Hvad koster en kunstgræsbane? – Sådan regner du prisen og undgår dyre overraskelser

Frost i græstæppet, aflyste træninger og tomme klubkasser. Lyder det bekendt? Kunstgræsbanen har længe været svaret for skotske og danske klubber, der drømmer om helårs­fodbold – men hvad koster den egentlig, og hvor gemmer de dyre overraskelser sig? I denne guide kigger vi ned under tæppet, bogstaveligt talt, og viser trin for trin, hvordan du kan sætte et realistisk budget – fra den lille putting-green i baghaven til den FIFA-certificerede 11’er-bane med lys og læskærme.

Undervejs trækker vi på konkrete cases, aktuelle miljøkrav og praktiske erfaringer fra både Skotland og Danmark, så du får et nøgternt overblik over anlæg, drift og totaløkonomi. Kort sagt: den artikel, vi selv ville ønske fandtes, før projektmappen ramte bestyrelsesbordet.

Disclaimer: Guiden giver generelle budgetrammer og metoder til at beregne omkostninger ved anlæg og drift af kunstgræsbaner. Den udgør ikke finansiel eller juridisk rådgivning. Indhent altid konkrete tilbud, gennemfør geotekniske undersøgelser, sikr kommunale tilladelser og verificér gældende regler, før du træffer beslutning. Priser varierer efter banetype, undergrund, hegn, lys, certificering, infill og lokale entreprise­priser.

Før du går i gang: forudsætninger og disclaimer

Disclaimer: Denne artikel giver udelukkende generelle budgetrammer og en metode til at beregne anlægs- og driftsomkostninger for kunstgræsbaner. Oplysningerne er ikke finansiel, juridisk eller teknisk rådgivning. Indhent altid:

• Konkrete tilbud fra leverandører og entreprenører
• Geotekniske undersøgelser og afvandings­beregninger
• Nødvendige kommunale og eventuelt statslige tilladelser
• Opdaterede regler og standarder (miljø, sikkerhed, certificering)

Økonomien i et kunstgræsprojekt påvirkes af en lang række parametre:

1. Banetype og størrelse: privat putting-green, mini-/multibane, 7’er eller fuld 11’er.
2. Undergrund & dræn: jordbundsforhold, frostsikring og stormvands­håndtering kan flytte budgettet markant.
3. Perimeter: hegn, boldfang, belægninger omkring banen samt adgangsløsninger.
4. Belysning: mastefundamenter, LED-armaturer og el-tilslutning – både anlæg og fremtidigt energiforbrug.
5. Certificering og spilkrav: fx FIFA Quality, shock-pad, linjemarkeringer.
6. Valg af infill: klassisk SBR-gummi, kork, TPE eller andre alternativer med forskellig pris, levetid og miljøprofil.
7. Lokale entreprisepriser & logistik: transportafstande, dumpningsafgifter, timing i forhold til andre byggeopgaver.

Artiklen trækker på både danske cases og aktuelle udviklinger, der kan påvirke budgettet:

Målet med resten af artiklen er at give dig en praktisk, trin-for-trin metode til at budgettere – fra det første spadestik til år 10 i driftsfasen – så du kan undgå de dyre overraskelser, vi desværre ofte ser på både klub- og kommunale projekter.

Prisniveauer i praksis: fra have-puttinggreen til klubbanen (cases og nøgletal)

Omkostningen til en kunstgræsbane svinger voldsomt alt efter størrelse, udstyrsniveau og hvor meget arbejde man selv kan løfte. Nedenfor ser du tre cases, der giver et hurtigt reality-check på, hvad der skal stå på budgetlinjen – fra baghaven til stadionformat.

1. Den lille have-putting green

• Areal: ca. 35 m²
• Anlægspris: ca. 25.000 kr. for selve tæppet og udskæring af huller (Bolius, 2019).
• Gør-det-selv-fordel: Bygherre stod selv for udgravning, komprimering og planering – det skar entreprenørudgiften væk.
• Ekstra poster, som let glemmes:
  • Underbund og dræn (stabilgrus, fald til faskine) – læg 5-10.000 kr. oveni, hvis du ikke gør det selv.
  • Kantafslutning (træ, stål eller sten), der holder tæppet stramt.
  • Transport og bortskaffelse af overskudsjord.

