Hibernian FC
Grundlagt: 1875
Liga: Premiership
Placering: #2
Hjemmebane
Easter Road Stadium
12 Albion Place, Edinburgh
Kapacitet: 20421
Overflade: Græs
Hibernian FC Kampe
Her kan du se kampprogrammet for Hibernian FC i år.
Hibernian FCKommende Kampe
Runde 2
Hibernian FC
Runde 3
Falkirk FC
Runde 4
Hibernian FC
Runde 5
Hibernian FC
Runde 6
Celtic FC
Runde 7
Hearts
Runde 8
Hibernian FC
Runde 9
Aberdeen FC
Runde 10
Hibernian FC
Runde 11
Motherwell FC
Runde 12
St. Mirren FC
Runde 13
Hibernian FC
Runde 14
Hibernian FC
Runde 15
Livingston FC
Runde 16
Hibernian FC
Runde 17
Rangers FC
Runde 18
Dundee United
Runde 19
Hibernian FC
Runde 20
Hibernian FC
Runde 21
Kilmarnock FC
Runde 22
Hibernian FC
Runde 23
Falkirk FC
Runde 24
Hibernian FC
Runde 25
Hibernian FC
Runde 26
Hearts
Runde 27
Hibernian FC
Runde 28
Celtic FC
Runde 29
Dundee FC
Runde 30
Hibernian FC
Runde 31
Motherwell FC
Runde 32
Hibernian FC
Runde 33
Aberdeen FC
Hibernian FCFærdigspillede Kampe
Runde 1
Dundee FC
Hibernian FC Stillinger
Her kan du se Hibernian FCs Premiership stilling. Hibernian FC ligger lige nu på 2 plads i Premiership stillingen.
| # | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 |
Hearts
|
1 | 1 | 0 | 0 | 2 | 0 | 2 | 3 |
|
| 2 |
Hibernian FC
|
1 | 1 | 0 | 0 | 2 | 1 | 1 | 3 |
|
| 3 |
Celtic FC
|
1 | 1 | 0 | 0 | 1 | 0 | 1 | 3 |
|
| 4 |
Falkirk FC
|
1 | 0 | 1 | 0 | 2 | 2 | 0 | 1 |
|
| 5 |
Livingston FC
|
1 | 0 | 1 | 0 | 2 | 2 | 0 | 1 |
|
| 6 |
Dundee United
|
1 | 0 | 1 | 0 | 2 | 2 | 0 | 1 |
|
| 7 |
Kilmarnock FC
|
1 | 0 | 1 | 0 | 2 | 2 | 0 | 1 |
|
| 8 |
Motherwell FC
|
1 | 0 | 1 | 0 | 1 | 1 | 0 | 1 |
|
| 9 |
Rangers FC
|
1 | 0 | 1 | 0 | 1 | 1 | 0 | 1 |
|
| 10 |
Dundee FC
|
1 | 0 | 0 | 1 | 1 | 2 | -1 | 0 |
|
| 11 |
St. Mirren FC
|
1 | 0 | 0 | 1 | 0 | 1 | -1 | 0 |
|
| 12 |
Aberdeen FC
|
1 | 0 | 0 | 1 | 0 | 2 | -2 | 0 |
|
Hibernian FC Spillere sæsonen 25/26
Her er alle 28 spillere på Hibernian FCs hold i 25/26, til både Premiership og andre turneringer som Hibernian FC er med i:
Jordan Smith
Goalkeeper
Trøje #13
Maksymilian Boruc
Goalkeeper
Trøje #25
Lewis Miller
Defender
Trøje #2
Nectarios Triantis
Defender
Trøje #4
Marvin Ekpiteta
Defender
Trøje #4
Warren O'Hora
Defender
Trøje #5
Chris Cadden
Defender
Trøje #12
Jack Iredale
Defender
Trøje #15
Jordan Obita
Defender
Trøje #21
Riley-Jay Harbottle
Defender
Trøje #26
Allan Delferrière
Defender
Trøje #27
Rocky Kisonga
Defender
Trøje #33
Lewis Gillie
Defender
Trøje #49
Dylan Levitt
Midfielder
Trøje #6
Alasana Manneh
Midfielder
Trøje #8
Joseph Newell
Midfielder
Trøje #11
Hyeok-Kyu Kwon
Midfielder
Trøje #18
Nicky Cadden
Midfielder
Trøje #19
Luke Amos
Midfielder
Trøje #21
Nathan Moriah-Welsh
Midfielder
Trøje #22
Josh Campbell
Midfielder
Trøje #32
Rudi Molotnikov
Midfielder
Trøje #35
Thody Youan
Attacker
Trøje #7
Mykola Kukharevych
Attacker
Trøje #9
Martin Boyle
Attacker
Trøje #10
Harry McKirdy
Attacker
Trøje #13
Kieran Bowie
Attacker
Trøje #20
Dwight Gayle
