Hvad tjener en fodboldspiller i Superligaen? Sandheden om lønninger, bonusser og de skjulte millionkontrakter

Hvor meget skal der egentlig stå på lønsedlen, før man kan kalde sig Superliga-spiller? Er det en million om året – eller en million om måneden?

I de seneste sæsoner har historierne om FCK-profiler på 1,25 mio. kr. om måneden sendt kæberne mod gulvet, mens et ældre gennemsnitstal fra 2020 stadig svæver rundt på bare 1,25 mio. kr. årligt. To tal, samme beløb – men et helt andet komma. Sandheden er, at virkeligheden i Danmarks bedste række svinger mere end Brøndby-tribunen i derbyet.

I denne artikel åbner vi døren til de aflåste lønkontorer: Vi ser på grundlønner og bonusregn, de enorme forskelle mellem top og bund, skjulte millionkontrakter og sideindtægter, du aldrig ser på transfermarkt. Du får konkrete eksempler, friske kilder – og en håndfuld overraskelser undervejs.

Har du nogensinde spekuleret på, hvorfor en ung back fra Lyngby kan dele omklædningsrum med en landsholdsangriber, der tjener 10 gange så meget? Eller hvordan en Superliga-spiller samtidig kan være TikTok-stjerne og musikidol i Island? Læs videre – og få hele historien om lønninger, bonusser og de skjulte millionbeløb i Superligaens pengespil.

Hvad er grundlønnen i Superligaen i dag? Fra gennemsnit til månedsløn i toppen

Hvad tjener den “gennemsnitlige” Superliga-spiller egentlig – og hvor meget skiller toppen sig ud? Svaret kan opsummeres i to tal, som ligger langt fra hinanden:

1. Ca. 1,25 mio. kr. om året i 2020-niveau – det vurderede Ekstra Bladet på baggrund af klubbudgetter og interne kilder ( EB, 2. marts 2021). Avisen noterede, at den midlertidige udvidelse til 14 hold (med mindre budgetter i fx Hobro og Silkeborg) holdt lønpresset nede, mens tilbagevendingen til 12 hold igen gav et svagt løft.
2. Ca. 1,25 mio. kr. om måneden i 2024-toppen – så højt skulle FC Københavns Mohamed Elyounoussi ligge, hvis man følger Bold.dks løn-top 10, gengivet af TV 2 Sport ( TV 2, 19. december 2024). Ni af de ti navne på listen er FCK-spillere; eneste “indbrud” kommer fra FC Midtjyllands Adam Buksa.

Så meget betyder tidsenheden

• Gennemsnitstallene offentliggøres som regel i årlig bruttoindkomst (før skat).
• Topkontrakterne omtales ofte som månedsløn – et greb, der får beløbene til at fremstå ekstra høje og tydeliggør afstanden til ligaens brede midterfelt.

Tallene er skøn baseret på mediers research og anonyme kilder – klubberne offentliggør sjældent konkrete lønoplysninger. 1,25 mio. kr. årligt i 2020 er derfor bedst at bruge som et pejlemærke – lønniveauet i 2026 vil naturligt være påvirket af inflation, større europæiske præmiepenge og nye TV-aftaler. Omvendt viser FCK’s dominans i TV 2’s 2024-opgørelse, at et fåtal af topklubber kan trække hele ligaens lønkurve stejlt opad i den absolutte elite.

Klubbernes lønbudgetter: Hvorfor FCK trækker snittet op – og Lyngby det modsatte

Det er svært at tale om ”den typiske Superliga-løn”, når klubbernes økonomiske spillerum adskiller sig så markant. Ekstra Bladet anslog i 2021, at FC København nærmede sig et lønbudget på ca. 150 mio. kr., mens Lyngby Boldklub opererede omkring 15 mio. kr. – et spænd på en faktor 10 (Ekstra Bladet, 2021).

