Craig Johnston

Crai​g Peter Johnston er et af de mest farverige navne fra engelsk fodbold i 1980’erne, selv om han hverken nåede at spille mange landskampe eller havde en lang karriere set i års­tal. Den sydafrikanskfødte australier, der fik kælenavnet ”Skippy”, nåede trods alt at blive kultfigur på Anfield, hvor han med sine 271 kampe, 40 mål og en smittende energi bidrog til at sikre Liverpool fem mesterskaber, en FA Cup-triumf, to Liga­cuptitler og den europæiske pokaltriumf i 1984. Hans fodboldliv rummer imidlertid langt mere end tal og trofæer; historien omhandler også en barndomstruet af sygdom, en ungdom præget af ukuelig vilje, et markant karrierestop for at passe en syg søster og siden en opfindsom iværksætter, der revolutionerede fodboldstøvler med Adidas Predator-konceptet.

Tidlige år og opvækst

Craig Johnston blev født 25. juni 1960 i Johannesburg som søn af australske forældre. Familien flyttede hurtigt hjem til Australien, hvor han voksede op i Newcastle-området i delstaten New South Wales. En alvorlig episode indtraf allerede som seksårig, da han fik konstateret osteomyelitis, en knogleinfektion der bragte ham så tæt på en benamputation, at kun indsatsen fra en amerikansk specialist på rejse i Australien reddede hans ben og fremtidige fodboldkarriere.

Faderen Colin, der selv havde været til prøvetræning i Preston North End og Dundee United, tilskyndede drengen til at spille fodbold, og Johnston begyndte i Lake Macquarie City FC. Allerede som 14-årig skrev han breve til engelske klubber i håb om en chance, og da Middlesbrough som den eneste svarede, solgte forældrene deres hus for at finansiere sønnens billet til England – et tidligt bevis på familiens tro på hans talent.

Klubkarriere i England

Middlesbrough – hård skole på Teesside

Ved ankomsten til Teesside fik den 15-årige australier brat besked om, at de engelske fodboldbetingelser var barske. Under en prøvekamp, hvor holdet var bagud 0-3 ved pausen, lod manager Jack Charlton forstå, at Johnston var ”den værste fodboldspiller, han nogen sinde havde set”. Pladsen på prøvespillernes hotel forsvandt, og den unge australier måtte overnatte i et ryddet kulskur bag bygningen. I stedet for at give op trænede han alene på parkeringspladsen ved Ayresome Park, hvor Middlesbrough-anfører Graeme Souness tilfældigt opdagede ham.

Det førte til en egentlig kontrakt i 1977, og som 17-årig debuterede Johnston på første­holdet i en 3-2 FA Cup-sejr over Everton. Han nettede sit første ligamål mod West Ham, og inden et skifte til Liverpool i 1981 stod der 16 scoringer i 64 ligakampe på kontoen.

Liverpool – ”Skippy” bliver publikumsfavorit

Bob Paisley hentede i sommeren 1981 den arbejdsomme midtbanespiller til Merseyside for £650.000. Debuten faldt i august samme år, da han afløste Ray Kennedy i et 0-1 nederlag til Wolverhampton. Hans første start kom i Intercontinental Cup-opgøret mod brasilianske Flamengo, mens det første mål – i overtiden mod Arsenal i Liga­cuppen 8. december 1981 – føjede ham til klubbens lange liste af afgørende spillere.

Johnston gjorde sig særligt bemærket på højre midtbane, hvor hans teknik, løbevillighed og evne til at time løb i feltet gav holdet en ekstra dimension. Under tre forskellige managere – Paisley, Joe Fagan og senere Kenny Dalglish – blev han et kendt ansigt for The Kop. Kulminationen kom i 1983-84-sæsonen, hvor Liverpool vandt både liga, Liga­cup og Mester­holdenes Europa­cup. To år senere scorede han finalemålet til 2-1 i FA Cup-finalen mod Everton – han blev dermed den første australier, der scorede i en Wembley-finale – og indgik i klubbens berømte ”double” samme år.

I 1987 hentede Dalglish Ray Houghton, og spilletiden blev sporadisk. Selv om Johnston i højere grad blev indskifter, bidrog han stadig med to mål i næstsidste ligakamp i 1988, hvor Liverpool allerede havde sikret klubbens 17. mesterskab. Samme forår stod han bag den legendariske ”Anfield Rap”, en cupfinalesang som blandede rap, house og selvironi – et kuriøst, men populært kapitel i klubbens kulturhistorie.

