Hvem er egentlig den største danske fodboldspiller gennem tiderne? Er det Michael Laudrups magiske yderside, Peter Schmeichels flyvende redninger – eller skal kronen snart videre til en vis Højlund, der buldrer frem i Premier League?
Spørgsmålet deler generationer på tværs af familieborde, fodboldpubber og sociale medier. Siden DR i 2018 udgav sin autoritative top-50 over de bedste danskere nogensinde, har nye slutrunder, trofæer og comebacks flyttet pejlemærkerne. Christian Eriksens mirakuløse tilbagekomst, Kasper Schmeichels EM-heltedåb og Simon Kjærs lederskab har givet debatten friske gnister, mens 20-årige Rasmus Højlund lurer som tronarvingen, der kan skrive næste kapitel.
I denne artikel dykker Skotsk Fodbold – tro mod vores mantra om fodboldhistorier på tværs af grænser – ned i seks nøglespor: fra de historiske giganter og ikoniske slutrundemomenter til de nutidige kandidater, prisbarometre og en data-drevet “test af tid”. Undervejs trækker vi på DR’s omfattende kildearbejde samt nyeste landsholds- og klubpræstationer for at svare på én ting:
Hvem bærer Dannebrog øverst i fodboldens kongerække – og hvem står klar i kulissen?
Snør støvlerne og følg med, når vi vender hver en medalje, redning og ydersidetås for at kåre – eller udfordre – Danmarks ubestridte fodboldkonge.
De historiske giganter: fra Simonsen og Elkjær til Laudrup og Schmeichel
Kigger man på DR’s gennemgribende rangliste “TOP 50 – De bedste danskere nogensinde” (2018), er det tydeligt, at de største scener – Champions League-finaler, nationale mesterskaber i top-5-ligaer og ikke mindst EM- og VM-slutrunder – vejer tungest. Her er de seks øverste, plus et ekstra top-10-navn, og hvorfor de ifølge DR sidder så trygt på historiebøgerne.
#1 michael laudrup – Den elegante dirigent
- “Dream Team”-epoken i FC Barcelona: Fire spanske mesterskaber i træk (1991-94) under Johan Cruyff.
- Europæisk konge: Vinder af Europa Cuppen for Mesterhold i 1992 – dét trofæ Barça manglede.
- Slutrunde-magien: Del af Dynamitlandsholdet ved VM 1986; ledende skikkelse ved VM 1998 i Frankrig.
- DR fremhæver ham som den mest komplette danske fodboldspiller nogensinde – teknik, spilintelligens og titler i skøn forening.
#2 peter schmeichel – Muren fra gladsaxe
- EM 1992: Monumentale redninger mod Holland (straffesparkskonkurrencen) og Tyskland i finalen.
- Verdens bedste keeper: Kåret til IFFHS World’s Best Goalkeeper i både 1992 og 1993.
- Manchester United-legende: Fem Premier League-titler og den historiske treble i 1999, kronet med Champions League-finalen i Barcelona.
- DR understreger, at han redefinerede målmandsrollen med sine udspark og autoritet i feltet.
#3 allan simonsen – Lille mand, store trofæer
- Ballon d’Or 1977: Første – og hidtil eneste – dansker til at vinde Europas fornemste individuelle pris.
- Finalemål mod Liverpool: Scorer for Borussia Mönchengladbach i Europacup-finalen 1977.
- Fortsat elite: Nummer tre i Ballon d’Or-afstemningen så sent som 1983 (FC Barcelona-tiden).
- DR peger på, at hans internationale anerkendelse i en fysisk brutal æra gør hans topplacering uomgængelig.
#4 preben elkjær – Kongen af verona
- Scudetto 1985: Førte lille Hellas Verona til et mirakuløst italiensk mesterskab – en bedrift Serie A stadig taler om.
- Dynamit ved slutrunder: Tre mål ved EM 1984 og fire ved VM 1986 (inkl. det ikoniske løse støvle-mål mod Vesttyskland).