Forskellen materialiserer sig direkte i lønsedlen:

• I december 2024 viste en Bold-opgørelse, at 9 af ligaens 10 højest lønnede spillere var FCK-profiler; kun Adam Buksa (FC Midtjylland) brød fordomsdominansen (TV 2, 2024). Det viser, hvordan ét storbudget kan hæve hele ligaens topniveau – uden at løfte bunden tilsvarende.

Hvorfor er forskellene så store? Nogle af de vigtigste drivere er:

• Europæiske indtægter: Gruppespil i Champions League eller Europa League kaster millioner af sig i præmiepenge, tv-puljer og billetindtægter. FCK har været fast inventar – Lyngby har slet ikke prøvet det.
• Match day og kommercielle kroner: Parken kan fyldes med 30.000+ tilskuere og har store VIP-faciliteter; hjemmebanen i Kongens Lyngby rummer knap en tredjedel og færre hospitality-sæder. Det giver vidt forskellige billet- og sponsorindtægter.
• Ejerskab og vilje til investering: Nogle klubber har kapitalstærke ejere (FCK/PCF, FCM/RCG, Brøndby/GFO), andre er medlemsejede eller drevet af mindre erhvervsnetværk. Kapitalkraften sætter loftet for lønbudgettet.
• Sportslig strategi: ”Tro­fæjæger” kontra ”udviklingsklub”. FCK betaler for erfarne landsholdsspillere, mens klubber som Lyngby, Viborg og OB henter unge talenter i håb om videresalg. Strategien afspejles én til én i lønniveauet.

Resultatet er en smal, meget velbetalt top og en bred, moderat betalt bund. Når gennemsnitslønnen i 2020 blev anslået til ca. 1,25 mio. kr. om året, dækker tallet altså over elitespillere i FCK på mere end det dobbelte – per måned – og unge backs i bundklubber, der tjener langt under gennemsnittet.

Skal man forstå Superliga-lønninger i 2026, er første skridt derfor at spørge: ”I hvilken klub spiller han?” – for netop klubbudgettet sætter rammerne for alt fra grundløn og bonus til kvaliteten af lægestaben og kantinemaden.

Bonusser, sign-on og klausuler: Her gemmer kontrakterne deres millionbeløb

Grundlønnen er kun første linje i regnearket, når en Superliga-kontrakt skal gøres op. Under overfladen ligger et helt katalog af ”skjulte” betalinger, der kan sende den reelle årsløn markant over de tal, der står i avisspalterne.

1. Sign-on-fee – Velkomstchecken, der kan dryppe i flere år

• Hvad er det? Et engangsbeløb for at skrive under. I topklubber kan det løbe op i flere millioner kroner.
• Udbetalingsmodel: Nogle får hele beløbet på dag ét, andre får det fordelt som ”loyalitetsrater” à la 25 % årligt for at sprede skatten – og risikoen for klubben.

2. Præmie- og resultatbonusser – Kroner og øre for hver sejr

Superliga-aftaler er i stigende grad performance-baserede. De mest brugte triggere:

• Sejr/point i ligaen (fx 5.000-15.000 kr. pr. point uden for topklubberne, langt højere i FCK/FCM).
• Mål, assists og clean sheets – typisk spredt fra 10.000 kr. til sekscifrede beløb for topscorere.
• Kvalifikation til Mesterskabsspillet og europæiske gruppespil; her kan en FCK-spiller få seks- syvcifrede beløb pr. runde.
• Individuelle hæderspriser (Årets Spiller, topscorer) tilføjes ofte som 100-200.000 kr. bonusser.

3. Holdbonus – Når hele truppen løfter trofæet

Vinderklubber arbejder med samlede puljer, der deles ligeligt eller efter skala:

• Dansk mesterskab: 50-100.000 kr. i bundklubber, op til en halv million i FC København.
• Pokaltriumf: ofte 25-60 % af mesterskabsbonussen.
• Europa League/Champions League deltagelse: millionpuljer, der udbetales som engangs­beløb à la 100-300.000 kr. pr. spiller pr. kvalificeret gruppekampagne.

