers og “nine-in-a-row” genoplivet (2009-2020)
Efter kortvarige fiaskoer under Tony Mowbray vendte Neil Lennon som manager i 2010 og sikrede mesterskabet i 2012. Rangers’ senere tvangsnedrykning til 4. division gav Celtic uhindret dominans hjemme: mesterskaber 2013, 2014 under Lennon, der dog forlod posten i protest mod mangel på europæiske ambitioner. Ronny Deila vandt to titler (2015, 2016), hvorefter Brendan Rodgers’ indtog i 2016 udløste en historisk “invincible” sæson: 34 sejre, 4 uafgjorte, 106 point og endnu en national trippel – den første del af tre på hinanden følgende treble-sæsoner (2016-17, 2017-18, 2018-19).
Rodgers skiftede til Leicester i februar 2019, Neil Lennon afsluttede sæsonen og fuldendte det uhørte “treble treble”. Sæsonen 2019-20 blev afbrudt af COVID-19, men Celtic blev kronet som mestre og vandt den forsinkede Scottish Cup i december 2020 – den fjerde trippel i træk. Jagten på ti mesterskaber i træk kuldsejlede dog 2020-21, hvorefter Lennon trak sig, og Ange Postecoglou overtog sommeren 2021. Han sikrede straks både mesterskab og pokal, inden Brendan Rodgers vendte tilbage i 2023 og fortsatte titelhøsten frem til 2025, hvor Celtic igen passerede Rangers som landets mest vindende klub.
Meritter og rekorder
Overblik over hovedtrofæer
| Konkurrence | Antal titler | Seneste triumf |
|---|---|---|
| Scottish League / Premiership | 55 | 2024-25 |
| Scottish Cup | 42 (rekord) | 2023-24 |
| Scottish League Cup | 22 | 2024-25 |
| Europacupen for mesterhold / Champions League | 1 | 1966-67 |
| UEFA Cup / Europa League | Finalist | 2002-03 |
| Intercontinental Cup | Finalist | 1967 |
| Empire Exhibition Trophy | 1 | 1938 |
| Coronation Cup | 1 | 1953 |
Quadruple, treble og double
- Quadruple (liga, national cup, liga-cup, Europacup): 1966-67 – fortsat eneste gang et europæisk hold har vundet alle fire turneringer i samme sæson, hvor en liga-cup er organiseret.
- Otte officielle trebles: 1966-67, 1968-69, 2000-01 og de fire på stribe 2016-17, 2017-18, 2018-19, 2019-20, samt 2022-23.
- 13 doubles (liga + Scottish Cup) og 8 liga + League Cup-doubles.
Bemærkelsesværdige klubrekorder
- Britisk rekord for længste ubesejrede række i alle hjemlige turneringer: 69 kampe (maj 2016 – december 2017).
- Højeste officielle tilskuertal til en europæisk clubkamp: 136 505 (mod Leeds, Hampden, april 1970).
- Verdensrekord for mål i én sæson (1966-67): 196 konkurrencemål.
- Højeste sejr i en britisk cupfinale: 7-1 mod Rangers, League Cup 1957.
Spillere og profiler
Rekordindehavere
- Flest kampe: Billy McNeill – 822 optrædener (1957-1975).
- Flest mål: Jimmy McGrory – 522 mål for Celtic (1922-1937) – stadig britisk rekord.
- Flest mål i én sæson: McGrory, 62 (1927-28).
- Flest landskampe mens Celtic-spiller: Paul McStay – 76 for Skotland.
- Flest landskampe senere i karrieren: Kenny Dalglish – 102 for Skotland (47 mens Celtic-spiller).
