Hvad tjener en fodboldspiller i 1. division? Afsløret: Lønningerne, bonusserne og karrieredrømmene

Hvor meget tjener egentlig den centrale midtbaneslider, du ser en regnvåd fredagsaften på Nord Energi Arena? Er det til huslejen i Aalborg – eller til et sommerhus ved Vesterhavet? Og hvor store er de bonuschecks, der dumper ind på kontoen, når oprykningsdrømmen pludselig lever efter tre sejre på stribe?

I en tid, hvor millionhandler, agentlæk og Excel-ark har ophøjet fodboldlønninger til næsten mytisk underholdning, står 1. Division som en sjældent gennemlyst gråzone. Vi ser TV-billederne af fuld tid, men kender sjældent prisskiltet bag. Er ligaen stadig et deltids-mekka for superamatører – eller er det reelt Superliga-light med lønposer, der kan konkurrere med den danske gennemsnitsdirektør?

Dét svarer vi på i dag. Velkommen til vores dybdeboring i spillerbudgetter, lønspænd, bonusprogrammer og karrieredrømme hos de 12 klubber, der udgør landets næstbedste række. Med udgangspunkt i Tipsbladets aktuelle budgettal, branchekilder og konkrete eksempler knuser vi myterne om, hvem der kører Tesla, og hvem der stadig deler bil med holdkammeraten.

Fra OB’s Superliga-sultne millionmaskine til Hillerøds slanke startup-budget – og alle de nuancerede lønpakker derimellem – folder vi fortællingen ud, krone for krone. Undervejs løfter vi også låget for de usynlige maddinger: lejeklausuler, clean-sheet-puljer og de kollektive opryknings­bonusser, der kan forvandle en lønseddel hen over én magisk maj-weekend.

Klar til at få din indre sportsøkonom pirret – og måske se dit favoritholds spillere med helt nye øjne? Scroll videre; tallene venter lige nedenfor.

Først: Hvad dækker ‘spillerbudget’ over – og hvordan oversættes det til løn i kroner og øre?

Disclaimer: Afsnittet bygger udelukkende på offentligt tilgængelige estimater og generel brancheviden. Tallene varierer fra klub til klub og fra spiller til spiller (position, anciennitet, nationalitet, kontraktlængde m.m.). Intet i dette afsnit udgør personlig økonomisk rådgivning.

Hvad er et “spillerbudget” i dansk fodbold?
I daglig tale – og i mediernes dækning – fungerer begrebet som målestok for en klubs økonomiske slagkraft omkring førsteholdet. Tipsbladets gennemgang af de 12 1. divisions-klubber (21. februar 2025) viser imidlertid, at budgetposten ikke kun er ren løn. Den inkluderer typisk:

• Løn og matchrelaterede ydelser (basissalary, bonuspuljer, sign-ons)
• Afskrivninger/nedskrivninger på tidligere købte spillere
• Forsikrings- og agentomkostninger, visse præmier osv.

Dermed gælder reglen: spillerbudget ≠ lønposen. Men i mangel af fuld åbenhed er det fortsat den bedste proxy for at pejle lønniveauet i rækken. (Kilde: Tipsbladet – “Her er de 12 spillerbudgetter i 1. Division”).

Fra budget til løn – sådan kan man oversætte tallet

• I klubber med lav transferaktivitet lander ca. 70-85 % af budgettet som bruttoløn og kampbonusser.
• Har klubben større afskrivninger (fx nylige nedrykkere med dyre kontrakter), falder lønandelen tilsvarende.
• En 1. divisionsførstetrup tæller ofte 22-25 kontraktspillere – suppleret af U19-talenter og lejede profiler.

Tommelfinger­eksempel:
15 mio. kr. i spillerbudget × 80 % lønanddel = 12 mio. kr. til løn.
Fordelt på 24 spillere giver det ~500.000 kr. årligt pr. spiller (ca. 41.700 kr./md. før skat) – men spredningen er stor mellem topscoreren og den nyoprykkede U19-back.