Attacker
Trøje #34Hibernian FC Historie og Info
Hibernian Football Club – oftest blot kaldet Hibernian eller populært forkortet til Hibs – er en af de mest traditionsrige fodboldinstitutioner i Skotland. Klubben, som blev stiftet i 1875 af medlemmer af den irske diaspora i Edinburgh, har siden spillet en central rolle både på og uden for banen: i udviklingen af sporten, i byens kulturelle liv og i de sociale netværk, der binder hovedstaden og dens havnedistrikt Leith sammen. De karakteristiske grøn-hvide farver har gennem næsten 150 år været et synligt symbol på blandingen af irske rødder, lokal stolthed og skotsk fodboldhistorie.
På det sportslige plan er Hibernian fire gange skotsk mester, tre gange vinder af Scottish Cup og tre gange triumfator i Scottish League Cup. Navne som The Famous Five, Turnbull’s Tornadoes og en lang række prominente enkeltspillere har gjort klubben kendt langt ud over landets grænser, mens rekorden som den første britiske deltager i europæisk klubfodbold understreger dens pionérstatus. Samtidig har Hibs’ historie også været præget af dybe kriser, økonomiske udfordringer og øjeblikke, hvor klubbens eksistens har hængt i en tynd tråd – ikke mindst det dramatiske fusionsforsøg fra naboerne Heart of Midlothian i 1990.
I dag spiller førsteholdet i Scottish Premiership på det moderne, men historisk forankrede Easter Road Stadium med plads til lidt over 20.000 tilskuere. Rivaliseringen med Hearts lever i bedste velgående, fanskarens sange fylder fortsat de fire nye tribuner, og klubben har for nylig taget vigtige skridt på både ejerskabs- og talentudviklingsfronten. Nedenfor foldes fortællingen om Hibernian FC ud i detaljer – fra de udsultede irske migrantfamilier i Cowgate til nutidens bestræbelser på at fastholde en plads i toppen af skotsk fodbold.
Grundlæggelse og tidlige år
Den irske baggrund i Edinburgh
I midten af 1800-tallet ankom tusindvis af irske flygtninge til Skotland, drevet på flugt af hungersnød og politisk undertrykkelse. Mange slog sig ned i Edinburghs Cowgate – et område, der hurtigt fik tilnavnet Little Ireland. De sociale forhold var elendige, arbejdsløsheden høj, og diskrimination fra den overvejende protestantiske majoritet var udbredt. For at styrke fællesskabet etablerede den unge præst Edward Joseph Hannan i 1865 en lokal afdeling af Catholic Young Men’s Society (CYMS) i St. Patrick’s Church.
Klubben ser dagens lys (6. august 1875)
Ifølge overleveringen fik Michael Whelahan, selv aktiv i CYMS, ideen om at starte en fodboldklub for de unge katolske mænd, der ikke blev optaget i byens eksisterende foreninger. Med Hannan som formand blev Hibernian Football Club stiftet 6. august 1875, opkaldt efter Hibernia, Romerrigets navn for Irland. Et irsk harpesymbol og mottoet “Erin Go Bragh” (Irland for evigt) blev en integreret del af klubbens identitet, og medlemskab var i begyndelsen forbeholdt praktiserende katolikker.