- Verdensklassestatus: Nummer to til Platini i Ballon d’Or 1985.
- DR kalder ham “verdens absolut bedste angriber i midt-80’erne.”
#5 harald “nielsen” – Den første internationale superstjerne
- OL-sølv 1960: Topscorer for Danmark som 18-årig.
- Serie A-topscorer: To gange capocannoniere for Bologna.
- Verdens dyreste: Overgang til Inter i 1967 slog transferrekord.
- DR betoner, at hans måltyngde i datidens stærkeste liga gjorde ham til dansk fodbolds første globale navn.
#6 brian laudrup – Mesteren over de store kampe
- EM 1992: Swingman-rollen på venstrekanten, der åbnede plads til de afgørende scoringer.
- Rangers-ikon: Fire skotske mesterskaber i træk (1995-98), PFA Player of the Year 1995.
- Club-tour de force: Sidenhen Bayern, Fiorentina, Milan og Chelsea – altid på den største scene.
- DR fremhæver hans eksplosive driblinger og evnen til at levere i presboldene.
#10 jon dahl tomasson – Mr. 52 mål
- Delt landsholdstopscorer: 52 scoringer for Danmark (deler rekorden med Poul “Poul Ej” Nielsen).
- Europæiske trofæer: UEFA Cup-vinder med Feyenoord 2002; Champions League-mester med AC Milan 2003.
- DR placerer ham i top-10, fordi han kombinerer lang karrierelængde, mål på alle niveauer og nøgleroller i to CL-finaleklare klubber.
Bundlinjen: DR’s liste gør det klart, at “kongestatus” kræver både sublime klubmeritter og altafgørende præstationer på landsholdet. De seks øverste – plus Tomasson – opfylder netop dette dobbelte kriterium og sætter derfor standarden, alle nyere kandidater må måle sig imod.
Slutrunderne som lakmusprøve: EM- og VM-øjeblikke, der cementerer legender
Intet adskiller de helt store fra de blot gode som evnen til at levere, når hele verden kigger med. I DR’s rangering af de 50 bedste danskere understreges princippet: “Jo større scenen er, jo mere tæller det.” Med andre ord fungerer EM- og VM-slutrunderne som fodboldens lakmusprøve – her afgøres karrierer, heltestatus og i sidste ende pladsen i historiebøgerne.
Ikoniske slutrundemomenter fra dr-listen
- Peter Schmeichel – EM 1992
Gigantiske redninger mod Holland (straffesparksduel i semifinalen) og Tyskland i finalen gjorde ham til turneringens uofficielle MVP og bar Danmark til det umulige guld. - John “Faxe” Jensen & Kim Vilfort – EM 1992-finalen
“Faxe”s langskud til 1-0 og Vilforts 2-0 afgør kampen, cementerer myten om “dansk dynamit” og giver begge evig legendestatus. - Preben Elkjær – VM 1986
Fire mål i Mexicos hede – især hattricket mod Uruguay – stadfæster ham som en af verdens hotteste angribere mid-80’erne. Samme VM huskes også for Jesper Olsens flotte mål og den skæbnesvangre bold mod Spanien, som DR minder os om. - Michael & Brian Laudrup – VM 1998
Brødreparret styrer Danmark til kvartfinalen; Michael kreerer magien mod Nigeria, Brian scorer og assisterer, og de trodser til sidst Brasilien i en dramatisk 2-3-kamp. - Christian Eriksen – Playoff 2017
Hattricket i 5-1-sejren i Dublin sender Danmark til VM 2018 og bliver af DR fremhævet som kulminationen på Eriksens 2017-formkurve.
Hvorfor vægtes slutrunderne så tungt?
- Global eksponering: Finale-scener ses af hundreder af millioner; præstationer her definerer eftermælet.
- Kvalitet af modstand: Man møder de bedste af de bedste – succes får ekstra tyngde.
- Narrativets kraft: Dramatiske øjeblikke (Schmeichels straffesparksredning, Vilforts 2-0) bliver kulturelle referencepunkter i årtier.
