Cameron Carter-Vickers

Cameron Robert Carter-Vickers, født 31. december 1997 i Southend-on-Sea ved Englands østkyst, er en engelsk-amerikansk midterforsvarer, som siden 2021 har haft kontrakt med storklubben Celtic FC i den skotske Premiership, hvor han hurtigt har udviklet sig til en defensiv nøglespiller og vundet adskillige nationale titler. Selvom han er opvokset i Essex, repræsenterer han De Forenede Stater på landsholdsniveau – et valg han traf tidligt i karrieren i kraft af sin amerikanske far. Carter-Vickers’ fodboldopdragelse fandt sted i Tottenham Hotspurs anerkendte akademi, og vejen fra ungdomsfodbold til fast spilletid i seniorfodbold gik gennem en række betydningsfulde lejeophold i den engelske Championship, før han endelig fandt et varigt hjem i Glasgow.

Barndom, familie og tidlig idræt

Carter-Vickers voksede op i bydelen Westcliff-on-Sea sammen med søskende og sin engelske mor, Geraldine Vickers, mens faderen, den tidligere NBA- og europæiske basketprofil Howard Carter, havde base i USA. Som barn pendlede Cameron derfor regelmæssigt mellem Essex og Louisiana, hvilket gav ham et naturligt tilhørsforhold til både britisk og amerikansk kultur. Allerede i skoleårene på Our Lady of Lourdes Primary School og senere Eastwood Academy udmærkede han sig i flere sportsgrene: han var en dominerende skikkelse på skolens basketballhold, han satte lokale rekorder i både kuglestød og hæk­løb, og først herefter tog fodbolden for alvor over.

De første organiserede fodboldtrin blev taget hos Catholic United, men som 11-årig fangede han Tottenhams talentspejdere og blev optaget i klubbens akademi i 2009. Vælger man at betragte hans fysiske forspring – han var både høj, stærk og hurtig allerede som teenager – i sammenhæng med det atletiske fundament fra andre sportsgrene, bliver det tydeligt, hvorfor han tidligt blev vurderet som et af de mest spændende forsvarstalenter i akademiet.

Udvikling i Tottenham Hotspur

Fra U-teams til førsteholdstrup

Tottenham accelererede hans udvikling markant. Mens jævnaldrende akkurat kvalificerede sig til U-16, var Carter-Vickers allerede fast inventar som 14-årig, og kort efter rykkede han op til U-18, hvor han – sammen med blandt andre Christian Maghoma – fik sine første egentlige prøver som centerback. I sæsonen 2014/15 spillede han 10 kampe i U-21-Premier League, året efter 13 kampe og et enkelt mål, og det var præstationer, som overbeviste førsteholdstræner Mauricio Pochettino om at inkludere ham i Europa League-truppen i december 2015 mod AS Monaco.

Debut i pokalturneringer

Efter en lovende sommer ved International Champions Cup i 2016 – hvor han startede mod både Juventus og Atlético Madrid – fik han trøje nummer 38 og blev i september samme år sendt på banen i EFL Cup-opgøret mod Gillingham. Spurs vandt 5-0, og Carter-Vickers spillede alle 90 minutter. En måned senere fik han også fuld tid på Anfield mod Liverpool, og i januar 2017 fulgte to FA Cup-optrædener.

Lejeophold i Championship

Sheffield United

I august 2017 tog han skridtet til regulær ligafodbold med et sæsonlån til Sheffield United. Debuten kunne næppe være skrevet bedre: 12. september 2017 scorede han sejrsmålet til 1-0 mod Bolton Wanderers – hans første ligakamp og første mål som senior. I alt nåede han 18 kampe og én scoring for The Blades, før Tottenham kaldte ham hjem i januar 2018.

Ipswich Town

Blot fire dage efter hjemkaldelsen blev han udlejet til Ipswich Town for resten af sæsonen. Her fandt han igen fast spilletid, og 17 Championship-indssatser hjalp klubben til en solid 12.-plads.

Swansea City

Næste kapitel begyndte i august 2018, hvor Swansea City hentede ham på et årslån. En skade til Joe Rodon åbnede plads ved siden af Mike van der Hoorn, og Carter-Vickers greb muligheden med 33 optrædener i alle turneringer, hvor især hans pasningsspil bagfra fik ros.

Stoke City og Luton Town

I 2019/20-sæsonen startede han hos Stoke City, men efter 15 kampe blev han i januar 2020 tilbagekaldt og sendte videre til Luton Town, hvor han på grund af COVID-19-forlængelsen fik rekordlang lejeperiode og var en vigtig brik i klubbens overlevelseskamp.

AFC Bournemouth

Oktober 2020 bragte endnu et lån, denne gang til Bournemouth. Han kronede opholdet med et mål i 2-1-sejren over Bristol City den 3. marts 2021.

Tilbage i Spurs og Conference League-debut

19. august 2021 fik han sin første Tottenham-optræden siden 2017, da han startede i klubbens historiske første kamp i UEFA Europa Conference League mod Paços de Ferreira. Selvom kampen endte 0-1, markerede den et symbolsk punktum for de mange lån – for allerede 31. august samme år fulgte næste, mere permanente skridt.

