Craig Gordon

Craig Sinclair Gordon, født 31. december 1982 i Edinburgh, er en skotsk professionel målmand, der siden sommeren 2020 har vogtet buret hos Heart of Midlothian – klubben, hvor han også trådte sine allerførste skridt i seniorfodbolden – og som gennem to årtier har været en gennemgående skikkelse på det skotske A-landshold. Karrieren rummer både triumfer og svære skadeperioder: fra et britisk transferrekordskifte til Sunderland, over to år helt væk fra elitefodbold, til en imponerende genopstandelse med Celtic, hvor han var med til at hente tre på hinanden følgende ”treble-treble”, inden han vendte hjem til Tynecastle. Gordon har vundet den prestigefyldte pris som årets spiller hos de skotske fodboldskribenter tre gange og nåede i juni 2024 en milepæl som den ældste spiller, der nogensinde har repræsenteret Skotland.

Barndom og tidlige år

Opvæksten i det vestlige Edinburgh var tæt forbundet med fodbold. Faderen David Gordon stod selv mellem stængerne i flere østskotske non-league-klubber, og sønnen brugte lørdagene på at iagttage ham fra sidelinjen, hvilket hurtigt vakte drømmen om selv at blive målmand. Efter skolegang på Balerno Community High School (1994-1999) begyndte Craig i det lokale fodbolddrengehold Currie Boys FC, hvorfra han som teenager blev optaget i Heart of Midlothians ungdomsakademi. I Hearts-regi vandt han Scottish Youth Cup i sæsonen 1999-2000 – finalen bød på en målrig 5-3-sejr over Rangers på Hampden Park – og året efter sikrede han og holdkammeraterne sig U-18-ligaen under træner John McGlynn.

Klubkarriere

Cowdenbeath (lejeophold 2001-02)

For at få seniorerfaring blev den unge keeper i 2001 udlejet til Cowdenbeath i de lavere skotske rækker. Han trænede fortsat jævnligt med Hearts, men tilbragte to aftener om ugen og kampdagene med ”The Blue Brazil”. Debuten fandt sted på Forthbank mod Stirling Albion, og det blev til i alt 13 førsteholdsoptrædener, hvor Cowdenbeath var ubesejret hjemme. Særligt en udesejr på 3-1 over Queen of the South gav ham rosende omtale; modstandernes manager John Connolly kaldte præstationen ”sensational”.

Heart of Midlothian – første periode (2002-2007)

Tilbage i Hearts fik Gordon førsteholdsdebut 6. oktober 2002 mod Livingston (1-1). Fra sæsonen 2003-04 overhalede han finske Tepi Moilanen i hierarkiet og stod 29 ligakampe. I november 2003 holdt han buret rent i en 1-0-sejr i Bordeaux i UEFA Cuppen, og det solide efterår indbragte både SPL’s og SFWA’s priser som årets unge spiller.

I 2005-06 var han med til at sikre Hearts en historisk sølvmedalje samt triumf i Scottish Cup, hvor han i finalens straffesparkskonkurrence nappede Derek Townsleys forsøg for Gretna. Samme sæson kårede fodboldskribenterne ham til årets spiller – første Hearts-vinder siden Sandy Jardine i 1986 og første målmand siden Andy Goram i 1993. Perioden kulminerede med anførerbindet efter Steven Pressleys exit, men uro omkring klubejer Vladimir Romanov og den berømte ”Riccarton Three”-erklæring førte til vedvarende transferrygter. Arsenal, Manchester United, Rangers og Aston Villa viste interesse, og i juli 2007 lignede et salg uundgåeligt.

Sunderland (2007-2012)

Den 7. august 2007 skrev Gordon under på fem år i Sunderland; prisen lød på 9 mio. £ – dengang britisk rekord for en målmand. Premier League-debuten mod Tottenham blev perfekt med clean sheet og 1-0-sejr. Opholdet på Wearside blev dog præget af alvorlige skader. En brækket arm i november 2009, efterfølgende operationer og en genopblussende knæskade betød lange pauser, og belgiske Simon Mignolet samt irske Keiren Westwood pressede ham ud af start-11’eren. Ikke desto mindre leverede han isolerede højdepunkter, eksempelvis en redning mod Bolton i december 2010, der i 2012 blev kåret som Premier Leagues bedste i ligaens første 20 år. I maj 2012, efter kun sporadiske optrædener i slutningen af kontraktperioden, blev han frigivet sammen med otte andre spillere.

To år uden klub og trænererfaring

Sundhedsmæssige problemer fik Gordon til at overveje et permanent karrierestop. Han arbejdede som tv-ekspert, hjalp Dumbarton med målmandstræning på deltid og trænede med Rangers i 2013-14-sæsonen uden at få kontrakt. Først i marts 2014 erklærede han sig skadefri og klar til comeback.

Celtic (2014-2020)

2014-2015: Det store comeback

I juli 2014 skrev Gordon kontrakt med Celtic. Allerede efter tre officielle kampe blev han genindkaldt til landsholdet, og sæsonen endte med 52 optrædener og hele 28 clean sheets. Han holdt nullet igennem hele Scottish League Cup-turneringen, toppede med finalesejr over Dundee United, vandt sin første ligatitel og blev igen kåret til SFWA’s Årets Spiller.

2015-2017: Europæisk gruppespil og ”invincibles”

Trods et par formdyk i 2015-16 fastholdt han pladsen, og i 2016-17 var han stamspiller på Brendan Rodgers’ hold, der gik ubesejret gennem hele den hjemlige sæson og sikrede ”the invincibles treble”. Penalty-heroics mod Hapoel Be’er Sheva, et dramatisk 3-3-opgør mod Manchester City og en ny clean sheet-serie på tværs af turneringer cementerede hans renæssance. Chelsea forsøgte forgæves at hente ham i januar 2017, hvorefter han forlængede til 2020.