Som DR-listen tydeliggør, føjer netop disse øjeblikke afgørende plusser til spillernes samlede cv’er. Derfor er Schmeichel (#2), Elkjær (#4) og Laudrup (#1) placeret så højt – de leverede, da presset var størst.
Nye kapitler siden dr-rangeringen
DR-listen stoppede i 2018, men EM 2020/2021 har tilføjet friske lakmusprøver:
- Simon Kjær: Kaptajnens lederskab – både spillemæssigt og menneskeligt efter Eriksens kollaps – blev anerkendt globalt.
- Kasper Schmeichel: Redninger mod England i semifinalen samt generel dominans under hele turneringen skabte endnu et stærkt slutrundecase.
Disse momenter kan potentielt rykke hierarkiet, men analysen i denne artikel holder fokus på den dokumentation, DR’s “TOP 50 De bedste danskere nogensinde” lagde frem: Slutrunderne er lakmusprøven – bestå dem, og vejen til tronen ligger åben.
Nutidens kandidater og tronarvingen: Eriksen, Schmeichel, Kjær – og Højlund på vej
Christian Eriksen – comebacket, der ændrer regnestykket
I DR’s 2018-liste lå Eriksen som nr. 26, men allerede dengang blev hans hattrick i Dublin og Champions League-præstationer for Tottenham fremhævet som eksempler på international x-factor. Siden har han:
- Vundet Serie A 2020/21 med Inter og dermed føjet et stort klubtrofæ til CV’et.
- Levet et af sportens mest bemærkelsesværdige comebacks efter hjertestoppet i 2021 – og returneret til Premier League og Champions League som nøglespiller.
- Passeret 125 landskampe og rundet 40+ mål, ofte som kampafgørende kreatør.
Hvis DR’s vægtning “jo større en scene, jo mere tæller det” genbesøges i dag, matcher Eriksen nu flere af top-10-spillernes kriterier: langvarig topklasse i to Top-5-ligaer, CL-semifinale, nationalt mesterskab og afgørende landsholdsbidrag. Han banker derfor for alvor på porten til den historiske top-10.
Kasper Schmeichel – arvtageren i målet
I 2018 lå han bag top-10, men siden har han:
- Holdt bur i Leicesters sensationelle FA Cup-sejr 2021 og i alt 479 kampe for klubben – flere end faren nåede i Manchester United.
- Været vital for Danmarks semifinaleplads ved EM 2020/2021 med redninger mod Tjekkiet og England.
- Ført sig frem i Champions League og Europa League som rutineret kaptajn.
Målmandspositionen er traditionelt undervurderet i individuelle prisuddelinger, men målt på “store scene”-parameteret og trofæhylden er Kasper på sikker kurs mod en plads helt oppe omkring Allan Simonsen- og Jon Dahl-niveau i det samlede hierarki – om end EM-guld eller CL-triumf stadig mangler for at true Michael og Peter.
Simon Kjær – ledertypen, der definerer en æra
Med over 130 landskampe er han Danmarks næstmest benyttede spiller nogensinde. Hans aktiver:
- EM 2020/2021: ikonisk kaptajn med både sportsligt (defensiv dominans) og menneskeligt lederskab (Eriksen-episoden).
- Serie A-mester 2021/22 med AC Milan – klubben roste ham som “coach på banen”.
- 15 år i europæisk topfodbold (Wolfsburg, Roma, Sevilla, Atalanta, Milan).
Modsat Schmeichel mangler Kjær dog én game-defining præstation på absolut højeste scene – en Champions League-finale eller trofæ – for at tippe vægtskålen. Hans lederskab kan dog, jf. DR’s betoning af “indflydelse”, løfte ham ind i diskussionen om top-15.
Rasmus Højlund – kronprinsen i kulissen
21-årige Højlund har i raketfart krydset milepæle, der gør ham til tronarving:
- Benchmark-overgang til Manchester United som den dyreste danske spiller nogensinde.
