Hvad tjener en kvindelig fodboldspiller? Sandheden om løn, kontrakter og kampen for ligeløn

Hvor meget tjener Pernille Harder egentlig, og hvorfor kan en svensk klub stadig tilbyde en dansk landsholdsspiller 11.000 kroner om måneden – mens Aitana Bonmatí hæver millionløn i Barcelona? Spørgsmålet har aldrig været mere aktuelt, for kvindefodbold buldrer frem på tilskuertal, tv-aftaler og sociale medier, men pengene følger ikke altid med samme hast.

På Skotsk Fodbold kigger vi normalt mod Ibrox, Celtic Park og Tynecastle – men i dag zoomer vi ind på den globale økonomi i kvindefodbold og spørger: Hvad betyder det for spillerne, deres kontrakter og deres hverdag? Fra Brøndbys nye fuldtidssetup til Barcelonas lønhierarki, fra FIFA’s barselsbestemmelser til rekordbillige transfersummer – vi afdækker tallene, myterne og kampen for ligeløn.

Hvis du tror, at ligeløn bare handler om at fordoble lønchecken fra den ene dag til den anden, så læn dig tilbage. Vi dissekerer klubbudgetter, landsholdshonoreringer, bonusklausuler, sponsorpenge – og de hårde valg, der venter, når karrieren slutter, og opsparingen ikke rækker.

Klar til at få tallene på bordet? Lad os tage hul på sandheden om løn, kontrakter og den lange vej mod økonomisk ligestilling i kvindefodbold.

Disclaimer og metode: Hvad mener vi med „løn”, og hvor kommer tallene fra?

Artiklen her er et overblik – ikke en personlig økonomirådgiver. Alle tal og konklusioner bygger på offentligt tilgængelige medierapporter, forbundstal samt forsknings- og branchepublikationer. Vi har senest opdateret tallene 9. februar 2026, men markedet for kvindefodbold udvikler sig hurtigt, så niveauer kan allerede være ændret.

For at gøre diskussionen så præcis som mulig arbejder vi med tre adskilte indtægtskilder:

• Klub-løn – fast grundløn, kamp- og præstationsbonusser, sign-on-fees m.m.
• Landsholdshonorering – betaling pr. samling eller kamp, der ikke er det samme som klub-løn. TV 2 skelner eksplicit mellem de to begreber i interviewet «Meningsløst at snakke ligeløn på klubplan, siger Harder».
• Kommercielle indtægter – personlige sponsorater, sociale medier, reklameaftaler, foredrag mv.

Lønspredningen er enorm og afhænger af liga, klubbudget, spillernes anciennitet og geografiske forskelle. Et udsnit af de kilder vi henviser til i artiklen:

• DR’s indblik i danske lønninger og udvikling
• Ekstra Bladets note om seneste transferrekord
• Lex.dk – Amalie Vangsgaard (eksempel på karrierevej)

Medmindre andet er angivet, er alle beløb før skat. Valutaomregninger er foretaget på baggrund af gennemsnitlige valutakurser for regnskabsåret 2025/26; lokale skatteregler og leveomkostninger kan dog ændre nettoresultatet markant for den enkelte spiller.

Kort sagt: Brug tallene som pejlemærker, ikke facitlister – og husk, at kontraktforhold i kvindefodbold i højere grad end hos herrerne kan være individuelle og forhandlede fra sag til sag.

Hvor ligger lønnen? Fra gennemsnit til verdenseliten – og hvorfor spredningen er så stor

Hvor meget en kvindelig fodboldspiller tjener, afhænger af hvor hun spiller, hvem hun spiller for, og hvordan hendes kontrakt er bygget op. Tallene nedenfor er før skat, medmindre andet er angivet.

1. Nøgletal fra fifa-undersøgelsen (2025)

Kilde: TV 2 referat af FIFA-rapporten, 07.07.2025.

2. Verdenseliten trækker gennemsnittet op

• FC Barcelona-stjernerne Aitana Bonmatí og Alexia Putellas anslås til 5-7,2  mio. kr. årligt i ren klub-løn (fourfourtwo.com via TV 2).
• Kommercielle aftaler (Nike, Adidas, EA Sports m.fl.) kan fordoble indtægten, men er ikke medregnet i ovenstående FIFA-tal.

3. Bund og midterfelt – De nordiske virkeligheder

• Danmark, 2020: 3.000-4.000 kr./md. for enkelte ligaspillere trods A-landsholdsmeritter.
• Sverige, 2017: 11.000-12.000 kr./md. i Damallsvenskan for en dansk topspiller.
• Danmark, 2024/25: Brøndby indfører fuldtidssetup med min. 17.000 kr./md.; mål om at nærme sig herrernes overenskomstminimum på 24.803 kr./md. over tid.