2017-2020: Treble-treble og gradvis udfasning

Celtic gentog bedriften med hjemlige trebles i både 2017-18 og 2018-19. I 2019-20-sæsonen mistede Gordon dog pladsen til den tilbagevendte Fraser Forster og optrådte blot seks gange, hvorefter han takkede nej til en forlængelse i jagten på regelmæssig spilletid.

Tilbagevenden til Heart of Midlothian (2020- )

I juni 2020 underskrev Gordon en toårig aftale med Hearts og markerede comeback-kampen i en forsinket skotsk pokalsemifinale mod Hibernian med kampafgørende redninger. Han rundede i mellemtiden 200 klubkampe og otte clean sheets i streg i sæsonen 2020-21, hvor Hearts vandt Championship og rykkede op igen. Efter Steven Naismiths spillerstop overtog han anførerbindet og skrev i december 2021 under på en kontrakt til 2024, senere forlænget til 2025.

Juleaftensdag 2022 kom den mest alvorlige skade siden Sunderland-tiden: et dobbelt benbrud i mødet med Dundee United. Rehabiliteringen tog ti måneder, men i januar 2024 var han atter på banen – og blev med det samme den ældste spiller i Hearts’ historie. Siden har han sat klubrekord for europæiske kampe og indvilget i endnu en etårig kontrakt, fast besluttet på at hæve holdets niveau i den kommende sæson.

Landsholdskarriere

U-landshold og debut på A-holdet

Den første landsholdstrøje trak Gordon over hovedet 4. september 2002 for U-21-holdet mod Israel, og knap to år senere – 30. maj 2004 – fulgte A-landsholdsdebuten i en 4-1-sejr over Trinidad & Tobago på Easter Road. Allerede fra VM-kvalifikationsstarten mod Slovenien i september 2004 etablerede han sig som førstevalg under både Berti Vogts og Walter Smith.

Første periode som fast keeper (2004-2010)

Gordon stod samtlige ti VM-kvalifikationskampe og leverede signaturpræstationer mod topnationer. I EM-kvalifikationen til 2008 holdt han buret rent i to 1-0-sejre over Frankrig, og hans præcise lange udspark gav James McFadden oplæg til det legendariske mål i Paris. Gianluigi Buffon roste efterfølgende skotten som en potentiel verdensklassespiller. Inden den alvorlige knæskade nåede han 40 landskampe.

Comeback og roll of honour (2014-2017)

Efter Celtic-comebacket var han i september 2014 igen udtaget, og 18. november samme år mod England kom han ind til sin 41. landskamp – den første i fire år. 5. oktober 2017 passerede han 50 optrædener mod Slovakiet og blev optaget i Scottish FA’s Roll of Honour.

Senere år under Steve Clarke

I november 2020 blev han genudtaget af landstræner Steve Clarke, da fast spilletid i Hearts genetablerede hans form. Han var med til at kvalificere Skotland til EM 2020 og overtog i september 2021 igen positionen som førstemålmand. En straffesparksredning mod Moldova i november 2021 sikrede playoff-pladsen til VM 2022, og i juni 2022 nåede han som blot den syvende skotte 70 landskampe.

I juni 2024 skrev han sig ind i historiebøgerne som den ældste spiller på det skotske A-landshold, da han som 41-årig og 159 dage gammel kom på banen mod Finland.

Spillestil

Gordon er kendt for sin højde, sin reaktionsstyrke og – ikke mindst efter karrierens anden halvleg – sin ro i feltet og evne til at dirigere forsvaret. Redningen mod Boltons Zat Knight i 2010 og flere stop mod Inter i 2015 bliver ofte fremhævet som eksempler på hans lynhurtige reflekser. Samtidig har han gennem hele karrieren haft en præcis sparketeknik, der gør ham i stand til at sætte spillet hurtigt i gang med både korte og lange afleveringer.

Meritter

Klubtitler

• Heart of Midlothian: Scottish Cup 2005-06; Scottish Championship 2020-21
• Celtic: Scottish Premiership 2014-15, 2015-16, 2016-17, 2017-18, 2018-19; Scottish Cup 2016-17, 2017-18; Scottish League Cup 2014-15, 2016-17, 2017-18, 2018-19, 2019-20

Individuelle priser (udvalg)

• SFWA Footballer of the Year: 2005-06, 2014-15, 2021-22
• SFWA & SPL Young Player of the Year: 2003-04
• SFWA International Player of the Year: 2009-10
• PFA Scotland Premiership Team of the Year: 2014-15, 2021-22
• Indlemmet i Hearts Hall of Fame: 2007
• Skotsk Roll of Honour (50 landskampe): 2017

Nøgletal (opdateret maj 2025)

• Klubkampe: over 500 officielle seniorkampe, fordelt på Hearts, Sunderland og Celtic
• Landskampe: 80 optrædener for Skotland, 30 clean sheets
• Britisk transferrekord for en målmand 2007-2011: 9 mio. £
• Ældste spiller på Skotlands landshold: 41 år og 159 dage

Craig Gordons karriere er et levende vidnesbyrd om vedholdenhed: fra ungdomstalent på Tynecastle, over rekordtransfer og langvarige skadesmareridt, til et sjældent comeback, der gav flere nationale mesterskaber, rekorder og endnu en hjemkomst til barndomsklubben. Han fortsætter med at skrive historie, både i hjerternes by og i den mørkeblå landsholdstrøje.