Første kampe og institutionel modstand
De første træningspas foregik på The Meadows, hvor spillere og tilhængere måtte beskyttes mod antikatolske grupper af irske jernbanearbejdere, der hurtigt udgjorde klubbens første fanbase. Scottish Football Association nægtede i starten at optage Hibs, og Edinburgh FA forbød andre hold at møde dem. Trods modstanden lykkedes det at arrangere en første kamp den 25. december 1875 mod Hearts, som vandt 1-0. I 1876 fik Hibernian adgang til Edinburgh Cup, året efter til den skotske pokalturnering, og fundamentet for regulær konkurrence var lagt.
Vejen mod national anerkendelse (1879–1939)
Lokale triumfer og nyt hjem
Mellem 1879 og 1887 vandt Hibernian otte ud af ni udgaver af Edinburgh F.A. Cup. I 1880 tog klubben fast bopæl nær Easter Road, hvor en tribune blev opført, og stadionet fik navnet Hibernian Park. Flytningen knyttede klubbens skæbne tættere til den selvstændige havneby Leith, hvis irske arbejderbefolkning i stigende grad fyldte på tilskuerpladserne.
Skotsk Cup-sejr 1887 og “VM” mod Preston
I 1887 skrev Hibs historie som første østskotske vinder af Scottish Cup efter 2-1 over Dumbarton. Kort efter besejrede holdet det engelske storhold Preston North End i en venskabskamp, der i datidens presse fik prædikatet Association Football Championship of the World. Det sportslige højdepunkt blev dog efterfulgt af en periode med administrativ uro.
Krisen, Celtic og genfødsel
Glasgow-præsten Brother Walfrid lod sig inspirere af Hibernian, da han i 1888 grundlagde Celtic FC. Klubben fra vest trak flere af Hibs’ bedste spillere til sig, og i kombination med interne stridigheder i CYMS og udløbet stadionleje brød organisationen sammen i 1891. I Leith samlede Philip Farmer og St. Mary Star of the Sea-menigheden resterne under navnet Leith Hibernian. I 1893 havde man sikret et nyt areal få meter fra det gamle, oprettet en professionel struktur uafhængig af CYMS og genoptaget det oprindelige navn.
Division Two, Cup 1902 og det første mesterskab 1903
Hibs vandt den nystiftede Division Two i 1894 og 1895, men blev først efter anden titel optaget i landets bedste række. I 1902 fulgte endnu en pokaltriumf, og året efter kom klubbens første skotske mesterskab. En planlagt stadium-flytning til Piershill kuldsejlede dog, og den sportslige formkurve knækkede. Perioden 1904-1914 bød på midterplaceringer og tragisk dødsfald for landsholdsspiller James Main i 1909.
Første Verdenskrig og efterkrigstid
Under krigen fortsatte ligaen, men Cup-turneringen blev aflyst. Østskotske klubber led under mandskabsmangel, og Hibernian kæmpede mod nedrykning. Klubsekretær Dan McMichael holdt sammen på foretagendet, men døde selv af den spanske syge i 1919. I begyndelsen af 1920’erne fremkom et nyt stærkt hold, der nåede to pokalfinaler og sikrede en tredjeplads i ligaen i 1924/25. Stadionet gennemgik samtidigt en omfattende ombygning, og den skæve bane blev udjævnet.
Depression, gæld og ny bestyrelsesstruktur
Den økonomiske nedtur i 1930’erne ramte Hibs hårdt. Obligationer udstedt til finansiering af stadionmodernisering spredte ejerskabet, og pres udefra førte i 1931 til indtræden af den protestantiske forretningsmand Harry Swan i ledelsen. Trods nedrykningen i 1931 formåede klubben at vende tilbage i 1933, og med ansættelsen af træner Willie McCartney i 1936 begyndte en ny opadgående kurve.