4. Loyalitetsbonus – Bliv til kontraktudløb og hæv kassen

Især klubber, der frygter gratis afgange, lokker med stay-bonus på flere hundrede tusinde kroner, der kun udløses, hvis spilleren ikke forlanger salg før tid.

5. Forlængelses- og salgs-klausuler

• Automatisk forlængelse: Udløses ved X antal kampe – ofte brugt til unge talenter.
• Procent af videresalg: 5-15 % til spilleren selv er ikke usædvanligt, især for udenlandske profiler.
• Frikøbsklausul: Giver spilleren magt til at tvinge transfer igennem og kan påvirke lønstrukturen (lav klausul = højere løn nu).

6. Naturalier – Goder på og uden for banen

• Bolig eller boligsikring (særligt til udlændinge i hovedstadsområdet).
• Tjenestebil eller leasingaftale.
• Privat sundhedsforsikring, pension og efteruddannelsesfonde.
• Flybilletter til familie hjemmefra, når rekruttering sker fra udlandet.

7. Image-rights og individuelle sponsorater

Topprofiler forhandler ofte særskilte marketing­aftaler:

• Personlige boot-deals (Nike, Adidas osv.) kan udløse sekscifrede beløb årligt.
• Klubtilknyttede kampagner – reklamer for Carlsberg, Arbejdernes Landsbank osv. – honoreres uden om lønloftet.

Hvor højt kan det stikke af?

TV 2 citerede i december 2024 Bold for, at FCK-profilen Mohamed Elyounoussi ligger omkring 1,25 mio. kr. om måneden før skat (link). Det tal inkluderer ikke bonusser og sign-on, så den reelle årspose kan nemt ramme 18-20 mio. kr. Ekstra Bladet vurderede allerede i 2021, at min. 2 mio. kr. årligt krævedes for en plads blandt de 50 højest lønnede i ligaen (link). Spændet mellem mellemsegmentet og absolut top er altså eksploderet – ikke på grund af grundlønnen alene, men fordi kontrakterne er polstret med de ovenstående ekstra­lag.

Konklusionen er klar: Når du hører om en ”Superliga-løn”, så husk at den reelle indtjening først er fuldt synlig, når alle bonuslinjer, naturalier og marketingaftaler er lagt oveni grundlønnen.

Hvem tjener hvad? Position, erfaring, nationalitet og status i truppen

Spillerlønnen i Superligaen er alt andet end flad. Den afhænger af en lang række variabler, og når man folder dem ud, forstår man bedre, hvorfor den anslåede gennemsnitsløn på ca. 1,25 mio. kr. årligt (Ekstra Bladet, 2021) kun er et pejlemærke – mens profiler som Mohamed Elyounoussi i FCK ifølge TV 2-tallene fra december 2024 ligger omkring 1,25 mio. kr. om måneden (TV 2/Bold). Her er de fire hovedfaktorer, der bestemmer, hvor på lønstigen en spiller ender:

1. Position på banen
   
   • Angribere og offensive kreatører betales for mål og assists – de kan skubbe sig helt op i millionklassen per måned i tophold som FCK og FCM.
   • Midtbanemotorer og centrale forsvarere ligger typisk lige under offensivstjernerne, men en landsholdsbagtunge kan sagtens nærme sig samme leje.
   • Keepere og backs bliver ofte vurderet lavere, medmindre de spiller i en europæisk gruppedeltager – her kan førstemålmanden rykke op omkring 300-400 t.kr. om måneden.
2. Erfaring og meritliste
   
   • Landsholdsmeritter, deltagelse i Champions- eller Europa League og høje tidligere transferbeløb øger lønkravet markant.
   • En 29-årig tidligere Premier League-spiller vil som udgangspunkt forlange (og ofte få) et lønniveau, som en 22-årig talentfuld men uprøvet spiller kun når via bonusser.
3. Status i klubhierarkiet
   