Redaktionelle estimater af lønspænd i 1. Division (2025-niveau)

• Øvre budgetlag – OB (50 mio.), AC Horsens (35 mio.)
  Ca. 60.000-120.000 kr./md. før skat for en stor del af truppen. Enkelte Superliga-profiler kan ligge markant højere. (OBS: Høje afskrivninger hos OB kan skævvride de rene løntal).
• Mellemsegment – 12-22 mio. kr. (Vendsyssel, Esbjerg, Hobro, Fredericia mfl.)
  Typisk 35.000-60.000 kr./md. før skat – afhænger kraftigt af rolle, anciennitet og bonusordninger.
• Nedre budgetlag – 5-7 mio. kr. (Hillerød, FC Roskilde, HB Køge, B.93)
  Omkring 15.000-30.000 kr./md. før skat. Her udgør boligtilskud, uddannelses­støtte og præstationsbonusser en relativt større del af den samlede pakke.

Vigtige forbehold

• Løntrapperne er stejle: topspillere i samme omklædningsrum kan tjene 2-5× en ung rotationsspiller.
• Lejespillere kan modtage løn fra moderklubben – og dét tal figurerer ikke altid i værtsklubbens budget.
• Tallene er 2025-estimater. Markedet flytter sig hurtigt; brug derfor Tipsbladets liste som pejlemærke, ikke som facitliste.

Klub-for-klub: Budgetlandskabet i 1. Division – og hvad det siger om lønrammen

Nedenstående kortlægning bygger på Tipsbladets oversigt fra 21. februar 2025 (kilde) kombineret med redaktionelle estimater for lønspændet i de enkelte trupper. Tænk i intervaller – to spillere med samme klublogo kan ligge tusindvis af kroner fra hinanden, alt efter anciennitet, position og klausuler.

* Estimat for gennemsnit i førsteholdstruppen før skat. Topprofiler kan ligge 2-5 × højere end rotationsspillere, mens U/23-kontrakter kan trække ned.

Tre hurtige pointer om budget → løn

1. Superliga-præg i toppen: OB og Horsens opererer stadig med kontrakter, der kan konkurrere med bunden af landets bedste række – især på kortere aftaler uden nedrykningsklausul.
2. Det brede midterfelt: 12-22 millioner giver fuldtidslønninger, men strukturen varierer: nogle klubber lægger pengene i få profiler, andre spreder dem jævnt ud og bruger bonusser som gulerod.
3. Bundbudgetterne: 5-7 millioner ligger tæt på dansk minimum for fuldtidsdrift. Klubben sælger sig derfor på spilletid, karriere­spring og incitamenter – ikke på høj fastløn.

Samlet set indrammer spillerbudgettet de økonomiske ambitioner – men husk, at afskrivninger, lejekonstruktioner og individuelle klausuler kan flytte de viste beløb markant for den enkelte spiller.

Bonusser, præmier og tillæg: Sådan kan en 1. divisions-løn vokse

Når man spørger en 1. divisionsspiller, hvad der står på lønsedlen, vil svaret sjældent være ét enkelt tal. I rækken er den samlede indtjening oftest et puslespil, hvor basisløn kun er den første brik. Dertil kommer kamp- og præstationsbonusser, kollektive målbonusser, individuelle tillæg (kaptajn, målmand m.fl.), naturalier som bolig eller bil samt eventuelle sign-on-fees ved kontraktindgåelse eller forlængelse.

Typiske bonuskoncepter

• Resultatbonus – udbetales pr. sejr eller uafgjort; mål, assists og clean sheets kan have egne satser. Nogle klubber arbejder også med point-puljer for hver f.eks. 10 opnåede point.
• Spilletidsbonus – trinvis udbetaling ved f.eks. 50 %, 75 % og 90 % spilletid over en halv- eller hel sæson.
• Opryknings-/overlevelsesbonus – kollektive puljer, der hos tophold kan svare til 1-3 måneders basisløn pr. spiller. Beløbet afhænger af klubbens økonomi og ambitionsniveau.
• Videresalgs- og transferincitamenter – typisk en sign-on ved forlængelse eller en procentdel af fremtidig sign-on. Tipsbladet nævner bl.a. B.93’s fortjeneste på Tammer Banys’ skifte som eksempel på, at spiller og klub kan dele gevinsten.