Celtic FC

Låneopholdet 2021-22

På sommerens sidste dag i 2021 sikrede Celtic sig Carter-Vickers på en lejeaftale, og han kvitterede allerede i debutkampen mod Ross County med et langskud, der blev afrettet og gik i mål i en 3-0-sejr. Fra første fløjt udgjorde han hjørnestenen i Ange Postecoglous reorganiserede forsvar.

Nøglerolle i titelræset

Et af sæsonens højdepunkter kom 3. april 2022, da han scorede det afgørende mål i 2-1-triumfen over Rangers på Ibrox, hvilket gav Celtic et seks points forspring i toppen af ligaen. Han sluttede sæsonen med 45 kampe, én League Cup-titel og – vigtigst – det skotske mesterskab, hvor Celtic havde ligaens bedste defensiv.

Permanentskifte og kontraktforlængelse

10. juni 2022 købte Celtic ham fri af Tottenham på en fireårig aftale, rapporteret til omkring seks millioner pund. 26. januar 2024 blev kontrakten yderligere forlænget til sommeren 2029, et klart tegn på klubbens langsigtede tiltro til hans kvaliteter. Med Celtic har han pr. sæsonen 2024/25 noteret sig for fire mesterskaber, tre Ligacup-triumfer og to sejre i den skotske pokalturnering, og han er tre gange i træk blevet udtaget til PFA Scotland Team of the Year.

Landsholdskarriere

Vejen gennem ungdomslandsholdene

Den amerikanske fodboldunion lagde mærke til Carter-Vickers under IMG Cup i Florida i 2014, hvor Tottenhams U-hold besejrede USA’s U-17 med 5-3. Samme år debuterede han på det amerikanske U-18-landshold og blev allerede i oktober indkaldt til U-23-truppen – blot 16 år gammel. I 2015 var han fast starter ved U-20-VM i New Zealand, hvor USA røg ud til Serbien i kvartfinalen efter straffesparkskonkurrence.

I 2016 cirkulerede historier om, at det engelske fodboldforbund også var interesseret, men den amerikanske side øgede deres satsning; i oktober samme år bar han anførerbindet for U-20-holdet mod England. Han deltog endnu en gang ved U-20-VM i 2017, denne gang i Sydkorea, hvor kvartfinalen mod Venezuela blev endestationen.

Debut og gennembrud på A-landsholdet

6. november 2016 kom første A-landsholdsudtagelse, men debutten lod vente på sig. Den faldt endelig 14. november 2017 i en venskabskamp mod Portugal, hvor han spillede anden halvleg i 1-1-opgøret. I 2018 fulgte yderligere fire venskabskampe. Efter næsten tre års fravær blev han igen indkaldt i maj 2022 af landstræner Gregg Berhalter og kom siden med til VM-slutrunden i Qatar, hvor han den 29. november 2022 startede inde i 1-0-sejren over Iran.

Spillestil og fysiske kvaliteter

Carter-Vickers er kendt som en moderne, pasningsstærk midterforsvarer, der foretrækker at spille bolden frem i banen frem for blot at cleare. Den tidligere Celtic-kollega Carl Starfelt har bemærket, at amerikaneren er “suverænt den stærkeste i truppen, selv om han aldrig er i styrkecentret,” hvilket understreger hans naturlige fysik. Kombineret med hurtighed og en lav tyngdepunkt gør styrken ham særligt effektiv i dueller både langs jorden og i luften.

Meritter

• Skotsk mester: 2022, 2023, 2024, 2025 (Celtic)
• Skotsk Ligacup: 2022, 2023, 2025 (Celtic)
• Skotsk Pokal: 2023, 2024 (Celtic)
• CONCACAF U-20-mesterskab, 3. plads: 2015 (USA U20)
• PFA Scotland Team of the Year: 2021/22, 2022/23, 2023/24

Privatliv

Basket-afstamningen præger stadig fortællingen om Carter-Vickers. Faderen Howard Carter – tidligere LSU-stjerne, NBA-draftee og senere professionel i Europa – blev fransk statsborger, mens moderen Geraldine arbejdede i Grækenland, da forældrene mødte hinanden. Cameron har bevaret tætte bånd til begge lande; han tilbragte somrene i Baton Rouge og de øvrige skoleferier i Essex. De transatlantiske rødder er også forklaringen på hans dobbelte statsborgerskab, som i sidste ende førte ham til det amerikanske landshold. Uden for banen slår han sig ikke stort op i medierne og er kendt som en forholdsvis stille person, der lader præstationerne på græsset tale for sig.

Denne kombination af atletisk arv, to kulturer og en opdragelse i et af Englands mest krævende akademier har formet Cameron Carter-Vickers til den robuste, men også boldsikre forsvarsspiller, der i dag er central for Celtics succes samt en tilbagevendende skikkelse i det amerikanske landsholds forsvarslinje.