Hvem er verdens hurtigste fodboldspiller? Sandheden bag topfarten

Er det Kylian Mbappé, der suser forbi alt og alle? Er det en lynhurtig back fra Premier League – eller den anonyme kant i Scottish Premiership, som klubben kun omtaler i GPS-rapporter? Spørgsmålet “Hvem er verdens hurtigste fodboldspiller?” fylder alt fra pub-diskussioner til sociale medier, men svaret er langt mere flygtigt, end de hurtigste fødder på Hampden Park.

I jagten på sandheden blander vi GPS-tal, optisk tracking, flyvende 100-metre og med-bold-myter – og opdager hurtigt, at rekorderne skifter, alt efter hvem der trykker på stopuret. Én sæson topper Mbappé globalt med 36 km/t, næste sæson sprinter en Bundesliga-back lige en brøkdel hurtigere, og pludselig ligger data bag betalingsmure, så fansene må nøjes med rygterne.

I denne guide får du både det korte svar og den lange forklaring – fra Le Figaros 2020-liste til den famøse sammenligning med Usain Bolt, der fik atletikkens eksperter til at ryste på hovedet. Undervejs zoomer vi ind på, hvad fart egentlig betyder på banen: acceleration, gentagne spurter, boldkontrol – og ikke mindst de kulsorte vinternætter i Skotland, hvor en bramfri sidevind kan bremse selv den hurtigste sprinter.

Spænd støvlerne – og lad os tage tid…

Det korte svar: Hvem er hurtigst lige nu – og hvorfor svaret skifter med kilden

Der findes ingen officiel verdensrekord for en fodboldspillers topfart. Hvem der er “verdens hurtigste” afhænger helt af det datasæt, man kigger i, om spurten blev registreret med eller uden bold, og hvilken sæson eller kampsekvens målingen stammer fra. De mest citerede tal stammer fra de store europæiske ligaers tracking-systemer (TRACAB, Second Spectrum, GPS-veste osv.), men hver liga indsamler og filtrerer sine data en smule forskelligt. Derfor skifter svaret med kilden.

Da flere medier fik adgang til ensartede tracking-tal i 2020, endte listen sådan (kilde: TV 2 / Le Figaro samt Tipsbladet / Marca):

1. Kylian Mbappé – 36,0 km/t
2. Iñaki Williams – 35,7 km/t
3. Pierre-Emerick Aubameyang – 35,5 km/t
4. Karim Bellarabi – 35,27 km/t
5. Kyle Walker – 35,21 km/t
6. Leroy Sané – 35,04 km/t
7. Mohamed Salah – 35,0 km/t
8. Kingsley Coman – 35,0 km/t
9. Álvaro Odriozola – 34,99 km/t
10. Nacho Fernández – 34,62 km/t

Det er øjebliksmålinger fra konkrete kampe – ikke en absolut grænse for, hvor hurtigt et menneske kan løbe. Siden da har enkelte profiler fået registreret topfarter over 36 km/t i nyere sæsoner, især i Bundesligaen og Premier League, når lynhurtige backs eller kanter får frit løb i en omstilling.

Konklusionen lige nu lyder derfor:

• Mbappé er det sikreste bud på den hurtigste spiller, hvis man samler de mest citerede, tilgængelige tracking-data.
• Målingen er kun gyldig i den kontekst, den er taget – og en anden liga, anden sæson eller anden målemetode kan flytte navnet i toppen.
• Topfart alene siger ikke alt; acceleration, gentagne spurter og fart med bold er lige så afgørende i kampen.

Med andre ord: “verdens hurtigste fodboldspiller” er ikke en titel, der kan mures fast i granit – den lever og flytter sig fra statistik­udbyder til statistik­udbyder.

Hvordan måles topfart i fodbold? GPS, optisk tracking og “flyvende” meter forklaret

Lister over “verdens hurtigste fodboldspiller” hviler på måledata – og måledata er aldrig mere pålidelige end den teknologi og de definitioner, der ligger bag. Her er nøglen til at forstå, hvorfor Mbappé i én kilde flyver forbi alt og alle, mens en anden kilde placerer ham på en delt tredjeplads.