   • Kaptajner, vicekaptajner og trupens marketingdarlings forhandler sig til længere kontrakter, sign-on-fee og loyale bonusser.
   • I topklubberne er det ikke usædvanligt, at de tre-fire største navne tilsammen sluger over 40 % af det samlede lønbudget.
4. Udviklingsspillere vs. etablerede stjerner
   
   • Unge akademi- eller rekrutteringsspillere kan starte på 30-60 t.kr. om måneden. Kontrakten indeholder som regel trin, der aktiveres ved fx 25, 50 eller 75 førsteholdskampe.
   • Etablerede profiler på femte eller sjette Superliga-kontrakt befinder sig oftest i intervallet 250-400 t.kr. om måneden i midter- og subtopklubber.

Top, bund og forskellen i midten
Som Ekstra Bladet påpegede i 2021, trækker bund- og oprykkerklubber gennemsnittet ned, mens især FC København – der alene besætter ni ud af ligaens ti højeste lønninger – trækker toppen markant op. Resultatet er en bred bund, et relativt smalt mellemlag og en lille, særdeles velbetalt elite.

Lønnen uden for banen: Sponsorater, SoMe – og eksemplet Kristall Ingason

Når vi taler om en Superliga-spillers økonomi, stopper historien ikke ved klubkontrakten. For de profiler, der for alvor har personlig brandværdi, kan indtægterne uden for banen blive et lige så vigtigt – eller i hvert fald meget håndgribeligt – supplement.

Sponsorater: Fra støvler til lokale erhvervsnetværk

• Udstyrs- og fodtøjsaftaler – de klassiske Nike/Adidas/Puma-kontrakter, som typisk giver et kontant beløb plus gratis sortiment og bonusser for kampe på tv, landsholdskampe eller mål.
• Personlige sponsorer i nærområdet – fx bilforhandlere, restauranter eller håndværkerfirmaer, der søger lokal eksponering. Her kan værdien variere fra et par tusinde om måneden til firmabil og andre naturalier.
• Kommercielle events og clinics – betalte optrædener ved firmaarrangementer, fodboldskoler eller foredrag om præstation og mental styrke.

Some: Betalte opslag og indholdssamarbejder

En Instagram- eller TikTok-profil med +50.000 følgere er i praksis et mini-mediehus. Prisintervallet for et enkelt sponsoreret opslag i Superliga-regi spænder fra ca. 2.500 kr. hos de mindre profiler til 25.000-50.000 kr. hos landsholdsstjerner eller virale favoritter. Video-samarbejder på YouTube kan være endnu mere lukrative, fordi afsenderen her sælger både eksponering og produceret indhold.

Case: Kristall ingason – Popduo, tiktok og 330.000 streams

Tipsbladet gravede i januar 2025 et glimrende eksempel frem (“Superliga-spiller er musikstjerne: Tjener kassen”). Her fortalte Sønderjyskes islandske offensivspiller Kristall Ingason, hvordan han samtidig dyrker musikkarrieren i popduoen HubbaBubba:

• Duoen har ifølge Ingason indtægter “ligesom nogle af de største artister i Island”.
• Ét nummer har passeret 330.000 streams på Spotify – med royaltyindtægter, der ifølge Spotify-rateberegninger ligger omkring 8.000-10.000 kr. for netop denne sang.
• Gruppen bookes til koncerter på Islands største scener, mens TikTok fungerer som gratis markedsføring til et ungt publikum.

Til sammenligning er Ingasons Superliga-løn formentlig et stykke under toplønningerne – men takket være musikprojektet og sociale medier har han skabt en økonomisk parallelbane, som isoleret set kan måle sig med mange bund- og midterklubbers lønrammer.