Kilde: DR, “Tidligere topspiller afslører…” 11.11.2024.

4. Reality check mod herrefodbolden

En dansk herrelandsholdsspiller på højt klubniveau tjener typisk omkring 100.000 kr./md. – altså knap seks gange Brøndbys nuværende kvindelige minimumsløn og op til 30 gange den historiske bund på 3.000 kr./md.

5. Hvorfor er spredningen så stor?

1. Markedets størrelse: TV-rettigheder, sponsoromsætning og billetsalg i kvindefodbold er stadig en brøkdel af herrernes.
2. Klubprioriteringer: Selvejende kvindeklubber vs. “sektioner” i herreklubber har vidt forskellige budgetter.
3. Geografi: England, Spanien og USA betaler markant mere end Danmark, Sverige og Skotland.
4. Meritbaserede bonusser: Titler, Champions League-kvalifikation og individuelle præstationsbonusser kan tredoble en grundløn i topklubberne.
5. Individuel stjernestatus: Landsholdsprofil, SoMe-reach og kommerciel appel giver markant højere løn- og sponsorværdi.

Konklusionen er klar: Lønnen i kvindefodbold ligger på en langt fladere kurve end hos herrerne, men den er også langt mere påvirkelig af enkeltfaktorer som klubvalg, liga og kommerciel profil. Jo hurtigere tv-penge, tilskuertal og sponsorers investeringer vokser, desto hurtigere vil gennemsnittet løftes – men superstjernerne vil stadig ligge i en helt anden lønklasse end majoriteten af spillerne.

Danmark i fokus: Fra deltidsløn til fuldtidsproffer – hvor er vi nu?

Udviklingen i dansk kvindefodbold kan de seneste fem-syv år beskrives som en accelereret overgang fra deltidsløn til reelle fuldtidskontrakter – men også som en løbende kamp for at sikre, at klubbernes indtægter faktisk kan bære professionaliseringen.

Fra 3.000 kroner om måneden til mindst 17.000 kr. I brøndby

• 2017: En dansk A-landsholdsspiller fortæller til DR, at hun i Damallsvenskan (Sverige) tjente ca. 11.000-12.000 kr. pr. måned, mens flere holdkammerater i Gjensidige Kvindeligaen lå helt nede på 3.000-4.000 kr.¹
• 2020: Niveauet i Danmark er fortsat overvejende deltidsbaseret. Landsholdshonorering udgør for nogle spillere op til halvdelen af den samlede indkomst, hvilket bliver tydeligt under DBU-konflikten i 2018, hvor flere spillere stod med reelle indtægtstab, hvis de sagde nej til landsholdstjeneste.
• November 2024: Brøndby IF går forrest og indfører minimum 17.000 kr. pr. måned for hele kvindetruppen, mens sportschef Anja Heiner-Møller understreger, at “de fleste kommer til at ligge højere”.¹

Kollektive forhandlinger – Næste stop 24.803 kr.

Kvindedivisionsforeningen forhandler i skrivende stund med Spillerforeningen om en landstækkende minimumsaftale. Målet er i løbet af få år at nærme sig herrernes overenskomstminimum på 24.803 kr. pr. måned, men parterne erkender, at det kræver øgede indtægter fra:

1. Nationale og internationale tv-rettigheder
2. Sponsorer, der vil betale tilsvarende eksponering som på herresiden
3. Stadigt større tilskuertal og matchday-omsætning

Med andre ord er lønspørgsmålet tæt bundet til hele ligaens forretningsmodel.

Publikum og klubber følger trop

Et historisk efterslæb, der stadig mærkes

”At vores uofficielle VM-guld i 1971 aldrig blev anerkendt af FIFA, er et symbol på den modstand, kvinder har mødt i sporten. Man kan ikke indhente 50 års manglende investeringer på fem.”
– kilde: DR-ekspertkommentar, 2024

Netop dette efterslæb betyder, at selv moderate løft – som Brøndbys 17.000 kr. – fremstår som store skridt internt, men stadig er markant lavere end gennemsnittet i Superligaen for herrer eller den nævnte ca. 100.000 kr. pr. måned for en dansk herre­landsholdsspiller på topklub-niveau.¹

Hvad betyder udviklingen for spillerne?