1. To hovedkilder til fartdata

2. Hvorfor kan tallene variere?

• Samplingfrekvens: 10 Hz (GPS) vs. 25 Hz (kamera) betyder, at optisk tracking oftere “fanger” det øjeblik, hvor spilleren er hurtigst.
• Filtrering og glidende gennemsnit: Nogle ligaer kræver, at tophastigheden skal vare ≥0,5 s for at tælle; andre tager den højeste enkelt-frame.
• Stadion-opsætning: Kameraernes vinkel og GPS-signalets kvalitet kan svinge fra Celtic Park til Camp Nou.
• Definitionen af sprint: Er bolden med? Skal løbet være ≥20 m? Små forskelle giver store udsving i top-10-lister.

3. Begreberne – Hurtigt forklaret

1. Topfart (peak speed): Højeste registrerede km/t i et givent datasæt. Varer ofte kun 0,1-0,3 s.
2. Gennemsnitshastighed: Km/t over et helt løb eller kampsegment.
3. Acceleration (0-5/10 m): Hvor hurtigt spilleren går fra stilstand til sprint. Vigtig i første duel.
4. Gentagne spurter (repeated-sprint ability): Antal og kvalitet af spurter med kort restitution – afgørende i 90 minutter.

4. Den berømte “flyvende 100 meter” – Hvorfor den snyder

Efter PSG-Real Sociedad i februar 2024 læste vi overskrifter som “Mbappé løber 100 m på 10,9 sek.”. DR gravede i historien og fik sprintspecialisten Andreas Trajkovski til at forklare, hvorfor tallet ikke bør sammenlignes med Usain Bolts 9,58 sek.:

• Flyvende start: Mbappé var allerede i fuld fart, da de 100 m blev “målt”. Atletikløbere starter i blokke med reaktionstid.
• Manglende acceleration: De første 30 m – hvor Bolt eksploderer – er hægtet af regnestykket.
• Ingen officiel bane eller vindmåling: Vinkler, kurver og modstand fra boldkontrol kan både gavne og hæmme tiden.

Usain Bolt svarede selv kækt, at “verdens bedste kvindelige sprintere er hurtigere end 10,9”. Hans peak speed ved VM 2009 blev målt til >44 km/t – et helt gear over fodboldens 35-36 km/t.

5. Kontekst er alt

En fodboldspillers hastighed påvirkes af:

• Løbets retning: Diagonalt løb eller kurve omkring en modstander forlænger banen.
• Med eller uden bold: Kontrollerede “touch” koster typisk 5-10 % af tophastigheden.
• Træthed & kampbillede: Topfarten i 1. minut ≠ topfarten i 88. minut på en regnvåd plastikbane i Dingwall.

Derfor skal man altid læse en fart-liste som et øjebliksbillede fra en konkret stadion-situation – ikke som en absolut fysiktest, der kan overføres direkte til atletikstadionet.

Med eller uden bold? Derfor fortæller listerne fra 2014 og 2020 to forskellige historier

Når man sammenligner sprinter-lister fra fodboldverdenen, er det første spørgsmål, man skal stille sig: “Er spilleren målt med eller uden bold?” Svaret afgør nemlig, hvor hurtigt der i praksis kan løbes – og dermed om to lister overhovedet kan sammenlignes.

Eksempel 1 – Fifa-listen fra 2014: Med bold

Ekstra Bladet refererede i 2014 en FIFA-beregning, som via video-analyse rangerede spillernes højeste boldførende topfart:

1. Antonio Valencia – ca. 35,1 km/t
2. Gareth Bale – ca. 34,7 km/t
3. Aaron Lennon – ca. 33,8 km/t
4. Cristiano Ronaldo – ca. 33,6 km/t
5. Theo Walcott – ca. 32,7 km/t
6. Lionel Messi – ca. 32,5 km/t
7. … samt Ribéry, Robben, Alexis Sánchez m.fl.