Udvalgte legender
En officiel afstemning i 2002 kårede følgende “drømmehold”:
- Ronnie Simpson (mål)
- Danny McGrain
- Tommy Gemmell
- Bobby Murdoch
- Paul McStay
- Billy McNeill (kaptajn)
- Bertie Auld
- Jimmy Johnstone (kåret som bedste Celt nogensinde)
- Bobby Lennox
- Kenny Dalglish
- Henrik Larsson (bedste udenlandske spiller)
Trænere gennem tiden
| Periode | Manager | Bemærkninger |
|---|---|---|
| 1897-1940 | Willie Maley | 16 ligaer, 14 Scottish Cups |
| 1940-1945 | Jimmy McStay | Krigsår, ingen officielle turneringer |
| 1945-1965 | Jimmy McGrory | Coronation Cup 1953, Double 1954 |
| 1965-1978 | Jock Stein | 25 store trofæer inkl. Europacup 1967 |
| 1978-1983 & 1987-1991 | Billy McNeill | Flere ligaer, centenary-double 1988 |
| 1983-1987 | David Hay | Scottish Cup 1985, liga 1986 |
| 1991-1993 | Liam Brady | Første ikke-Celtic-tidligere spiller som manager |
| 1993-1994 | Lou Macari | Manglende resultater, fyret af McCann |
| 1994-1997 | Tommy Burns | Scottish Cup 1995 |
| 1997-1998 | Wim Jansen | Stoppede Rangers’ 10-på-stribe |
| 1998-1999 | Jozef Vengloš | Ligaduellen tabt, forlod posten |
| 1999-2000 | John Barnes / Kenny Dalglish | Fiasko, League Cup-sejr |
| 2000-2005 | Martin O’Neill | Tre ligaer, trippel 2001, UEFA Cup-finale 2003 |
| 2005-2009 | Gordon Strachan | Tre ligaer i træk, 2 x CL-ottendedelsfinale |
| 2009-2010 | Tony Mowbray | Fyret efter sportskatastrofe |
| 2010-2014 & 2019-2021 | Neil Lennon | Flere ligaer og cuptitler, “treble treble” færdiggjort |
| 2014-2016 | Ronny Deila | To mesterskaber |
| 2016-2019 & 2023- | Brendan Rodgers | Ubesejret liga 2016-17, flere trebles, nyt comeback |
| 2021-2023 | Ange Postecoglou | Mesterskab & League Cup 2022, offensiv genopblomstring |
Klubbens identitet
Farver, emblem og tilnavne
De grøn-hvide hoops blev introduceret i august 1903. Shorts og strømper har skiftet mellem sort, grønt og hvidt, men helhedsudtrykket er forblevet konsekvent. Klubemblemet har siden 1977 været et firkløver indrammet af cirkelring med teksten “The Celtic Football Club 1888”. Til 40-året for europacuptriumfen tilføjede man i 2007 en gylden stjerne over logoet.
Blandt tilnavnene er The Bhoys – et ordspil fra tidlige postkort med “The Bould Bhoys”, hvor h-et imiterer irsk stavning. The Hoops refererer til striberne, mens supporterne ofte kaldes The Tims, et begreb med rødder i et 1920’er-gadebandemiljø i Glasgow.
Spillestil
Klubkulturen tilsiger et offensivt, hurtigt og lidenskabeligt udtryk. Jock Steins 4-2-4 med vovede backs, bredde fra a flankerne og uforfærdet angrebsvilje er fortsat et ideal. Senere trænere – fra O’Neill til Postecoglou – har alle søgt at fastholde den underholdende identitet, hvor boldbesiddelse, højt pres og publikumsappel prioriteres frem for defensiv forsigtighed.
Stadion og faciliteter
Celtic Park – “Paradise”
Det nuværende Celtic Park åbnede 13. august 1892 og har igennem 130 år gennemgået mange ombygninger. Tilskuertallet toppede med 92 000 mod Rangers 1. januar 1938. Efter Taylor-rapporten blev Fergus McCanns stadionplan – fuldført 1998 – realiseret til en samlet pris på omkring £40 mio. Anlægget rummer 60 857 siddepladser og tribunerne bag målene bærer navnene Jock Stein Stand og Lisbon Lions Stand.
Celtic har flere gange flyttet hjemmekampe til Hampden Park for at imødekomme enorm efterspørgsel; rekorden blev sat i 1970 med 136 505 tilskuere til semifinalen mod Leeds. I 2016 blev Celtic Park første britiske stadion med “rail seating” (safe standing), og anlægget husede også åbningsceremonien til Commonwealth Games 2014.
Lennoxtown Training Centre
Manglen på tidssvarende træningsforhold i Barrowfield blev afhjulpet i 2007, da klubben – finansieret via aktieemissionen 2005 – åbnede Lennoxtown Training Centre i East Dunbartonshire. Centeret på 19 hektar indeholder fem baner, indendørs hal, medicinsk afdeling og plads til både førstehold, akademi og kvindehold.
Organisation, ejerskab og økonomi
Fra familiedynasti til børsnoteret selskab
Celtic blev i 1897 et private limited company med 5 000 £ i kapital. Frem til 1990’erne kontrollerede Kelly-, White- og Grant-familierne klubben. Utilstrækkelig forretningsudvikling førte til næsten-konkursen 1994, hvorefter Fergus McCann omdannede selskabet til Celtic PLC og introducerede fan-aktionariat – omkring 16 000 småaktionærer ejer i dag betydelige andele.