• Flere klubber varsler fuldtidsaftaler allerede fra sæson 2026/27, hvilket kan forkorte afstanden til Sverige og Norge – traditionelle ”trampoliner” for danske talenter.
• En højere grundløn gør spillerne mindre afhængige af landsholdshonorarer, hvilket både giver større økonomisk tryghed og styrker forhandlingspositionen under eventuelle fremtidige konflikter.
• Professionaliseringen hænger tæt sammen med adgang til fuldtidsfaciliteter (styrketræning, analyse, ernæring, medicinsk setup), hvilket igen kan løfte sportslig kvalitet og dermed langsigtede kommercielle indtægter.

Konklusionen er klar: Danmark har taget det første store skridt ind i en fuldtidsæra, men rejsen mod bæredygtig ligeløn – eller blot herrernes minimumniveau – kræver, at de stigende tilskuertal og klubinvesteringer omsættes til stabile indtægtskilder. Først da kan de 17.000 kr. i Brøndby blive normen snarere end undtagelsen.

¹ Kilde: DR, ”Tidligere topspiller afslører: Så lidt tjente jeg i Danmark og udlandet” (udgivet 28. november 2024).

Hvad står der i en kontrakt? Grundløn, bonusser, honorarer og vilkår

Når en kvindelig fodboldspiller underskriver sin første fuldtidsaftale, får hun ikke blot et tal på kontoen, men et helt økonomisk økosystem bygget op af faste og variable komponenter. Nedenfor gennemgår vi de vigtigste byggesten, så du kan se, hvad der egentlig står på papiret.

• 1) Grundløn
  Det mest synlige tal i kontrakten er den faste årsløn eller måneds­løns­sats. Niveauet afhænger af:
  • Klubbens budget og ligaens styrke (WSL > Bundesliga > Kvindeligaen, som tommelfingerregel).
  • Spillerens rolle: stjerne, rotationsspiller eller talent.
  • Kontraktlængde og anciennitet: en 3-årig aftale med udviklingsbonusser presses ofte nedad i startløn, mens kortere kontrakter kan hæve satsen.

  I Danmark er 17.000 kr. pr. måned aktuelt minimum i Brøndby, mens topklubber i England og Spanien ligger på helt op til 5-7 mio. kr. årligt for de største profiler.

• 2) Variabel løn
  Her findes guldrandet motivation:
  • Spilletidsbonus: fx 2.500 kr. pr. start og 1.000 kr. pr. indhop over 30 min.
  • Resultatbonus: sejr, clean sheet, ligaoverlevelse eller medaljer.
  • Mål/assist-bonus: brugt hyppigst til angribere og offensive profiler.
  • Sign-on fee: engangsbetaling ved kontrakt­underskrivelse – mere udbredt i WSL, NWSL og Champions League-klubber.

  Variablerne kan i de bedste ligaer fordoble en basisspillers løn, mens de i mindre ligaer ofte blot lapper huller i hverdagsøkonomien.

• 3) Naturalier og praktiske goder
  En kontrakt er også en livspakke:
  • Bolig: klubbetalt lejlighed eller huslejetilskud.
  • Transport: bil­ordning, brændstofkort eller togpas.
  • Forsikringer: sundhed, karrierestop og privat ulykkesforsikring.
  • Uddannelse: klubben betaler fx universitets­fag eller sprogkurser – vigtigt i en karriere med begrænset levetid.
  • Sports­science og medicin: fysioterapeuter, diætister, isbade, GPS-veste – elementer Pernille Harder kalder essentielle for at skabe lige vilkår før lige løn (TV 2, 06.07.2025).
• 4) Landsholdshonorering
  Udbetales for hver samling eller kamp og er adskilt fra klub­lønnen. I Danmark forhandler DBU og Spiller­foreningen om at udligne honorarer mellem landsholdene, mens man accepterer, at klub­lønnen stadig ligger langt fra herrernes (TV 2, 2025). Honoraret kan derfor være et vigtigt supplement – særligt for spillere i lavtlønnede ligaer.
• 5) Præmiepenge fra turneringer
  UEFA og FIFA udbetaler præmiepenge til klubber og forbund. Fordelingen til spillerne er ofte ikke garanteret i standard­kontrakten men aftales internt:
  • Champions League-bonusser kan i tophold nå sekscifrede beløb pr. spiller.
  • På landsholdsniveau deler DBU typisk en fast procentdel af FIFA/UEFA-præmier.

  I takt med at organisationerne øger puljerne – UEFA fordoblede EM-præmierne fra 2022 til 2025 – bliver denne post stadig mere interessant for spillerbudgettet.