Krigsårene og “The Famous Five” (1939–1959)
Southern League, Summer Cup og første succeser
2. Verdenskrig betød alternative turneringer. Hibs vandt Summer Cup 1941 efter legendarisk comeback mod Rangers (fra 0-2 til 3-2) og leverede samme år en 8-1-sejr over glasgowianerne i Southern League. Ved freden lå talentmassen klar, og i 1948 kom klubbens anden ligatitel – dog uden manager McCartney, som var afgået ved døden samme forår.
Den legendariske angrebslinje
Gordon Smith (signet 1941) fik efter krigen selskab af Willie Ormond, Eddie Turnbull og Lawrie Reilly – alle debutanter i 1946 – samt Bobby Johnstone i 1949. Femkløveret scorede hver over 100 mål for Hibs og blev kendt som The Famous Five. Under manager Hugh Shaw sikrede holdet mesterskaberne 1950/51 og 1951/52 og missede på målforskel en tredje på stribe i 1953.
Pionerer i Europa
Selv om Hibs blot var nummer fem i ligaen, blev klubben i 1955 inviteret til den første sæson af Europa Cup på grund af sit renommé og sine nye lysmaster. Dermed blev Hibernian den første britiske klub i europæisk turnering. Sejre over Rot-Weiss Essen og Djurgårdens IF førte holdet til semifinalen, hvor franske Stade de Reims med Raymond Kopa blev endestationen.
Turnbull’s Tornadoes og 1960’erne–70’erne
Europæiske meritter mod giganter
1960’erne bød på jævnlige deltagelser i Messebycupen. Mest opsigtsvækkende var den dramatiske eliminering af SSC Napoli i 1967: 1-4 i Italien blev vendt til 5-0 på Easter Road foran blandt andre Dino Zoff. Barcelona måtte også se sig slået i 1960/61.
Eddie Turnbull tilbage som manager
Efter kortere perioder med Jock Stein og Bob Shankly vendte Eddie Turnbull i 1971 hjem som træner. Turnbull’s Tornadoes vandt League Cup 1972, Drybrough Cup 1972 og 1973 og satte den historiske 7-0-sejr over Hearts 1. januar 1973. Ligaen gav to andenpladser (1974 og 1975), men klubben gled senere bagud, og en nedrykning fulgte i 1980 før øjeblikkelig genrejsning i 1981.
Finanskrise og “Hands off Hibs” (1990’erne)
Forsøg på Hearts-fusion
I 1990 truede Hibernian med konkurs. Hearts-formand Wallace Mercer foreslog en fusion, men Hibs-tilhængerne organiserede protestbevægelsen Hands off Hibs. Industri-magnaten Sir Tom Farmer gik ind og reddede klubben ved at købe den ud af administration – inspireret af en familiær forhistorie fra 1890’ernes redningsaktion. Sportsligt kronedes starten af årtiet med League Cup-triumfen 1991 og stabile top-5-placeringer midt i 1990’erne.
“Guldgenerationen” og et moderniseret Easter Road (2000–2009)
Ungt talent på banen
Den såkaldte golden generation med Garry O’Connor, Derek Riordan, Kevin Thomson og Scott Brown førte Hibs til tredjeplads i 2000/01 og til League Cup-finalen 2004. Under Tony Mowbray gentog man tredjepladsen i 2005 og solgte siden nøglespillere for over 8 mio. pund.
Ny East Stand
I sæsonen 2009/10 rev klubben den gamle østtribune ned; en moderne stand løftede den samlede kapacitet til 20.421 pladser og gav stadionet et ensartet, moderne udtryk med fire nybyggede tribuner fra 1995 og frem.