International karriere og landsholdsvalg

På trods af succesen i England optrådte Johnston aldrig for Australien på seniorniveau. Dels var Middlesbrough og siden Liverpool tilbageholdende med at frigive ham til lange rejser i en periode, hvor landsholdsfodbold i Oceanien sjældent tiltrak europæisk anerkendelse, og dels ønskede midtbanespilleren selv at bevare sin plads i klubholdet. Han forhandlede med det australske fodboldforbund om økonomisk kompensation for rejserne, men parterne fandt ingen løsning.

Jock Stein forsøgte tidligt i 1980’erne at overtale ham til at repræsentere Skotland via faderens rødder, men også dette afslog han. I stedet spillede han to officielle U-21-landskampe for England i 1980 og 1981 og blev endda udtaget til en fuld engelsk landsholdstrup i november 1987, dog uden at komme på banen.

Tidlig pensionering og eftermæle i fodbolden

Kun 27 år gammel traf Johnston en dramatisk beslutning. Kort før FA Cup-finalen i 1988 meddelte han manager Kenny Dalglish, at han ville stoppe øjeblikkeligt for at vende hjem og pleje sin søster Faye, som var blevet alvorligt hjerneskadet efter butan­forgiftning under en ferie i Marokko. Nyheden lækkede til pressen på finaledagen, og selv om Dalglish i første omgang reagerede med vrede, viste han forståelse, da han hørte baggrunden.

Johnston fik sin sidste optræden, da han som indskifter kom på banen mod Wimbledon i finalen – et opgør Liverpool sensationelt tabte. Efterfølgende afviste han alle rygter om et comeback for andre klubber og fastholdt, at han kun kunne spille for Liverpool.

Forretningskarriere og innovationer

Det tidlige karrierestop åbnede et nyt kapitel som opfinder og iværksætter. Mest kendt er hans arbejde med at udvikle Adidas Predator, en støvle med gummilameller på vristen, der skulle give bedre greb på bolden. Idéen blev i fem år mødt af skepsis fra de store mærker, men en videooptagelse af Franz Beckenbauer, Karl-Heinz Rummenigge og Paul Breitner, der testede støvlen i snevejr, overbeviste til sidst Adidas. Modellen blev siden båret af stjerner som Zinedine Zidane, David Beckham og Steven Gerrard og er i dag en af de mest solgte fodboldstøvler nogensinde.

Johnston fortsatte med opfindelser som The Pig – en ”hud” med indbyggede grebsflader til støvlens tå – og Traxion-sålen, der forbedrer kontakt med underlaget. Han udviklede også Butler-systemet til hotelminibarer, skabte tv-quizzen ”The Main Event” og investerede egne midler i en fodboldskole for udsatte bybørn. Sidstnævnte projekt gik konkurs, hvilket i en periode efterlod ham uden fast bolig, men han fandt nye veje som fotograf og fortsatte med at rejse verden rundt med sine forretningsinteresser.

Øvrige aktiviteter og kritik af moderne spil

Johnston har flere gange blandet sig i debatter om nutidens fodboldudstyr. Han kritiserede blandt andet den hyppige forekomst af brækkede mellemfodsknogler og hævdede, at studserne på moderne støvler ikke frigøres hurtigt nok fra græsset. Under VM 2010 skrev han et 12-siders brev til FIFA-præsident Sepp Blatter med opsamlet kritik fra spillere og trænere af den omdiskuterede Adidas Jabulani-bold.

På hjemmefronten er han blevet anerkendt med optagelse i det australske fodbolds Hall of Fame i 2005, og ved en afstemning blandt Liverpool-fans i 2006 placerede han sig som nummer 59 på listen over de 100 mest indflydelsesrige spillere i klubbens historie.

Meritter og hædersbevisninger

• Football League First Division: 1981-82, 1982-83, 1983-84, 1985-86, 1987-88
• FA Cup: 1985-86 (vinder); 1987-88 (finalist)
• League Cup: 1982-83, 1983-84
• FA Charity Shield: 1986
• European Cup: 1983-84
• Individuelle priser: Optaget i Football Australia Hall of Fame (2005); modtager af PFA Alex Tobin Medal (2009)

Selv om tallene er imponerende, er det måske netop kombinationen af ukuelighed, loyalitet og opfindsomhed, der har sikret Craig Johnston en vedvarende plads i fodboldhistorien. Fra kulskur til Wembley, fra osteomyelitis til europæisk triumf og fra kreativ midtbane­motor til industriel designer har hans livshistorie en usædvanlig spændvidde – og den fortæller, hvordan passion for spillet kan manifestere sig både på og uden for banen.