2. Kommunal mini-/multibane (cruyff court)

• Areal: typisk 19 × 32 m (≈ 600 m²) med højt hegn hele vejen rundt.
• Totalpris Voel: 1,1 mio. kr. (Tipsbladet, 2018).
• Finansiering: 560.000 kr. fra Cruyff Foundation + 540.000 kr. fra Silkeborg Kommune.
• Drift: Kommunen budgetterer med ca. 30.000 kr./år til børstning, infill-efterfyldning, småreparationer m.m.
• Hvad driver prisen op?
  • Høje boldfangsnet/hegn (ofte 4-6 m).
  • Slidstærkt kombi-tæppe, som både kan bruges til fodbold og basket.
  • Belægning, belysning og adgangslåger, der tåler offentlig brug 24/7.

3. 11’er-bane i klub- eller kommunalt regi

• Historisk styktal: “Godt tre millioner kroner” for en fuld bane (DR, 2014 – kilde).
• Nuværende realitet: 3 mio. kr. bør ses som absolut nedre grænse. Materiale- og energipriser, nye miljøkrav og dyrere infill gør 4-4,5 mio. kr. mere realistisk i 2024-tal.
• Typiske tillægspakker:
  • LED-banelys (0,7-1,0 mio. kr.)
  • Miljøbarrierer mod granulatspild (100-250.000 kr.)
  • Tribune, ekstra boldfang og adgangsveje efter lokale krav.

4. Regulativ joker: Farvel til sbr-granulat?

Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) anbefaler at forbyde gummigranulat fra bildæk som infill. Ifølge DTU-lektor Steffen Foss Hansen kan et skifte til kork, TPE eller organisk infill hæve anlægsprisen med op til 1 mio. kr. pr. 11’er-bane – og reducere levetiden (TV 2, 2022). Planlægger du bane efter 2026, bør du derfor lægge et følsomhedstillæg på 20-30 % i budgettet eller have en klar konverteringsplan.

Hurtigt overblik på tværs

1. Have-green (35 m²): 25.000 kr. (ekskl. jordarbejde)
2. Cruyff Court (≈ 600 m²): 1,1 mio. kr. – drift 30.000 kr./år
3. 11’er-bane (≈ 8.000 m²): 3,0-4,5 mio. kr.+ – drift 150-250.000 kr./år

Brug tallene som pejlemærker – og husk, at lokale jordbundsforhold, entreprenørpriser og kommende miljøregler kan flytte dit endelige budget i begge retninger.

Sådan regner du prisen: trin for trin fra jord til kampklar bane

Følg denne skalerbare trin-for-trin-model, når du vil omsætte drømmen om kunstgræs til et realistisk budget. Metoden fungerer, uanset om du planlægger en privat putting-green eller en fuld 11’er-bane til klubben.

1. Fastlæg baneprogram og krav
   
   • Mål: 11’er (≈ 8.000 m² inkl. sikkerhedsareal), 7’er (≈ 3.500 m²) eller mini/multibane.
   • Brugsintensitet: antal timer/uge og helårsdrift.
   • Certificering: fx FIFA Quality / Quality Pro, DBU Børnefodbold, skolegårds­standard m.m.
   • Lokale krav: hegn, adgangsforhold (låger, handicap), belysning, tribuner, P-pladser.

   Tip: Jo mere præcist programmet er, desto nemmere er det for entreprenører at give skarpe tilbud.

2. Forundersøgelser og projektering (5-10 % af anlægssummen)
   
   • Geoteknisk boring: bæreevne, frostsikring.
   • Hydraulisk vurdering: afvanding/stormvand, evt. LAR-løsning.
   • Myndigheds­behandling: byggetilladelse, §8 miljø, nabohøring.
   • Udbud og byggeledelse.

   Afslut budgettet med 10-15 % uforudset – det sparer panik senere.

3. Underbygning og dræn
   

   Afrøm muld, etabler planum, læg ≥ 300 mm stabilt grus, paneldræn og kapillarbrydende sandlag. God drænkapacitet er nøglen til helårsbrug (DR, 2014).