- Fysisk X-faktor (191 cm, 36 km/t) og dybdeløb, der giver mindelser om en ung Haaland.
- Syv mål i sine første 10 landskampe – kun Tomasson har startet hurtigere i nyere tid.
Næste skridt? Konsistent Champions League-impact og nøgleroller ved EM 2024 og VM 2026. Først dér kan DR’s parametre – store scener, trofæer og varighed – begynde at rykke ham fra lovende til legende.
Bemærk: DR’s “Top 50 De bedste danskere nogensinde” (2018) fungerer fortsat som nyttig ramme, men udviklingen efter 2018 – særligt EM 2020/2021 og Eriksens og K. Schmeichels klubtriumfer – viser, hvor hurtigt hierarkiet kan skifte. Nutidens kandidater presser derfor de historiske giganter tættere end nogensinde før.
Hvad siger priserne? Ballon d’Or, The Best FIFA m.m. som eksterne pejlemærker
Individuelle priser er det nærmeste, vi kommer et globalt meningsbarometer på, hvem der har været allerbedst i et givet kalenderår. De afspejler stemmer fra journalister, landstrænere og – i nyere tid – også fans, og giver dermed et øjebliksbillede af den internationale anerkendelse. Men fordi afstemningerne ofte favoriserer offensive spillere fra de største klubber og ser bort fra turneringsvægt (en Champions League‐finale i maj kan “overskygge” et stærkt EM i juni), er de et pejlemærke – ikke dommer i “bedst nogensinde”-diskussionen.
The Best FIFA Men’s Player – prismæssig kortlægning
• 1991-2009: Kåret som “FIFA World Player of the Year”.
• 2010-2015: Flettet sammen med Ballon d’Or til FIFA Ballon d’Or.
• Siden 2016: Gendøbt til The Best.
Ifølge Lex.dk topper Lionel Messi listen med 8 triumfer, mens Cristiano Ronaldo står på 5. Ingen dansker har nogensinde vundet – eller været i top-3 – efter den nuværende afstemningsstruktur.
Den danske vinkel – Ballon d’Or som undtagelsen, ikke reglen
- Allan Simonsen – vinder 1977: Stadig det eneste fuldbyrdede danske gennembrud på det absolutte pris-podium. Simonsen slog både Keegan og Platini i en tid, hvor Borussia Mönchengladbach og landsholdet strålede.
- Preben Elkjær – nr. 2 i 1985: Scudetto-miraklet med Verona og dansk dynamitfodbold bar ham kun 13 stemmer fra Platini.
- Michael Laudrup – topplaceringer 1985 og 1993: Hhv. nr. 3 (Juventus + landshold) og nr. 4 (Barças Dream Team). Laudrup nåede aldrig helt øverst, men var fast inventar i den absolutte elite.
Med andre ord: Danske spillere har været i den internationale samtale, men kun én har taget prisen. At ingen har vundet “The Best” siden 2016 illustrerer, hvor hård konkurrencen er i Messi/Ronaldo-æraen, og hvor meget synligheden i de største klubber betyder.
Den indbyggede målmandsbias
Ballon d’Or- og FIFA-afstemningerne har historisk set undervurderet målmænd. Før Lev Jašin vandt i 1963, og Gianluigi Buffon endte på en tredjeplads i 2017, har der været årelange huller uden keepere i top-3. Det giver perspektiv på hvorfor Peter Schmeichel – trods EM ’92, fem Premier League-titler og Man. Uniteds treble – “kun” nåede en femteplads i 1992 (Ballon d’Or). Når vi taler Danmarks bedste nogensinde, må den strukturelle skævhed derfor indregnes, så hans historiske niveau ikke forsvinder i stemmefordelingen.
Konklusionen? Priserne viser, hvor tæt danskerne har været på verdens toppen, men deres blinde vinkler understreger, at tronen må afgøres af en bredere palet af faktorer – præcis som den ramme, vi opstiller i næste afsnit.