• 6) Beskyttelser og rettigheder
  FIFA indførte i 2021 minimumsstandarder, der nu indskrives i de fleste kontrakter:
  • Barsel: mindst 14 ugers betalt barsel på minimum 2/3 af lønnen.
  • Jobgaranti: klubben må ikke afskedige en spiller på grund af graviditet.
  • Sikkerhed ved langtidsskade: minimumsløn i hele skadeperioden (typisk 100 % de første 3-6 mdr., derefter nedtrapning).

  Disse klausuler er afgørende for at tiltrække og fastholde spillere i en sport, hvor karrieren traditionelt topper i slut-20’erne.

Samlet set er lønrammen kun ét ben. Faciliteternes kvalitet, klubkultur og langsigtede rettigheder er lige så vigtige for hverdags­økonomien og præstationsevnen. Eller som Harder formulerede det til TV 2: Ligeløn er ikke realistisk nu – men lige vilkår er en forudsætning for, at lønnen kan vokse.

Markedet i praksis: Transfers, tv-indtægter, tilskuere – og hvorfor det påvirker løn

Når man spørger, hvorfor en kvindelig spiller i Chelsea eller Brøndby tjener markant mindre end en mandlig kollega i samme klub, peger det meste tilbage på omsætningen i selve produktet. Jo mindre der kommer ind i klubkassen fra transfers, tv-aftaler, tilskuere og sponsorer, desto mindre kan der lægges i lønposen.

Transfers: Den ultimative ‘pris­seddel’ på markedet

• Verdensrekorden i kvindefodbold: 450.000 € (+ 50.000 € i add-ons) for colombianske Mayra Ramírez til Chelsea i januar 2024 (Ekstra Bladet).
• Tidligere rekord: Pernille Harders skifte fra Wolfsburg til Chelsea i 2020 – cirka 2,15 mio. kr. (≈ 290.000 €).
• Herrernes benchmark: Neymars 222 mio. € overgang til PSG i 2017.

Transfergebyret er reelt et fremtidigt indtjenings-estimate på spilleren: hvor meget sportslig (og kommerciel) værdi forventes hun at tilføre? Når topbeløbet på kvindesiden ligger under én procent af herrernes rekord, signalerer det, at afkastforventningen stadig er lav – og dermed også, at klubbernes samlede lønbudget holdes nede.

Tv-penge og turnerings­økonomi: Den tunge søjle mangler stadig højde

Tv-aftaler er hovedmotoren bag lønstigninger i herrefodbolden, men på kvindesiden er den motor først ved at varme op:

• UEFA regner ifølge TV 2 med et underskud på 150 mio. kr. på EM 2025, selv efter at præmiepuljen blev fordoblet fra 2022.
• Champions League Women har voksende seertal, men udbetalingen til klubberne er fortsat langt lavere end på herresiden.
• Premier League Women’s tv-pakke i England (FA WSL) nåede i 2024 et trecifret millionbeløb i pund – stort skridt, men fortsat blot en brøkdel af mændenes kontrakt på ~5 mia. £ årligt.

Konsekvensen er klar: Med færre tv-kroner i kassen kan klubberne ikke løfte lønloftet – medmindre ejerkredse accepterer at køre med underskud i en investeringsfase. Det er netop, hvad Pernille Harder fremhæver i TV 2: “Markedet kræver investeringer nu for at skabe fremtidig indtjening”.

Tilskuere og matchday: Små skridt med stor signalværdi

Her er billedet mere opløftende – og Danmark viser vejen:

• 21.542 tilskuere overværede Danmarks VM-kvalkamp i Parken i 2022 – national rekord for kvindelandsholdet.
• Brøndby IF omdannede i 2024/25 kvindeholdet til fuldtidsproffer med 17.000 kr./md. i minimumsløn. Projektet hviler bl.a. på voksende publikumstal på Vilfort Park og nye sponsoraftaler.
• FC København og FC Midtjylland har formelt indlemmet kvindeafdelinger i hovedklubben og budgetterer med tocifret millioninvestering frem mod 2028.

Selv om billetsalget endnu ikke kan finansiere top­lønninger alene, sender fulde tribuner et stærkt signal til tv-stationer og sponsorer om, at produktet kan sælges.

Sådan hænger trådene sammen – Og hæver lønnen

1. Flere øjne på skærmen ⇒ dyrere tv-rettigheder ⇒ større klubomsætning ⇒ højere spillerløn.
2. Større stadion­besøg og merchandise­salg ⇒ ekstra drift­indtægter ⇒ flere penge til sportslig sektor.
3. Højere transfer­beløb ⇒ kapitalisering på talent­udvikling ⇒ øget økonomisk kredsløb, der presser lønnen op.