League Cup 2007
Under manager John Collins blev der i 2007 tilføjet endnu en pokal til vitrinen med en 5-1-finalesejr over Kilmarnock.
2010’erne: Turbulens, nedrykning og historisk pokalsejr
Managerkarussel og europæisk mareridt
John Hughes, Colin Calderwood og Pat Fenlon afløste hinanden i hurtig rækkefølge. Under Fenlon blev en stedse svingende ligaform suppleret af to tabte Scottish Cup-finaler (2012 og 2013) og et rekordstort europæisk nederlag på 0-9 samlet mod Malmö.
Scottish Cup 2016 – enden på 114 års tørke
Alan Stubbs førte Hibs til League Cup-finalen 2016 (tabt), men vigtigere blev Scottish Cup-triumfen samme forår: 3-2 over Rangers via to mål af Anthony Stokes og David Grays sene vinder. Den 114 år lange pokaldrought blev endelig brudt, og udtrykket “to Hib it” blev vendt fra hån til stolt mantra blandt fansene.
Oprykning og stabilisering
Stubbs drog til Rotherham, mens Neil Lennon i 2016/17 sikrede Championship-titlen og dermed tilbagevenden til øverste niveau. Fjerdepladsen i debutsæsonen gav igen europæisk adgang, men uroen fortsatte: Lennon stoppede 2019, Paul Heckingbottom og Jack Ross fulgte kortvarigt efter.
2020’erne: Pandemi, ejerforandringer og ny sportslig kurs
COVID-19 og sportslige udsving
Sæsonen 2019/20 blev afbrudt med en syvendeplads pga. pandemien. Ross førte holdet til tredjeplads 2020/21 og League Cup-finale 2021 (tabt til St Johnstone), men blev fyret kort før finalen efter syv nederlag i ni kampe. Shaun Maloney, Lee Johnson og David Gray har alle haft – eller har – manageransvar i en periode præget af udsving og kortsigtede resultater.
Nyt kapitalindskud
Efter Ronald Gordons død i 2023 bevarede familien majoriteten, men salget af 25 % af aktierne til Black Knight (ejet af investoren bag AFC Bournemouth) blev ratificeret i februar 2024 og tilførte seks millioner pund. Den sportslige sæson 2024/25 begyndte skidt, men et 17 kampe langt ubesejret forår førte til en tredjeplads og europæisk kvalifikation.
Easter Road Stadium
Fra The Meadows til det moderne anlæg
- 1875-77: Træning og kampe på The Meadows.
- 1877-79: Mayfield Park i Newington og Powderhall i Leith.
- 1880-1891: Hibernian Park (Bothwell Street, Leith) – tabt grundleje medførte hjemløshed.
- Februar 1893: Første kamp på det nuværende område ved Easter Road.
Før Taylor-rapporten rummede de enorme ståterrasser over 60.000 tilskuere. Rekorden på 65.860 blev sat i derbyet mod Hearts 2. januar 1950 – stadig et all time-højeste tal for en kamp i Edinburgh. I 2000 fjernede man den karakteristiske banehældning, og i 2010 fuldendtes ombygningen med en ny East Stand, så alle fire tribuner nu er opført efter 1995.
Ud over Hibs’ hjemmekampe har Easter Road lagt græs til syv herrelandskampe for Skotland (første gang 1998, senest 2017), kvindelandsholdets EM-kvalkamp mod Cypern 2019 samt diverse League Cup-semifinaler og en Challenge Cup-finale.
Farver, trøjer og badge
Siden 1875 har grøn og hvid domineret. Først bar man brede grøn-hvide striber, som inspirerede Celtics senere hoops. Fra 1879 til 1938 var dragten helgrøn, hvorefter hvide ærmer blev tilføjet i stil med Arsenal. Grønne shorts blev anvendt sporadisk, blandt andet i 1964 for at undgå farvesammenfald med Real Madrid og i tre sæsoner fra 2006 til 2009. Siden 1977 har Hibs båret trøjesponsor, hvilket dengang fik tv-selskaber til at true med boykot.