Tal, titler og test af tid: en sammenlignende ramme for “trone”-debatten
- Klubmeritter på øverste hylde
Champions League/Europa Cup for mesterhold, nationale mesterskaber i top-5-ligaer, europæiske cuptrofæer. - Landsholdsmeritter
EM- og VM-titler, semifinaler/finaler, samt game-winning moments på de største scener. - Individuel indflydelse
“MVP-faktor” – i hvor høj grad spilleren løfter sit hold, sætter tempoet og afgør kampene. - Individuelle priser & global anerkendelse
Ballon d’Or, The Best FIFA Men’s Player osv. - Topniveau vs. langtidsholdbarhed
Peak-højde måles op mod år på absolut topniveau. - Kontekst
Styrken i den liga/æra spilleren dominerede i – og DR’s gennemgående tese: “Jo større en scene, jo mere tæller det.” (DR Top 50, 2018)
Rammen anvendt på de centrale kandidater
- Michael Laudrup – Klub: Dream Team-hæver (4 La Liga-titler i træk, EC ’92). Landshold: VM ’86 & ’98-glans. Indflydelse: Kreativ omdrejningspunkt. Priser: Høje Ballon d’Or-placeringer (3’er i ’85, 4’er i ’93). Længde: +15 år i topfodbold. Kontekst: Dominerede i tidens stærkeste liga.
- Peter Schmeichel – Klub: Treble & CL-helt (’99), 5 PL-titler. Landshold: EM ’92-guld, ikoniske redninger. Indflydelse: Kæmpe “MVP” fra målet. Priser: Verdens bedste keeper ’92 & ’93. Længde: 15+ år. Kontekst: Premier League-dominans i 90’erne.
- Preben Elkjær – Klub: Mirakel-Scudetto med Verona ’85. Landshold: 4 mål ved VM ’86, EM ’84-profil. Indflydelse: Frygtet matchvinder. Priser: Nr. 2 i Ballon d’Or ’85. Længde: Kortere peak, men ekstrem højde. Kontekst: Serie A var verdens stærkeste liga midt-80’erne.
- Brian Laudrup – Klub: Rangers-dynasti (4 mesterskaber, 2 skotske cup-triumfer), Chelsea League Cup ’98. Landshold: EM ’92-guld, VM ’98-kvartfinale. Indflydelse: Kontra- og dribleekspert. Priser: Årets Spiller i Skotland tre gange. Længde: Højt niveau 1990-2000.
- Jon Dahl Tomasson – Klub: UEFA Cup ’02 (Feyenoord), CL ’03 (Milan). Landshold: Delt landsholdstopscorer (52). Indflydelse: Pålidelig målscorer. Priser: Årets Danske Fodboldspiller ’02 & ’04. Længde: 15 år i Europas top.
- Christian Eriksen – Klub: Serie A-mester (Inter ’21), CL-finale (Spurs ’19). Landshold: Hat-trick i Dublin ’17, EM ’21-comeback-ikon. Indflydelse: Playmaker & mental styrke. Priser: Årets Danske Fodboldspiller fem gange (rekorddelt). Længde: 2010-nu. Kontekst: Premier League & Serie A.
- Kasper Schmeichel – Klub: Sensationsmesterskab (Leicester ’16), FA Cup ’21. Landshold: EM ’21-semifinale, afgørende redninger. Indflydelse: Kaptajnslignende figur. Priser: Årets Danske Fodboldspiller ’16 & ’21. Længde: +10 år i PL-top. Kontekst: Underdog-mesterskab giver ekstra vægt.
- Rasmus Højlund – Klub: Hurtigt skifte fra Serie A til Premier League-topklub. Landshold: 7 mål i sine første 10 kampe. Indflydelse: X-factor potentiale. Priser: Endnu ingen globale. Længde: Work in progress; testen af tid & store slutrunder mangler.
Med denne ramme – og DR’s vægt på “størst når det gjaldt” – står Michael Laudrup og Peter Schmeichel fortsat stærkest, mens nutidens stjerner jagter de afgørende slutrundemomenter og klubtrofæer, der kan vippe historiens giganter af tronen.