Finansiel udvikling
I 1989 var klubbens omsætning 6,4 mio. £; i 2006-07 kulminerede den med 75,2 mio. £, hvilket placerede Celtic som den største økonomi uden for Europas fem top-ligaer. Men afhængigheden af europæisk gruppespil og relativt lave tv-indtægter fra Skotland betyder konstant pres på lønbudgettet. Forbes vurderede i 2009 klubværdien til 218 mio. $, mens Brand Finance i 2012 anslog brand-værdien til 64 mio. $. Aktiekursen har siden 2002 typisk ligget mellem 40-60 pence.
Sponsorer og udstyrsleverandører
Umbro var trøjemærke fra 1977 til 2005, hvorefter Nike tog over indtil 2015. New Balance leverede 2015-20, og siden juli 2020 er Adidas klædt sponsor. Hovedsponsorater har inkluderet CR SMITH (1984-1997), NTL, Carling og Tennent’s; fælles sponsorater med Rangers har været en tilbagevendende model.
Support, kultur og rivalisering
Global fanskare
I 2003 estimeredes Celtic til ni millioner tilhængere verden over. Der findes mere end 160 officielle supporters-clubs i over 20 lande, og klubben har som få andre britiske klubber mærket en massiv støtte i Nordamerika. Anslået 80 000 fans rejste til Sevilla i 2003 – et tal, der stadig bruges som reference for europæiske udebanerejser.
Green Brigade og fanaktivitet
Siden 2006 har ultras-gruppen Green Brigade skabt kolorit i sektion 111 med koreografier og antiracistisk profil. Dog har politiske bannere – blandt andet anti-fascistiske budskaber i Europa League-opgør mod Lazio – ført til UEFA-bøder og midlertidig lukning af deres sektion.
Old Firm – mere end sport
Rivaliseringen med Rangers FC er præget af både sportslig konkurrence og religiøs-politisk spænding. Celtic forbindes traditionelt med katolicisme og irsk republikansk identitet, mens Rangers står for protestantisme og unionisme. Sammen har klubberne vundet 109 ligatitler pr. 2025, og kampdage er ofte ledsaget af forhøjet politiindsats. Skottiske myndigheder har registreret markant øget hospitalstrafik og flere tragiske dødsfald omkring derby-opgørene.
Velgørenhed og socialt ansvar
I 1995 stiftedes Celtic Charity Fund – nu Celtic FC Foundation – som har indsamlet over £5 mio. til lokale og internationale formål. Klubben afholder årligt velgørenheds-modeshow, og hele indtægten fra John Kennedy-testimonialen i 2011 gik til Oxfams nødhjælp i Østafrika.
Sportlig struktur under førsteholdet
Reserve- og ungdomshold
Celtic har haft reserveliga-hold siden 1890’erne og vandt Scottish Reserve League allerede i 1895. Den seneste dominerende periode kom 2002-2009, hvor klubben vandt alle udgaver af Scottish Premier Reserve League inden dens nedlæggelse. Akademiet har i nyere tid vundet Scottish Youth Cup 15 gange (rekord) og leverer løbende spillere som Kieran Tierney til førsteholdet.
Kvindefodbold
Klubben integrerede i 2007 Arsenal North Ladies som Celtic Women og har siden vundet League Cup 2010 og etableret sig som fuldtidsprofessionel afdeling i 2018 – den første i Skotland.
Nutidigt førstehold (2024-25)
Truppen pr. sæsonstart 2024-25 omfatter en blanding af skotske profiler og internationale spillere, mens flere unge talenter er udlejet for spilletid. Truppen navigerer under Brendan Rodgers’ ledelse med fokus på højt pres, boldbesiddelse og udvikling af egen avl.
Konklusion
Celtic FC forener 130 års sportslig tradition med en markant samfundsrolle. Klubben har gennemlevet uforlignelig succes med Lisbon Lions, økonomisk kaos op til 1994, genfødslen under Fergus McCann og senest en æra med nationale trebles og europæisk håb. Med et globalt følge og historisk forankring i både skotsk og irsk kultur fremstår Celtic som et forbillede for, hvordan en klub kan bevare sine rødder, drive forretning ansvarligt og samtidig levere fodbold på højt niveau. Fremtiden afhænger af evnen til at balancere økonomi, talentudvikling og konkurrenceevne i Europa, men fortællingen om “The Bhoys” beviser, at klubbens identitet og passion fortsat er dens stærkeste kort.