Lejeaftaler: Moderklubben som skjult løftestang

Hos klubber med mange lejespillere – klassisk eksempel: FC Fredericia i samarbejde med FC Midtjylland – betaler moderklubben ofte en del af lønnen. For spilleren kan det betyde et reelt lønniveau, der ligger over det, værtsklubbens spillerbudget ellers tillader, mens udgiften ikke altid figurerer fuldt ud i 1. divisionsklubbens regnskab.

Illustrativ mini-case

Antag en spiller i en mellemsegment-klub med:

• Basisløn: 40.000 kr./md. ⇒ 480.000 kr./år
• Sejrbonus: 5.000 kr. (10 sejre) ⇒ 50.000 kr.
• Oprykningsbonus: 2 måneders løn ⇒ 80.000 kr.

Total før skat: 610.000 kr. – en stigning på ca. 27 % i forhold til ren basisløn. I sæsoner med flere sejre, clean-sheet-puljer eller individuel topscorerbonus kan lønløftet blive endnu større.

Forbehold og faldgruber

• Bonusser er ikke garanteret indkomst; de afhænger af form, holdets resultater og trænerens dispositioner.
• Ressourcestærke tophold som OB og AC Horsens har råd til større puljer; bundhold vægter oftere spilletid- og udviklingsbonusser frem for store kontante beløb.
• Udbetalingstidspunktet kan variere (kvartalsvis, halvårligt), hvilket kræver økonomisk planlægning fra spillerens side.
• Alle beløb er brutto; den endelige nettoløn afhænger af dansk skat, pensionsordninger og individuelle fradrag.

Kontrakter og vilkår: Fuldtid, tryghed, forsikring og hverdagsøkonomi i 1. Division

De seneste fem-syv år har flere oprykningsjagende klubber i NordicBet Ligaen (1. Division) taget springet til 100 % fuldtidsdrift. Tipsbladet kalder det ligefrem “ikke billigt” at køre et superligalignende setup i landets næstbedste række, men for klubber som Hvidovre IF og Kolding IF har gevinsten været øget træningsmængde, bedre data-/videoressourcer og – vigtigst – muligheden for at tiltrække spillere, der kan leve af fodbolden alene. I praksis betyder det:

• Formiddagstræning alle hverdage + styrke/rehab efter frokost.
• Sekundære holdaktiviteter (analyse, sponsorarrangementer, skolebesøg) er indregnet i arbejdstiden.
• Spillerens “ekstrajob” – studie, coaching, fleksdeltid – er ofte frivilligt, ikke nødvendigt.

Kontraktlængde, klausuler og stabilitet

• Standardlængde: 1-3 år for etablerede divisionsspillere. Jo yngre spiller, jo kortere grundkontrakt, men gerne med kluboption på én ekstra sæson.
• Nedryknings- og oprykningsklausuler: Lønnen justeres automatisk, typisk ±15-40 %. Hos topholdene kan “Superliga-clausulen” endda udløse sign-on ved oprykning.
• Fremtidssalg: I udviklingsklubber (Hobro, Vendsyssel, B.93) forhandles ofte en procentdel af fremtidig salgsgevinst eller et loyalitetsbonus, hvis spilleren bliver hele kontraktperioden ud.

Forsikring, pension og feriepenge – Spillerens sikkerhedsnet

Professionelle fodboldspillere er omfattet af de generelle danske regler, men overenskomsten mellem Divisionsforeningen og Spillerforeningen lægger et ekstra lag ovenpå. Skemaet viser de mest udbredte ordninger (variationer forekommer fra klub til klub):

Naturalier: Bolig, bil og hverdagsliv som en del af pakken

1. Bolig: Lejlighed eller boligtilskud (2-6.000 kr./md.) til spillere, der flytter langt hjemmefra.
2. Bil/transport: Leasingaftaler eller kørselsgodtgørelse, især hvor offentlig transport er sparsom.
3. Mad & kost: Frokostordning i klubben, aftensmad efter kamp/træning – kan spare spilleren 1-2.000 kr. om måneden.
4. Uddannelsesstøtte: Betalt akademi- eller online­uddannelse for at fastholde dual-career-muligheden.
5. Faciliteter & stab: Vendsyssel FF nævnes af Tipsbladet for Superliga-standard i performance-afdelingen – en “usynlig” men værdifuld gulerod for spilleren.