Kilde: Ekstra Bladet: “Vinderen vil overraske dig: HAN er verdens hurtigste fodboldspiller”

Eksempel 2 – Le figaro/tv 2-listen fra 2020: Uden bold

Seks år senere offentliggjorde Le Figaro en top-10 baseret på optisk tracking fra europæiske topligaer. Den blev gengivet af TV 2:

1. Kylian Mbappé – 36,0 km/t
2. Iñaki Williams – 35,7 km/t
3. Pierre-Emerick Aubameyang – 35,5 km/t
4. Karim Bellarabi – 35,27 km/t
5. Kyle Walker – 35,21 km/t
6. Leroy Sané – 35,04 km/t
7. Mohamed Salah – 35,0 km/t
8. Kingsley Coman – 35,0 km/t
9. Álvaro Odriozola – 34,99 km/t
10. Nacho Fernández – 34,62 km/t

Kilder: TV 2 Sport  |  Tipsbladet / Marca

Hvorfor tallene ikke kan sammenlignes én-til-én

• Metode: 2014-listen er lavet på baggrund af videoklip og beregnet hastighed med boldkontrol. 2020-listen stammer fra live tracking (GPS/optisk) og måler ren løbehastighed uden krav om bold.
• Teknologi: Optisk tracking i topligaerne i 2020 leverer 25-50 positionsmålinger i sekundet. Videoanalysen i 2014 var grovere og mere manuel, hvilket øger usikkerheden.
• Biomekanik: Når en spiller dribler, skal han koordinere hvert skridt med et boldtouch. Det koster energi og nedsætter topfarten typisk med 5-10 % i forhold til sprint uden bold.
• Tidsstempel: Data er kontekstuelle. En “peak” er altid bundet til én bestemt kampsekvens. Spilleren kan have været hurtigere eller langsommere i andre øjeblikke eller sæsoner.

Konklusion

Med-bold-lister og uden-bold-lister besvarer to forskellige spørgsmål. Den ene måler, hvem der kan drible hurtigst og samtidig bevare kontrol – en disciplin tættere på det teknisk-taktiske. Den anden afslører, hvem der når den højeste rene sprintfart i åbent løb. Begge perspektiver er vigtige, men de må ikke blandes sammen, hvis man vil finde den “hurtigste” spiller.

Mbappé vs. Bolt: Hype, fakta og hvad en fodboldspiller faktisk kan løbe

Da Kylian Mbappé mod Real Sociedad i februar 2024 blev målt til en “flyvende” 100 meter på 10,9 sekunder, eksploderede sociale medier i sammenligninger med verdensrekordholderen Usain Bolt (9,58 s). På overfladen lyder forskellen på 1,3 sekunder måske ikke voldsom – men under motorhjelmen er de to tidsangivelser helt uforenelige.

Hvorfor er 10,9 s ikke et atletikresultat?

• Målingen på Mbappé blev taget midt i en kamp som øjeblikshastighed integreret over 100 meter – altså med rullende tilløb, fuld fart inden “startstregen” og uden reaktionstid fra blokke.
• Afstanden blev ikke løbet i en lige bane, men i et buet løb uden krav om at blive i en lane eller holde et konstant underlag.
• Ingen elektronisk målstreg eller fotofinish; tallet fremkommer ved at integrere GPS/optiske positionsdata, hvor fejlmarginen let kan være ±0,1 s – nok til at rykke placeringer på en resultatliste.

Sprinteren Andreas Trajkovski forklarede over for DR (kilde), at man dermed sammenligner æbler og pærer. Ifølge NRK’s statistik ville 10,9 s i 2023-sæsonen kun have givet en placering som nr. 5.182 blandt mænd – og nr. 63 på kvindernes alletiders liste. Bolt kvitterede selv tørt: “Verdens bedste kvinder løber hurtigere.”

Tal på Bolt for perspektiv

• Verdensrekord, Berlin 2009: 9,58 s med en registreret topfart på over 44 km/t (TV 2, kilde).
• Mbappés højeste kampmålte topfart ligger omkring 36 km/t – 8 km/t langsommere end Bolt og opnået i blot et splitsekund.