Andre veje til ekstra millioner

• Iværksætteri: Restauranter, tøjbrands eller investeringsprojekter (fx Ødegaard og Haalands “Ego Management”-investeringer i Norge).
• E-sport/streaming: Gaming-streams på Twitch med sponsorpladser eller turneringspræmier.
• Foredrag og coaching: Særligt for lederskikkelser; honorarer kan ligge på 10.000-25.000 kr. pr. oplæg.

Det afgørende er, at spændet er enormt. Hvor topscorere i FC København kan trække halvkilosbeløb i sponsorindtægter årligt, kan en solid back i en bundklub reelt nøjes med et gratis støvle-setup. Og eksempler som Kristall Ingason viser, at sideprojekterne langt fra altid er fodboldrelaterede – men de kan stadig lande solidt på bankkontoen og gøre en markant forskel på den samlede indtjeningskurve over en karriere, hvor den aktive sport trods alt sjældent rækker ud over 15-20 år.

Metode, usikkerheder og udvikling: Sådan læser du tallene i 2026

For at få økonomien omkring en Superliga-kontrakt til at hænge sammen, er det afgørende at læse tallene med de rette briller. Her er de vigtigste forbehold og metodiske greb, du bør have med, når du sammenligner 2021- og 2024-oplysninger med virkeligheden i 2026:

• 1) Kilder – medier frem for klubber:De mest konkrete tal i offentligheden kommer fra mediernes research og anonyme branchekilder, ikke fra officielle lønopgørelser. I denne artikel læner vi os især på Ekstra Bladets 2021-gennemsnit og budgetspænd samt TV 2’s gengivelse af en Bold-opgørelse over top 10-lønninger i 2024. Tænk derfor på tallene som velinformerede skøn.
• 2) Datering – penge ændrer værdi:Beløb fra 2021 og 2024/25 kan ikke bruges én-til-én i 2026. Inflationspres, nye tv-aftaler, større (eller mindre) europæiske præmiepenge og ændrede ejerskabsforhold kan rykke hele lønstrukturen op eller ned med millioner. Brug tallene som pejlemærker, ikke facit.
• 3) Definitioner – måned vs. år, før vs. efter skat:Medierne citerer ofte månedsløn i toppen (fx Mohamed Elyounoussi ~1,25 mio. kr./måned) og årsløn for gennemsnittet (~1,25 mio. kr./år i 2020). Sammenlign aldrig de to tidsenheder direkte. Husk også, at alle beløb i danske sportsmedier som udgangspunkt er brutto (før skat).
• 4) Spredning – få klubber løfter toppen:Når FC København alene sidder på 9 af 10 pladser i top 10-listen, forvrider det hele ligagennemsnittet. Bund- og oprykkerklubber holder løntrykket nede, mens europæisk deltagelse, hovedstadsmarked og investorkapital skubber FCK og et par få andre klubber markant op.
• 5) Skjulte komponenter – mere end den rå grundløn:Sign-on-fee, resultat- og loyalitetsbonusser, bolig, bil og forsikringer kan flytte den reelle årsløn med flere hundrede tusinde – eller millioner – uden at det fremgår af den “officielle” lønopgørelse. Tallene i offentligheden dækker sjældent hele pakken.
• 6) Sideindtægter – sponsorater, SoMe og karriere ved siden af:Nogle spillere kan fordoble deres indtjening via private sponsorater, betalte Instagram-opslag eller helt andre projekter. Et aktuelt eksempel er Sønderjyskes Kristall Ingason, der ifølge Tipsbladet (2025) tjener “ligeså godt som Islands største artister” på sin popduo HubbaBubba. Den slags indtægter indgår ikke i klub-lønstatistikkerne.

Med ovenstående for øje bliver det tydeligt, at begrebet “en Superliga-løn” i 2026 spænder fra hundredetusinde kroner om året for et ungt talent i en oprykkerklub til en månedlig milliongage for en topstjerne i Parken – og at selv dét tal kun er toppen af isbjerget, når bonusser og sideprojekter regnes med.