4. Støddæmpning (shock pad)
   

   En integreret pad koster typisk 5-10 % ekstra i anlæg, men øger komforten og kan forlænge tæppets levetid med 2-3 år.

5. Kunstgræstæppe
   

   3G-tæpper leveres i 4-5 m baner med tuftede monofilament-fibre (Videnskab.dk, 2022). Vælg:

   • Fiberhøjde: 40-60 mm til fodbold.
   • Densitet: ≥ 10.000 tæller/m² for jævn boldrul.
   • UV-garanti og sømme med minimum 250 N rive­styrke.
6. Infill
   

   Standard: SBR-gummi + sand. ECHA anbefaler forbud – derfor skal du vurdere alternativer:

   Infill	Merpris pr. 11’er-bane*	Fordele	Udfordringer
   SBR (bildæk)	0 kr.	Billig, velkendt	Risiko for EU-forbud
   Kork	+ 600-900 t.kr.	Bionedbrydeligt	Flytter sig, skal efterfyldes
   TPE/EPDM	+ 700-1.000 t.kr.	Længere levetid end kork	Højere materialepris

   *TV 2, 2022.

   Indregn miljøbarrierer (kantlister, opsamlingsriste, støvlemåtter) fra start.

7. Perimeter og udstyr
   

   Hegn (4-6 m), boldfang, mål, bænke og hårde overflader rundt om banen for at reducere granulat­spild. Regn med 250-600 kr./lbm afhængigt af højde og galvanisering.

8. Belysning
   
   • LED-master (16-20 m) med asymmetrisk optik.
   • Mindst 200 lux til træning; 500 lux til TV-krav.
   • Tilslutning: egen transformer eller eksisterende net.

   LED koster mere i anlæg, men sparer 40-60 % på el.

9. Kvalitetstest og idriftsættelse
   

   Planhed, boldrul, shock absorption, vertikal deformation – alt måles før overtagelse. Husk linjemarkeringer, driftsmanual og garantibevis.

10. Finansiering og tidsplan
    

    Se Voel-casen: 560 t.kr. fond + 540 t.kr. kommune (Tipsbladet, 2018). Andre modeller:

    • Klub + kommune + lokalt erhverv
    • Sponsorater pr. m² græs eller bandereklame
    • Opsparing via timeshare med andre idrætter/skoler

    Læg en realistisk tidsplan: 3-6 mdr. projektering, 3-5 mdr. udførelse.

11. Prisopsplitning – skabelon
    
    

    Post	11’er-bane	7’er-bane	Mini/putting
    Råjord & underbygning	1,0 mio.	0,35 mio.	Selvbyg/entreprise
    Dræn/stormvand	0,35 mio.	0,15 mio.	0,02 mio.
    Shock pad	0,25 mio.	0,10 mio.	–
    Tæppe	0,65 mio.	0,25 mio.	0,02 mio.
    Infill (SBR)	0,35 mio.	0,12 mio.	0,01 mio.
    Hegn/udstyr	0,25 mio.	0,15 mio.	0,03 mio.
    Belysning	0,45 mio.	0,25 mio.	–
    Rådgivning	0,25 mio.	0,08 mio.	0,01 mio.
    Test/certificering	0,05 mio.	0,03 mio.	–
    Miljøtiltag	0,10 mio.	0,05 mio.	–
    Subtotal	3,7 mio.	1,53 mio.	0,25 mio.
    Uforudset (10 %)	0,37 mio.	0,15 mio.	0,03 mio.
    Samlet	≈ 4,1 mio.	≈ 1,68 mio.	≈ 0,28 mio.

    Tal er 2023-estimater ekskl. moms og baseret på historiske nøgletal: „godt 3 mio. kr.“ (DR, 2014) + prisstigninger, Voel-minibane 1,1 mio. kr. (2018), have-green 25.000 kr. (Bolius, 2019).

Huske-liste før du underskriver kontrakt

• Har du lagt 10-15 % til for uforudsete udgifter?
• Er infill-valget fremtidssikret ift. EU-regler?
• Er vedligeholdelses-plan og TCO regnet ind?
• Er der afsat midler til periodiske FIFA-tests?