Med andre ord: Lønningerne i kvindefodbold vil stige mest holdbart, når flere af følgende faktorer går hånd i hånd:

• Attraktive liga­strukturer (klar kalender, tv-venligt produkt).
• Konkurrencedygtige tv-pakker, der genspejler det reale seer­potentiale.
• Satsning på in-stadion oplevelser og fan engagement.
• Sponsorater, der udnytter kvindefodboldens brand-range fra bæredygtighed til diversity.

Indtil da må vi forvente, at lønloftet fortsat ligger milevidt fra herrernes – men udviklingen i Parken, Brøndby og den rekorddyre Ramírez-handel viser, at kurven er for opadgående. Spørgsmålet er ikke længere, om markedet vokser, men hvor hurtigt klubber, ligaer og forbund tør investere i at speede processen op.

Karriere, sikkerhedsnet og efterløn: Hvad betyder lønnen for livet på og uden for banen?

Når vi taler løn i kvindefodbold, handler det i sidste ende om livskvalitet før, under og efter karrieren. Forskellen på at kunne lægge penge til side – eller at måtte tage studielån og bijob – er markant, og casen Pernille Harder versus “den anonyme A-landsholdsspiller” fra DR giver et klart billede.

Fra opsparing til overlevelse

• Pernille Harder har via kontrakter i Wolfsburg, Chelsea og Bayern München tjent nok til at investere og skabe et økonomisk sikkerhedsnet (TV 2, 2025). Hun kalder det ”den nye normal”, hvis sporten vil være bæredygtig.
• DR’s interview med en dansk eks-landsholdsspiller viser det modsatte spektrum: 3.000-4.000 kr. om måneden i Danmark (2020) og ca. 11.000 kr. i Sverige (2017) – ikke nok til pensionsopsparing, ej heller til at sige nej til studier eller fuldtidsarbejde (DR, 2024).

”ligeløn” eller ”lige vilkår” – Hvad er målet?

Ifølge Harder er ligeløn på klubplan ikke realistisk endnu; i stedet bør fokus være på:

1. Værdige kontraktvilkår: fuldtidsløn, professionelt set-up og sundhedsordninger.
2. Mulighed for opsparing: så spillerne kan etablere sig efter karrieren uden gæld.

Praktiske sikkerhedsnet

• Dual career: Mange spillere tager uddannelse eller deltidsarbejde for at sikre CV’et. Deler man tiden for meget, risikerer man både lavere sportslig udvikling og udbrændthed.
• Minimumsaftaler: Spillerforeningerne i Danmark og udlandet presser på for garantier om mindsteløn, feriepenge og pensionsbidrag.
• Forsikring og barsel: FIFA’s globale regler fra 2021 kræver bl.a. 14 ugers betalt barsel på mindst 2/3 af lønnen – men implementeringen varierer fra liga til liga.
• Landsholdshonorering: Et ekstra indtægtsben, der i perioder kan udgøre en stor del af den samlede indkomst – især hvis klublønnen er lav.

Case: Amalie vangsgaard – Og hvorfor geografi betyder noget

Amalie Vangsgaard startede i Fortuna Hjørring, skiftede til Linköping i Sverige, røg videre til PSG og skrev i 2025 under med Juventus (Lex.dk). Hver overgang har formentlig flyttet både løn og leveomkostninger dramatisk:

1. Sverige: relativt lave klubbudgetter, men bedre end Danmark før 2024.
2. Frankrig/Italien: større tv-penge og sponsorværdi, men også højere skat og boligpriser.

Pointen? Den samme spiller kan gå fra deltidsløn til millionkontrakt – eller omvendt – afhængigt af liga og klubstrategi.

Sådan læser du et løntal – Syv hurtige tjekpunkter

1. Bruttobeløb eller netto? Skat svinger kraftigt fra land til land.
2. Leveomkostninger: 300.000 kr. i London er ikke det samme som 300.000 kr. i Hjørring.
3. Kontraktlængde: Et ét-årigt tilbud med høj løn kan være mindre trygt end tre år til lavere sats.
4. Bonus-struktur: Er halvdelen af indkomsten afhængig af spilletid?
5. Forsikring & pension: Indgår der pensionstilskud eller skal du selv spare op?
6. Naturalier: Bolig, bil og mad kan være store værdier, men tælles sjældent med i “lønnen”.
7. Inflation og markedsudvikling: Lønningerne bevæger sig hurtigt i disse år – både op og ned.

Bottom line: Uden en løn, der muliggør opsparing og efteruddannelse, risikerer kvindelige fodboldspillere at stå uden økonomisk ballast, når karrieren slutter. Investeringer i ordentlige vilkår er derfor ikke kun et spørgsmål om ligestilling – men om bæredygtig udvikling af sporten.