Derfor kommer fodboldspillere aldrig til at matche sprintere én-til-én

• Atletik: Spikes på en fast tartanbane, maksimal lineær acceleration, intet taktisk hensyn.
• Fodbold: Knopper på græs, kurver og retningsskift, boldkontrol, modspillere, træthed og beslutningstagning.
• Fodboldmålinger registrerer peakfart over 0,1-0,3 sek., ikke en fuld 100 m med elektronisk tidtagning.

Bundlinjen: Mbappé er en af de hurtigste fodboldspillere nogensinde – men selv hans bedste topfart og “flyvende” hundredemeter befinder sig i en helt anden kategori end Usain Bolts atletikrekorder. Fart i fodbold skal ses i den kontekst, hvor den udnyttes: gentagne spurter, acceleration på korte afstande og evnen til at kombinere hastighed med spilintelligens.

Fart i kontekst: Positioner, acceleration og gentagne spurter – og den skotske vinkel

Fart i fodbold er aldrig one-size-fits-all. Den samme topfart kan være et våben for én spiller – og et flot, men ubrugeligt tal for en anden. Det kommer an på position, timing og gentagelser:

• Kyle Walker – 35,21 km/t: City-backen bruger sit lynhurtige tilbagesprint til at lukke bagrum og stække modstandernes kanter. Topfarten er defensivt forankret, men først effektiv, fordi han læser spillet og sætter af i tide.
• Iñaki Williams – 35,7 km/t & Mohamed Salah – 35,0 km/t: Offensiv fart bliver her til stikbolde i dybden, tidlige løb bag en høj bagkæde og lynhurtige afslutninger i omstillinger.
• Kingsley Coman & Leroy Sané – ca. 35 km/t: Begge kombinerer høj peak speed med eksplosive første 2-3 skridt, så de både kan vende på en femøre og accelerere væk, når rum åbner sig.

Tre nøglebegreber, der definerer fart på banen

1. Acceleration (0-10 m)
   Vinder du de første meter, er du ofte allerede favnen foran i duellen – uanset din teoretiske topfart.
2. Topfart (30-60 m)
   Opstår primært i åbne løb – kontraspil, gennembrud på kanten eller returløb efter boldtab.
3. Gentagen sprint-evne
   Kan du rejse dig og løbe 30 km/t otte gange i anden halvleg? Den evne er ofte vigtigere end én prangende måling.

Den skotske vinkel

I Scottish Premiership ser vi mange af de samme roller, men konteksten er unik:

• Store baner + omstillingsspil giver plads til sprintere på kanter og backs. Se fx Dujon Sterling i Rangers eller Daizen Maeda i Celtic, når de tager dybdeløb fra egen halvdel.
• Vejr og tætte stadioner (tænk Pittodrie i blæst eller Tynecastle i regn) favoriserer korte accelerationer og retningsskift snarere end lange 40-meters spurter.
• Gentagne sprints bliver afgørende, når kampene bølger frem og tilbage i højt tempo – en disciplin hvor moderne GPS-data i SPFL viser flere spillere lave 40+ spurter pr. kamp.

Moralen? Rå km/t er kun starten på historien. Teknik, spilforståelse og valg på bolden afgør, om fart omsættes til mål, redninger eller blot en linje i statistikken.

Vi følger tallene – Også nord for hadrian’s wall

Hos Skotsk Fodbold opdaterer vi løbende, når SPFL, UEFA-kampe eller klubbernes egne GPS-rapporter offentliggør nye tophastigheder. Har din klub målt en back til 36+ km/t? Tip os!

Sådan bliver fart målt – og hvor du kan dykke dybere:

• GPS-vest (10-18 Hz) og optisk tracking (TRACAB/Second Spectrum) leverer positionsdata og peak speed.
• Filtrering, samplingfrekvens og definitioner adskiller kilderne – derfor kan to lister variere.
• Læs mere i de originale artikler:
  – TV 2: “Top-10: Data udpeger verdens hurtigste fodboldspillere”
  – Tipsbladet/Marca: “Top 10: De hurtigste spillere i verden”
  – DR (atletikperspektiv): “Mbappé-sammenligning provokerede…”