Med ovenstående framework kan du hurtigt teste, om budgettet stemmer – og du kan justere én variabel ad gangen (fx infill eller lys) for at se, hvor regningen flytter sig. På den måde minimerer du risikoen for dyre overraskelser, når banen skal fra jord til kampklar.

Drift, levetid og totaløkonomi: hvad koster de næste 10–12 år?

Den dyreste post i et kunstgræsprojekt er sjældent den dag, man klipper den røde snor – men alle de år, banen skal holdes spilbar og sikker. Derfor bør budgettet altid laves som en Total Cost of Ownership (TCO), hvor anlæg, drift, energiforbrug og fremtidig udskiftning lægges sammen over en planlægningshorisont på 10-12 år.

1. Årlige driftsomkostninger – Hvad gemmer sig i de 30.000 kr.?

• Mini-/multibane (Cruyff Court, Voel): ca. 30.000 kr./år (Tipsbladet, 2018). Kommunen håndterer børstning, småreparationer og tilsyn.
• 11’er-bane: 60.000-120.000 kr./år er et realistisk spænd, afhængigt af brugsintensitet og lys. Posterne er:
  • Maskinel børstning og de-compaction (2-4 gange/mdr. i højsæson).
  • Efterfyldning af infill (0,5-1,5 t pr. uge).
  • Ukrudts- og algemidler i kantzoner og langs hegn.
  • Reparation af samlinger/linjer og stikprøvekontrol af shock-pad.
  • Rensning af dræn og sandfang – typisk én gang årligt.
  • Energiforbrug til lys: 20-40 kr. pr. time ved traditionelle armaturer; kan halveres med LED.
  • Vinterberedskab: snerydning, isskrabning og evt. salt (husk miljøgodkendte midler).

2. Levetid og udskiftning – Tæppet er en sliddel

Et 3G-tæppe holder typisk 8-12 år. Når fibrenes højde er nedslidt 50 %, eller shock-padden ikke længere lever op til kravene, skal systemet relines eller skiftes. Prisskruen strammes af:

• ECHA’s anbefalede forbud mod SBR-granulat (TV 2, 2022). Hvis banen i dag anlægges med SBR, må budgettet inkludere ombygning eller dyrere alternativt infill – DTU vurderer op til +1 mio. kr. pr. 11’er-bane.
• Transport- og råvarepriser presser tæppeøkonomien; indregn 3-5 % årlig prisstigning i langsigtede budgetter.

3. Helårsbrug som værdidriver

Ifølge DR’s gennemgang af Jyske kommuner har kunstgræs forøget træningstimerne markant og aflastet naturgræs (DR, 2014). Regn derfor på sparede lejetimer eller færre naturgræsbaner i drift, når TCO vurderes. Eksempel:

200 ekstra timer/år til 400 kr. i leje = 80.000 kr./år, der kan modsvares af de 60-120.000 kr. i drift.

4. Størrelse betyder noget – Mini vs. Fuld bane

Voel-casen (30.000 kr./år) er et godt pejlemærke for skoler, boligforeninger og små klubber. Men:

• Arealet på en 11’er-bane er ca. 7-8 gange større.
• Brugsintensiteten er typisk dobbelt så høj.
• Der er ofte lys, tribuner og større hegnsstræk, som kræver vedligehold og energi.

Kombinationen gør, at totalen ikke bare skalerer lineært, men eksponentielt på visse poster (fx efterfyldning og energiforbrug).

5. Vedligehold som garantikrav

Producentgarantier bortfalder, hvis der ikke foreligger en dokumenteret vedligeholdsplan. Lav derfor en simpel logbog:

• Dato, timer og type af maskinel vedligehold
• Målinger af infill-dybde og planhed
• Foto og beskrivelse af reparationer
• Årlige testresultater (FIFA Quality, shock absorption, boldrulle)

En sådan log kan være guld værd, hvis der opstår tvist om slid eller fabrikationsfejl.