Klubbens badge har ændret sig flere gange afhængigt af, hvor markant man ønskede at vise irske rødder. I 2000 kom den irske harpe tilbage sammen med symbolet på Edinburgh Castle og skibet for havnebyen Leith – treklangen, der afspejler identitetens hovedsøjler.
Rivaliseringer
Edinburgh Derby
Møderne med Heart of Midlothian er blandt verdens ældste derbyer; første kamp fandt sted juledag 1875. Hearts har et historisk overtag i indbyrdes statistik og vandt begge Scottish Cup-finaler mellem klubberne (1896 og 2012). Hibs står dog bag derbyets største sejr – 7-0 på Tynecastle 1. januar 1973. I modsætning til Glasgow’s Old Firm er det religiøse spændingsfelt i Edinburgh afdæmpet, og rivaliseringen beskrives oftest som lidenskabelig, men hovedsageligt godmodig.
Supporterkultur
Hibernian trækker traditionelt tilskuere fra det nordlige og østlige Edinburgh samt Leith. Efter Cup-sejren 2016 og oprykningen 2017 steg gennemsnittet til over 17.000, hvilket placerede klubben som landets fjerdebedst besøgte. Sangen “Glory, Glory to the Hibees” af Hector Nicol og ikke mindst The Proclaimers’ “Sunshine on Leith” klinger ofte ud over tribunerne – sidstnævnte som fast soundtrack ved store triumfer.
I 1980’erne og 1990’erne opbyggede en mindre gruppering – Capital City Service – ry som casual-fraktion. Litterært og kulturelt er Hibs stærkt repræsenteret i Irvine Welsh’ Trainspotting-univers og i Ian Rankins Inspector Rebus-serie. Tv-serien Succession gav desuden klubben et humoristisk cameo, da hovedpersonen fejlagtigt antager, at hans far støtter Hearts.
Ejerskab og økonomi
Klubben blev først registreret som selskab i 1903, børsnoteret i 1988 og ramt af en likviditetskrise i 1991, hvorefter Sir Tom Farmer trådte ind. I 2014 åbnede ledelsen for fansenes mulighed for at eje op til 51 % – i 2017 var andelen 34 %. I 2019 købte Ronald Gordon majoriteten, som efter hans død i 2023 overgik til familien. Aftalen med Black Knight i 2024 betyder, at indskuddet udmønter sig i 25 % aktiepost og ekstra kapital, mens Gordon-familien fastholder 60 %.
Holdstruktur
Førsteholdet
Truppen består af professionelle spillere fra Skotland og udlandet. Pr. 13. juli 2025 havde flere spillere dobbelt nationalitet, og værdien af den dyreste nyerhvervelse oversteg én million pund – et internt transferrekordbeløb betalt til schweiziske Luzern for angriberen Thibault Klidjé.
Udlån og akademi
En række spillere udvikles midlertidigt hos andre klubber. Talentgangen foregår på klubbens træningsanlæg, hvor der også drives reserve- og U-hold, mens integrationen til førsteholdet har produceret profiler som Kevin Thomson, Scott Brown og Lewis Stevenson (klubrekord for ligakampe med 477).
Kvindeholdet
Hibernian Women opstod i 1997, hed Hibernian Ladies fra 1999 og har siden været en af Skotlands førende. Fem Scottish Women’s Cup-titler mellem 2002 og 2010 lagde grunden til cup-doubler i 2016, 2017 og 2018. Før 2020-sæsonen blev de første deltidskontrakter introduceret, og i 2022 blev kvindernes førstehold fuldt integreret i Hibernian FC’s struktur.