Skat og udbetalingsrytme

Lønnen udbetales som almindelig A-indkomst med træk af AM-bidrag og indkomstskat. De fleste klubber kører månedsløn den sidste bankdag; bonusser (sejr, clean-sheet, oprykning) falder typisk kvartalsvis eller umiddelbart efter opnået mål, hvilket kan give store udsving i den enkelte måneds nettobeløb.

Bemærk: Ovenstående er generel information og udgør ikke personlig økonomisk rådgivning. Kilde til klubeksempler: Tipsbladet, “ Her er de 12 spillerbudgetter i 1. Division”, 21. februar 2025.

Karrieredrømmene: Fra 1. Division til Superligaen og udlandet – hvad betyder springet for lønnen?

1. Division anno 2026 er ikke længere en halvtids­destination, men et reelt karrieretrinbræt. Når Tipsbladet omtaler rækken som ”mini-Superligaen”, skyldes det først og fremmest de meget forskellige – men gennem­professionaliserede – klubstrategier, der ligger under overfladen.

Tre dominerende karrierespor

1. Tophusene med Superliga-parathed
   OB (50 mio. kr. spillerbudget) og AC Horsens (35 mio.) kan i dag tilbyde deres nøglespillere kontrakter, der prismæssigt ligger tæt på bund-Superligaens 70-120 t.kr. om måneden. For en 1. divisions­profil betyder et skifte hertil oftest en 30-75 % lønforhøjelse – allerede inden en eventuel oprykning.
2. Udviklings- og salgssporene
   Klubber som Hobro, Vendsyssel og B.93 arbejder bevidst med at hente unge overskudsspillere, give dem fuld spilletid og sælge videre. Her ligger basis­lønnen typisk lavere (25-45 t.kr./md.), men til gengæld er sign-on, videresalgs­klausuler og åbne exit-døre en del af pakken. Spilleren accepterer en lavere nutids­løn for et større fremtids­afkast.
3. Leje-økosystemet
   FC Fredericia fungerer som udstillings­vindue for FC Midtjyllands talenter: værts­klubben betaler måske 30-40 % af en løn, mens moder­klubben dækker resten. Resultatet er, at spilleren reelt får 50-80 t.kr./md. i løn, selv om Fredericias eget budget kun indikerer midt-30’erne.

Bonusser og klausuler forstørrer hoppet

• Oprykningsbonus: 1-3 måneders løn udbetales samlet, når Superligaen sikres.
• Lønregulering: Kontrakter indeholder ofte +25-40 % klausul ved ligaskifte – for profiler kan det være en fordobling.
• Sign-on og agentfee: Ved internt klubskifte i 1. Div. kan spilleren forhandle et sign-on (typisk 50-200 t.kr.) som kompensation for kortere kontraktlængde.

Udlandet: Højere løn, men også større filter

Skandinaviske og Benelux-ligaerne er de hyppigste destinationer. Alder (<24 år), pas (EU) og stærk data­profil (xG, fart, dueller) er næsten forudsætninger. Honorarer springer op, men kontrakt­sikkerheden er lavere, og bopæls­omkostningerne æder en del af nettofordelen.

Risici og realisme – to sider af samme mønt

• Superligaen tæller kun 12 hold. Bliver holdet nr. 11-12, falder lønnen ofte automatisk 20-40 % året efter via nedryknings­klausuler.
• Nogle spillere vælger at blive i topprofessionelle 1. divisions-miljøer, fordi de får fuld spilletid, længere kontrakter og dermed større tryghed end som 18. mand i Superligaen.
• Karriereplanen skal altså veje brutto-hop mod risikoen for kortere kontrakter, større konkurrence og dyrere leveomkostninger.

For de fleste 1. divisions­spillere er målet stadig ”opad” – men vejen dertil går sjældent i en lige linje. Lønposen vokser først for alvor, når sporten følges af spilletid, præstationer og et strategisk klubmatch.