6. Tjekliste til din tco-model

• Årligt driftsbudget – opdateres med faktiske timer og energipriser.
• Periodisk dybderens (hvert 3.-4. år) – 60-80.000 kr.
• Udskiftning af tæppe/infill – estimer år 8-12, indregn evt. prisjump pga. SBR-forbud.
• Energirenovering af lys – LED og styring kan reducere elkontoen 40-60 %.
• Miljøbarrierer og infill-opsamling – riste, kantlister, støvlemåtter; både som anlægs- og driftsomkostning.
• Efteruddannelse af driftspersonale – kurser i granulat-håndtering og maskinbetjening.
• Uforudsete 10-15 % – inflation, vejrekstremer, nye regler.

Samlet set er nøglen at budgettere bredt – men styre stramt. En bane, der passes korrekt, lever længere, spiller bedre og koster mindre pr. time end den, der forsømmes. Og det er den timepris, regnskabsudvalget skal kunne forklare på næste generalforsamling.

Regler, miljø og sikkerhed: ECHA’s granulatforbud, friktionsrisiko og spillernes støvler

Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) har anbefalet EU-Kommissionen et totalforbud mod SBR-gummigranulat (genbrugte bildæk) som infill på kunstgræsbaner.
Kilde: TV 2, 30.07.2022

• Danmark har >300 eksisterende SBR-baner, som potentielt skal ombygges, når en overgangsperiode (ventet 6-8 år) udløber.
• Prisfølsomhed: Alternativer som kork, TPE eller EPDM kan ifølge DTU-lektor Steffen Foss Hansen og leverandøren Unisport koste op til 1 mio. kr. ekstra pr. 11’er-bane – før der er rørt en spade i jorden.
• Driftsmæssige udfordringer: Kork kan flytte sig i blæst og frost, TPE kan blive varmt om sommeren, og begge løsninger kræver typisk mere hyppig efterfyldning og opsamling.

2. Miljøbarrierer: Ekstra poster på anlægs- og driftsbudgettet

*Priseksempler fra danske entreprenører, 2023-niveau. Indgår sjældent i de “klassiske” 3-mio.-kr.-overslag.

3. Sikkerhed og friktion: Støvle-underlag interaktion koster knæ

Videnskab.dk viser, at 3. generations kunstgræs med sand + gummi giver højere friktion end naturgræs.
Kilde: Videnskab.dk, 14.03.2022

• FG-støvler (firm ground) giver i gennemsnit 40 % højere modstand mod rotation end AG-støvler (artificial grass).
• Høj friktion er koblet til flere ACL-skader i tværgående internationale studier.

Billige risikoreducerende tiltag:

1. Udarbejd en støvlepolitik: AG-mærkede støvler på kunstgræs, FG/SG kun på naturgræs.
2. Sæt piktogram-skilte ved indgange – ca. 1.500-3.000 kr.
3. Informer trænere og ungdomsforældre på infosessioner og sociale medier.

4. Helårsbrug kræver klare drift- og miljøregler

DR beskriver, hvordan kommuner og klubber har forlænget sæsonen markant med kunstgræs.
Kilde: DR, 02.12.2014

• Snerydning: Definér temperatur- og snedybdegrænser; brug skånsomme redskaber (gummiskær) for ikke at ødelægge tæppet.
• Kemikalier: Salt kan skade backing og shock-pad; brug i stedet mekanisk rydning og evt. grus (der opsamles).
• Granulat-håndtering: Etabler rutine for opsamling omkring afløb, hegn og gangarealer – ellers havner mikroplast i kloakken.

5. Bottom line

Regulatoriske krav (miljø) og spiller­sikkerhed (friktion) bør tænkes ind fra dag ét. Ja, det lægger 5-30 % oven i anlægsbudgettet afhængigt af infill-valg og barrierer, men det beskytter jer mod:

• Dyre ombygninger, når ECHA-forbuddet træder i kraft.
• Erstatningskrav fra spillere ved skader på grund af forkert støvlebrug.
• Bøder eller påbud for mikroplastforurening.

Med andre ord: Den billigste bane på papiret bliver sjældent den billigste, når miljøjurister, fysioterapeuter og forsikringsselskaber først blander sig.