Meritter
Store titler
| Konkurrence | Sejre | År |
|---|---|---|
| Skotsk liga (niveau 1) | 4 | 1902/03, 1947/48, 1950/51, 1951/52 |
| Scottish Cup | 3 | 1887, 1902, 2016 |
| Scottish League Cup | 3 | 1973, 1992, 2007 |
Andre trofæer
- Skotsk liga (niveau 2): 6 titler (1894, 1895, 1933, 1981, 1999, 2017)
- Drybrough Cup: 1972, 1973
- Summer Cup: 1941, 1964
- Southern League Cup: 1943/44
- East of Scotland Shield: 60 triumfer
- Rosebery Charity Cup: 22
- Wilson Cup: 14
Klubrekorder
| Rekord | Tal | Detalje |
|---|---|---|
| Største tilskuertal | 65 860 | vs. Hearts, 2. januar 1950 |
| Største sejr (alle kampe) | 22-1 | vs. Black Watch Highlanders, 3. september 1881 |
| Største ligasejr | 11-1 | vs. Airdrie (1959) & Hamilton (1965) |
| Største nederlag | 0-10 | vs. Rangers, 24. december 1898 |
| Flest ligakampe | 477 | Lewis Stevenson (pr. 2023) |
| Flest landskampe som Hibs-spiller | 38 | Lawrie Reilly (Skotland, 1949-57) |
| Transferrekord køb | >£1 000 000 | Thibault Klidjé fra Luzern, 2025 |
| Transferrekord salg | £4 400 000 | Scott Brown til Celtic, 2007 |
Notable spillere og trænere
Spillere
- The Famous Five – Smith, Johnstone, Reilly, Turnbull, Ormond – hver over 100 mål.
- Gordon Smith – rekordholder med 636 førsteholdskampe og 303 scoringer.
- Joe Baker – 46 mål på én sæson (1959/60) og første ikke-england–baserede spiller udtaget til Englands landshold.
- Lewis Stevenson – nutidig rekordholder for ligaoptrædener.
Managere
- Dan McMichael – multirollefigur bag Cup 1902 og mesterskab 1903.
- Hugh Shaw – tre ligatitler 1948-52.
- Eddie Turnbull – League Cup 1972 og Tornado-æraen.
- Alex Miller – League Cup 1992.
- Alan Stubbs – Scottish Cup 2016.
Europæiske eventyr
Hibernians navn er indskrevet som britisk pioner i europæisk fodbold:
- Europacup 1955/56 – semifinale efter sejre over Rot-Weiss Essen (4-0, 1-1) og Djurgårdens IF (2-1, 3-1); exit mod Stade de Reims.
- Messebycupen 1960/61 – semifinalenederlag til AS Roma efter at have elimineret FC Barcelona.
- Messebycupen 1967 – mirakuløs samlet sejr over SSC Napoli (1-4, 5-0).
- Seneste optræden i UEFA-turnering – Europa League-kvalifikation efter fjerdepladsen 2017.
Litteratur, musik og populærkultur
Irvine Welshs romaner er spækket med referencer til Hibs, mens The Proclaimers har gjort “Sunshine on Leith” til et identitetsmarkør for både klub og bydel. Hibs dukker også op i Fish’ sang “Lucky” og i tv-serien Succession, hvor klubtilhørsforholdet leverer et komisk twist.
Afsluttende perspektiv
Hibernian FC’s historie er en kalejdoskopisk rejse fra immigranternes religiøse brændpunkt i Cowgate til en moderne, globaliseret sportsklub med solide rødder i Leith og Edinburgh. Fire mesterskaber, tre hovedpokaler i både League Cup og Scottish Cup, utallige lokale trofæer og et utal af berømte personligheder har formet fortællingen. Dertil kommer pionerarbejdet i europæisk fodbold, de sociale kampe om identitet og ejerskab, samt en fanbase, der med sange, litteratur og stærk lokalpatriotisme konstant puster liv i klubbens grøn-hvide sjæl. Uanset om fremtiden byder på nye titler eller blot flere dramatiske kapitler i Edinburgh-derbyet, vil Hibernian FC fortsat stå som et uadskilleligt element i skotsk fodboldkultur.